Ny test afslører diabetes-risiko
Illustreret Videnskab 30. august 2007
Med ny teknologi har forskerne fundet de arvelige faktorer for sukkersyge ved at skanne kromosomerne. Fremover vil en test således kunne afgøre, hvem der i særlig grad bør undgå en usund levevis og dermed nedsætte deres egen risiko for at udvikle diabetes.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Kampen mod folkesygdommen diabetes har netop rundet en vigtig milepæl. For første gang er det lykkes forskere at skelne arv fra miljø og zoome ind på ikke mindre end 10 arvelige faktorer, der hver især øger risikoen for den mest almindelige sukkersyge, diabetes type 2.
Globalt lider over 170 mio. mennesker af den alvorlige sygdom, der kan medføre blindhed, amputationer, nyresvigt og endda død. Sygdommen er i kraftig vækst i den rige del af verden, hvor fedme og mangel på motion er medvirkende livsstilsfaktorer. De nye fund baner vejen for en forståelse af, hvordan biologien spiller sammen med livsstil og markerer et vendepunkt, der både kan føre til nye lægemidler og genetiske tests, som kan identificere mennesker med en særlig høj risiko. Bag succes'en ligger en eksplosiv udvikling i teknologi og metoder, der har banet vejen for en helt ny teknik kaldet Genome Wide Association (GWA). Metoden gør det for første gang muligt at skanne hele arvemassen hos titusindevis af patienter og kontrolpersoner for de små genetiske bidder, som oftere går igen hos syge end hos raske mennesker.

Sukkersyge rammer bredt
Netop antallet af patienter er vigtigt ved sygdomme som diabetes, hvor den arvelige komponent ikke er særlig stor. Mange har en opfattelse af, at der findes 'et gen for diabetes', men sådan er det kun med meget sjældne tilfælde. For langt størstedelen af de sygdomme, der plager mennesker spiller både genetiske og miljømæssige faktorer ind med hver deres lille bidrag og derfor kaldes de komplekse sygdomme. Diabetes type 2 virker umiddelbart meget simpel. Den er kendetegnet ved, at man enten producerer for lidt insulin i bugspytkirtlen eller ved at cellerne i resten af kroppen bliver uimodtagelige overfor insulin og derfor ikke kan optage sukker fra blodet. Insulin er den nøgle, der åbner for cellerne, så de kan optage sukker fra blodet og svigter det, får man forhøjet blodsukker. Sukkeret kommer ud i blodet efter et måltid, hvor maden nedbrydes til mindre bestanddele. Selv om det virker simpelt kan systemet gå galt mange steder lige fra produktionen af insulin over reguleringen til nedslidning f.eks. fordi man spiser for meget (frigør insulin) og ikke bruger musklerne nok (forbruger sukker).
Indtil for nylig blev sygdommen kaldt gammelmandsdiabetes, fordi den som regel først viser sig hos mennesker, der har rundet 45 år, er overvægtige og ikke motionerer. Men med vores stillesiddende overflodskultur er vi blevet mere overvægtige og sygdommen rammer nu også unge og endda børn. Det er ikke kun i USA, man er blevet fede - siden 1970'erne har europæerne i gennemsnit taget 10 kg på - alt sammen fedt - og op mod en fjerdedel af 5-årige børn er i dag overvægtige.

