Fortidens DNA afslører vigtige spor om Europas kultur
20. november 2005
Oldgammelt DNA tyder på, at de første landmænd såede deres kultur men ikke deres sæd.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

DNA fra oldgamle skeletter ser nu ud til at have løst en heftigt debateret gåde om en af de vigtigste kulturelle begivenheder i Europas forhistorie - hvordan blev vi bønder? De seneste 30 år har arkæologer, antropologer og genetikere ivrigt diskuteret om de første europæiske agerbrugere for 7-8.000 år siden fortrængte de eksisterende jæger-samlere eller om det var idéen og kulturen, der var så stærk, at den spredte sig som en løbeild fra klan til klan. Hvor man hidtil har søgt svaret i arkæologiske fund og - på det seneste - med DNA-profiler af nulevende europæere har antropologen Joachim Burger og phd.-studerende Wolfgang Haak fra J. Gutenberg Universität i Mainz i Tyskland angrebet problemet direkte ved at undersøge om moderne europæere nedstammer fra de første agerbrugere. Med DNA-prøver fra knogler og tænder af 7.500 år gamle agerbrugere viser Haak og kolleger i Science, at de har en genetisk signatur, som er ekstremt sjælden blandt europæere i dag.
»Det er meget overraskende. Jeg havde forventet at se en DNA signatur tæt på det, vi ser i dag,« siger Joachim Burger.
Dermed konkluderer forskerne, at de tidlige bønder såede deres kultur men ikke deres sæd. Og at den europæiske befolkning, som i dag er tæt på 700 millioner, snarere har rødder tilbage til de jæger-samlere, der ankom for 35-40.000 år siden end de mennesker i Mellemøsten, som opfandt agerbruget.

Forskerne tager udgangspunkt i en agerkultur, der altid har været central for debatten - den såkaldte LBK-kultur, som er kendetegnet ved et meget ensartet landbrug, flerfamiliers langhuse og ikke mindst en stribet dekoration af krukker - Linearbandkeramik (LBK). Det mest slående ved LBK-kulturen er imidlertid, at den fra den opstår for 7.500 år siden breder sig over det meste af Centraleuropa på kun 500 år. Det minder nærmest om et erobringstogt, men ifølge Joachim Burger var der ikke noget at erobre - »man stødte måske på et fremmed menneske en gang om året,« siger han.
Det ændrede LBK-kulturen på.
I forhold til jæger-samler kulturen, der som navnet siger levede af at jage, fiske og indsamle rødder, nødder mm. gav agerbruget så stort overskud, at befolkningsvæksten eksploderede med op mod en faktor 60. En nærliggende tanke har derfor været, at de mange nye agerbrugere hurtigt oversvømmede Europas befolkning af jæger-samlere. Men hvem var de?
Videnskaben ved med sikkerhed, at LBK-kulturens husdyr - svin og kvæg - ikke blev tæmmet i Europa, men i Mellemøstens frugtbare halvmåne, hvor også deres to hvedesorter emmer og enkorn blev dyrket første gang for 11-12.000 år siden. Så en logisk antagelse er, at det var mennesker fra det nære Østen, der bragte landbruget til Europa. Men den ene side af debatten har hævdet, at det ikke nødvendigvis var deres efterkommere, som udbredte kulturen, men derimod de jæger-samlere, som var ankommet 30.000 år tidligere.
Det er den side Haak og Burgers resultater nu støtter kraftigt.

