Lys-leder
til døren
 10.
november 2003
Kampen om datastrømmen raser uden for
din dør, og flere håber at spinde København ind
i et lynhurtigt fibernet, der åbner for fremtidens digitale
medier.
Af Rasmus Kragh Jakobsen
Under København breder flere net af lyslederkabler sig, i takt
med at boligforeninger og firmaer siger ja tak til tilbuddet om billigt
og hurtigt internet. De nye net er en revolution i forhold til de
almindelige kobberkabler, fordi mængden af data, der kan flyttes
over lysledere, får kobberet til at ligne en ladcykel ved siden
af en supertanker.
Det er et af regeringens mål, at Danmark skal være en
førende IT-nation, og hurtige internetforbindelser til befolkningen
er et vigtigt skridt på vejen. Ifølge en ny rapport fra
IT- og Telestyrelsen har 600.000 danskere og virksomheder i dag en
højhastighedsforbindelse, og mange flere er på vej.
Rapporten skriver også, at der findes alternativer til lyslederteknologien
som f.eks. udbygning af kabel-TV-nettet, internet via el-kablerne,
trådløse radioforbindelser, nye generationer af ADSL,
men »ingen anden kendt teknologi åbner for sådanne
muligheder [som lysledere]«.
Kortene tæt til kroppen
TDC, der i praksis sidder tungt og godt på kobberet i
de traditionelle telefonkabler, er ikke længere alene på
markedet. Lysledernettene bliver skabt af nye firmaer, som i første
omgang rider med på bølgen af hurtige internetforbindelser,
men i anden omgang slås om først at få spundet
hovedstaden ind i det bedste og videst udbredte net. TDC holder kortene
tæt ind til kroppen og vil ikke fortælle, hvordan de ruster
sig til fremtiden, eller hvad de mener om de nye lysledernet.
Det vil til gengæld et af de firmaer, GlobalConnect, der lægger
lysledere over hele landet og har et stort net under det meste af
København.
»Vi regner med, at markedet er på ca. 4 mia kr. i hele
Danmark over fire år, hvis der ses på kabel, TV-stationer
m.m. Vores potentielle andel ligger nok på ca. 5 pct.,«
siger markedschef i GlobalConnect Claus Dindler. GlobalConnects forretningskoncept
er udelukkende at lægge selve lyslederkablerne og derefter tilbyde
højhastighedsforbindelser til alle, der ønsker at bruge
dem. De er med andre ord i baggrunden, når det gælder
om at kapre internet-, telefon- og TV-kunder, men kan så til
gengæld lukrere på at levere kabler til alle.
En formue i svøb
I København har Kabelnettet også
lagt lyslederfibre og ifølge deres hjemmeside allerede forbundet
25.000 hustande på Nørrebro.
»Vi følger godt købmandskab og trækker fiber,
efterhånden som boligforeninger slutter sig på,«
siger direktør Kim Nielsen, der gerne vil gå lidt stille
med dørene.
Men teleanalytiker Torben Rune fra Netplan er ikke i tvivl. »Deres
lysledernet bliver en formue værd,« siger han.
»De nye og moderne kabler rummer mange flere muligheder end
de gamle telefonkabler.«
Det, Torben Rune tænker på, er fremtiden og de seneste
års snak om mediekonvergensen, hvor computeren, TVet, DVD-afspilleren
m.m. smelter sammen til en og samme størrelse. For at det skal
lykkes, skal man kunne sende f.eks. digital-TV direkte til hustandene
via internetkablet, og det kræver store og hurtige dataoverførsler.
»Det vil gå ligesom med hestekræfter i biler. Man
går ikke op i hestekræfter længere. Nu er det, om
bilen har klimaanlæg og airbags,« siger Torben Rune.
»Transmissionsnettet vil bare være der ligesom vandrør,
el og radiatorer i dag, og så betaler man en lav grundpris.
Det, folk vil snakke om, er, hvilke tjenester man skal have.«
Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Jyllands Posten www.jp.dk
|
|