Ny metode skanner kromosomer
Livsstil er dog kun den ene side af historien - generne den anden og forskere har f.eks. længe vidst, at man er 3,5 gange så udsat for at udvikle diabetes, hvis en forælder, bror eller søster har sygdommen. Spørgsmålet er så, hvor meget ens livsstil betyder og hvor meget ens aner betyder? De traditionelle metoder, hvor man med familiestamtræer forsøger at pusle sig frem til sygdommens rod, kan kun bruges for simple sygdomme, hvor et enkelt gen ligger bag.
I stedet griber forskerne til den nye metode Genome Wide Association (GWA), der først er blevet mulig efter 'Det Internationale HapMap Projekt' blev offentliggjort sidst i 2005. I HapMap projektet
kortlægges almindeligt forekommende mutationer i genomet kaldet snp's, (single nucleotide polymorphism, udtales snips). SNP er en slags vejsten, som er fordelt tilfældige steder i hele arvemassen og nedarves ligesom generne fra den enen generation til den næste. Det betyder, at forskerne kan nøjes med at kortlægge snp'ene og ikke hele arvematerialet, når de vil undersøge om diabetes type 2 patienter har en variant af et gen til fælles. Hvis der er en overhyppighed af nogle bestemte snp's-mønstre hos patienter med diabetes, ligger der med stor sandsynlig en arvelig faktor lige i nærheden. Derefter kortlægger forskerne det lille område af kromosomet hos endnu flere patienter og kontrolpersoner. GWA er med andre ord en smart måde til at lynhurtigt, at zoome ind på de relevante steder i arvemassen.
Det har forskere over hele verden hurtigt kastet sig over og i februar 2007 kom de første resultater. Forskerne havde skannet knap 400.000 snp's i over 7.000 patienter og kontrolpersoner, og fundet 5 bidder af arvematerialet, der øger risikoen for sygdommen. Det var kun det første studie og ikke en gang tre måneder senere havde andre forskere i førende videnskabelige tidskrifter som Nature og Science bekræftet de første fund og opdaget yderligere fem genetiske faktorer. Der et stort overlap mellem studierne, hvilket er opløftende og bestyrker fundene. I alt har man nu 10 genetiske faktorer, der hver især bidrager de med 10-20 pct. øget risiko for at udvikle sygdommen og tilsammen anslås at dække 75 pct. af de arvelige aspekter ved diabetes type 2. Varianterne er almindelige i befolkningen, hvilket fortæller forskerne, at de tidligere i vores udvikling, må have bidraget positivt til vores overlevelse.
»De har formentlig hjulpet mennesker med at overleve i perioder med sult og knaphed,« siger professor Leif Groop fra Lund Universitet, som var med i det største af de nye GWA studier.
Det kan f.eks. gælde en variant af genet FTO, som i dag gør folk mere tilbøjelige til at blive overvægtige og derigennem udvikle diabetes. Tilsvarende har det islandske firma deCODE opdaget, at en variant af TCF7L2, som er associeret med øget vægt og ændrede koncentrationer af hormoner for sult og mæthed, følger den historiske udbredelse af agerbruget i Østasien. Forskerne siger, det formentlig har hjulpet de tidlige agerbrugere klare skiftet i livsstil fra jæger-samlere. Det stemmer godt overens med det billede forskerne har af den nuværende fedmeepidemi - vi er simpelthen stenalderfolk klædt i jakkesæt og høje hæle, der har skiftet livsstil hurtigere end vores biologi kan nå at følge med. Det er stadig agerbrugeren og jæger-samlerens gener, der reagerer på et liv med sofa, fast food og tv og derfor bulner kroppen ud.

Flere resultater i vente
Muligvis vil vores biologi med tiden selv løse problemet. Fedme og diabetes type 2 hos børn og unge påvirker frugtbarheden, så over nogle generationer vil der formentlig blive luget ud i de 10 genetiske varianter forskerne nu har fundet. Men måske kommer vores kultur biologien i forkøbet. Endnu har forskerne ikke undersøgt de 10 nye genetiske faktorers præcise funktioner i cellen, men med en biologisk forståelse af hvorfor nogle tilsyneladende er bedre beskyttet mod fedme og diabetes vil lægemidler i fremtiden måske kunne mobilisere kroppens eget forsvar.
Under alle omstændigheder siger forskerne, at vi har meget mere i vente.
Professor Peter Donnelly fra Oxford University i England fortæller, at tilsvarende studier af mindst syv andre komplekse sygdomme lige på trapperne. De nye diabetesfund markerer en første rislen, der snart vil blive til en syndflod af data om en bred vifte af komplekse sygdomme som cancer, hjerte-kar sygdomme, gigt, psykiske lidelser som skizofreni og mange flere. Ifølge direktøren for National Institutes of Health (NIH) i USA, Elias A. Zerhouni, kan GWA markere et vendepunkt i lægevidenskaben, som forskerne har drømt om siden kortlægningen af det menneskelige genom begyndte i 1989.
»Forskningen åbner døren til en æra med personlig medicin,« siger Zerhouni.
»Inden længe vil vi gå væk fra at behandle alle ens og give dem samme medicin og i stedet designe individuelle behandlinger, der bygger på hver persons unikke genetiske sammensætning.«
Det lyder jo lovende, men med den ny viden følger også et stort ansvar. Skal f.eks. forsikringsselskaber have adgang til ens lægejournal og genetiske profil og have lov til at bruge viden om, hvor disponeret man er for at udvikle en sygdom som diabetes inden de vælger om de vil forsikre en eller hvad prisen skal være?
»Hvis det sker, er vi alle i farezonen,« siger en genomæraens grand old men, Francis Collins, som bla. har stået i spidsen for kortlægningen af det menneskelige genom. Han mener forskningen skal gå frem ad, men peger på, at der ligger et enormt samfundsmæssigt og ikke mindst juridisk arbejde foran os, som skal sikre, at vi alle sammen fortsat har lige adgang til forsikringer, banklån, pension osv.


Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Illustreret Videnskab.