Forskerne udsøgte sig en række skeletter, der alle var begravet efter LBK-kulturens skik for omkring 7.500 år siden - i alt 57 skeletter fra 16 lokaliteter i Tyskland, Østrig og Ungarn. Selv om det lyder utroligt og faktisk er så nyt, at dele af videnskaben er meget skeptiske overfor det såkaldte 'ancient-DNA' felt, kan man udvinde arvemateriale, DNA, fra dyr og mennesker, der har været begravet i op til 10.000 år og længere tid hvis nedfrosset.
24 af skeletterne gav trods den høje alder brugbart DNA og fra 6 af disse (25 pct.) fandt forskerne en genetisk signatur, N1a, som kun findes hos 0,2 pct. af europæere i dag.
»Det er i virkeligheden utrolig afgørende, at de får DNA, som er sjældent,« siger professor Eske Willerslev fra København Universitet, der er en af ancient-DNA pionererne.
»Det store problem med humant DNA er forurening. Der er DNA overalt - i reagenser, fra de arkæologer som har rørt skeletterne osv., så hvis det man finder ligner nulevende menneskers DNA er det næsten umuligt.«
Men den sjældne N1a signatur løser problemet. Dertil kommer at de er fundet med mere end 800 kms afstand og at der faktisk er tale om fem forskellige undertyper af N1a, dvs. hvert skelet skulle være forurenet af fem forskellige, som alle har en ekstremt sjælden genetisk signatur.
»Det er fuldstændig umuligt, at det kan skyldes forurening,« siger Burger og fortæller, at de desuden har kørt resultaterne igennem en computersimulation, som viser at frekvensen ikke ad naturlig vej kan nå ned på nutidens lave niveau.
»Det ser derfor ud til, at der var tale om en pionérgruppe, som udbredte kulturen og derefter uddøde af ukendte årsager,« siger Joachim Burger.
Men frekvensen er ikke det eneste. Ifølge Burger er de fem N1a typer identiske med moderne europæiske N1a typer, mens man ikke finder dem i Mellemøsten.
»Det er ikke et egentligt bevis, men da de N1a typer slet ikke findes i Mellemøsten er det meget usandsynligt, at LBK-skeletterne stammer derfra,« siger han.
»De var europæiske jæger-samlere, som havde lært agerbruget.«
Det synes Eske Willerslev derimod er at gå lidt for langt.
»De mangler bla. DNA fra tidlige jæger-samlere før de kan sige det med sikkerhed,« siger han.
»Så det her er interessant, men der er andre forklaringer og deres er ikke den eneste forklaring.«
Andre forskere er også tvivlende. De fremhæver, at analyser af det mandlige Y-kromosom i nulevende europæere peger på, at agerbrugere fra det nære Østen satte et stort genetisk aftryk. De to resultater synes umiddelbart modstridende, men fordi Y-kromosomet nedarves i den mandlige linje mens mitochondrie-DNA nedarves i den kvindelige linje kan de måske forenes.
»En simpel forklaring kan være, at agerbrugerne fra Østen tog kvinder til koner blandt de eksisterende jæger-samlere,« siger antropologen Alexander Bentley fra University of Durham i England til Science.
Det tror Burger dog ikke meget på det.
»Det er en mulighed, men efter min overbevisning er det ren spekulation fra forskere, der er byboere,« siger han.
»Hvis man tog mange kvinder ind, der ikke var opvokset med landbrug ville man udvande den specialiserede viden, der var nødvendig for at overleve.«
Debatten er måske ikke løst, men Burger og Haaks forskning er det første direkte kig på hvem de tidligste europæiske agerbrugere var og en indikation af hvad, der er i vente. Fremtidige studier af DNA fra tidlige jæger-samlere vil formentlig afklare N1a's oprindelse, men allerede nu tyder det på, at vores forhistorie er mere nuanceret end blot en enkelt stor immigration eller kulturel spredning kan forklare.


Bønder møder Jægere
* De første moderne mennesker nåede Europa fra Centralasien for 35-40.000 år siden. De var jæger-samlere og mødte et kontinent befolket af neandertalere, som uddøde kort efter.
* For 11-12.000 år siden opfinder moderne mennesker i området mellem floderne Eufrat og Tigris det første agerbrug og tæmmer de første husdyr.
* Landbruget førte til et totalt skift i levevis med egentlige bydannelser og en eksplosiv befolkningsvækst. Siden førte bla. behov for lageroptællinger formentlig til skriftsproget.
* For 8.500 år siden kommer landbruget til Grækenland og Italien fra det nære Østen. Om de eksisterende jæger-samlerne ligesom neandertalerne uddøde pga. agerbrugerne eller om det var jæger-samlerne, der optog agerkulturen er et varmt emne i videnskaben i dag.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Politiken A/S www.pol.dk