Babyer er kvikkere end vi tror
Videnskab.dk 26. september 2008
Babyer er slet ikke glemsomme. I nogle situationer misforstår de bare os voksne, viser ny psykologisk forskning.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Ungarske forskere har opdaget, at vi længe har misforstået babyer.
Klassiske psykologiforsøg viser, at babyers hukommelse nærmest virker efter 'ude af øje - ude af sind'-princippet. Men det passer slet ikke, mener forskerne, de små skabninger er slet ikke glemsomme. Deres hjerner arbejder tværtimod konstant på højtryk for at forstå os voksne.
Babyer gør ellers noget, der har undret psykologer i over 50 år: Når man gemmer et stykke legetøj i en æske og derefter flytter det til en spand, løfter babyerne æsken, selvom de lige har set, at legetøjet er under spanden.
Nu har József Topál fra Ungarns Videnskabelige Akademi i Budapest sammen med kolleger opdaget, at 'fejlen' i virkeligheden skyldes, at babyerne ser på den voksne og tror, at de lærer en generel regel om, hvor legetøjet bør være og ikke leger gemmeleg.
»Det viser os, at babyer allerede længe inden de kan tale lærer fra de voksne ved hjælp af en avanceret medfødt mental mekanisme. Evnen er formentlig enestående for mennesker og kan meget vel have spillet en afgørende rolle i menneskets evolution« siger József Topál, der i dag offentliggør sine resultater i det videnskabelige tidsskrift Science.

Klassisk eksperiment i ny udgave
De ungarske forskere har gennemført en ny udgave af det klassiske eksperiment, der første gang blev beskrevet i 1954 af den schweiziske psykolog Jean Piaget. Piaget forsøgte at forstå, hvordan babyer tilegner sig viden om den omgivende verden.
Topál og kolleger har indført en ny kontrol for at se, om den voksnes pædagogiske påvirkning spiller en rolle. Forskerne delte 42 ti måneder gamle babyer op i tre grupper af 14 babyer.
Den ene gruppe gennemfører eksperimentet på den klassiske måde, hvor den voksne først gemmer legetøjet under en æske samtidig med, at hun snakker til babyen, siger babyens navn, peger og kigger frem og tilbage mellem æsken og babyen.
Det gentager sig fire gange, hvor babyen hver gang løfter æsken med legetøjet under. Herefter varierer den voksne forsøget og flytter i stedet legetøjet hen under den anden æske.
Nu begår babyerne meget ofte den klassiske 'fejl' og kigger under den forkerte æske efter legetøjet.
Piaget tolkede det som om babyerne endnu ikke forstod genstandes permanente eksistens i verden, men snarere opfattede legetøjets opdukken under æsken som en konsekvens af, at de leder efter legetøjet og løfter æsken.
Andre mener, at babyernes hjerne endnu ikke er modnet til den komplicerede gemmeleg, at babyer f.eks. er superglemsomme, så når legetøjet ude af syne, er det også ude af sind.

Voksne misforstår babyer
Nu viser forskerne, at det i virkeligheden er os voksne, der misforstår babyerne. For når Topál og kolleger i de to andre forsøg enten fjerner de pædagogiske lyde, tegn og blikke ved at lade den voksne sidde med siden til og ikke kommunikere med babyen eller gemmer den voksne helt væk bag et forhæng (fjerner den sociale kontakt), klarer babyerne testen markant bedre.
Fra en fejlprocent på 81 procent falder den helt ned til 41 procent, hvilket må betyde, at alle den voksnes pædagogiske og sociale virkemidler spiller en stor rolle for babyens tolkning af legen.
Så babyhjernen er langt fra at være superglemsom, mener forskerne - den arbejder på højtryk for at forstå betydningen af de voksnes tegn og 'fejlen' opstår, fordi babyerne prøver at bringe orden på en verden, der set fra babyøjne er meget stor og forvirrende.
»Den voksne lærer dem en generalisering - den her type objekt kan findes i den her type beholder,« siger Topál.
»Det er en af de vigtigste underliggende mentale mekanismer, der formentlig er enestående for mennesker.«

Fintunet til at suge viden til sig
Ifølge forskerne aktiverer den voksnes pædagogiske signaler et medfødt genetisk program fintunet til at suge viden om verden til sig - et program som meget vel kan være grundlaget for at babyer kan tilegne sig den uhyrlige mængde viden i menneskets enestående komplekse kultur - lige fra hvordan man bruger avancerede objekter som en ske til hele vores sociale kulturelle regler om adfærd.Topál og kolleger er nu i gang med at undersøge, hvordan mekanismen spiller ind hos ældre babyer.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Videnskab.dk