Mennesker levede i Europa tidligere end antaget
 3. november 2011
Nye dateringer af fossile tænder rykker ved kronologien af moderne mennesker i Europa og sætter neandertalerne i et nyt lys.
Af Rasmus Kragh Jakobsen
Med nye analyser af en fossil kæbe fra Sydengland og to babytænder fra Italien afslører to forskerhold de tidligste sikre fund af moderne mennesker i Europa.
Tænderne og kæben er op mod 45.000 år gamle og viser, at moderne mennesker med sikkerhed koloniserede Europa flere tusinde år tidligere end hidtil antaget og må have levet side om side med neandertalerne i lang tid.
Fundet genåbner dermed en debat om hvor meget moderne mennesker påvirkede neandertalerne - både deres kultur, om de fik børn sammen og om de kan have været direkte årsag til neandertalernes forsvinden. Samtidig peger de nye analyser på, at moderne mennesker kan have koloniseret Europa i mindst to bølger.
Forskningen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Dateret ved hjælp af kulstof-14-metoden
Kæben blev oprindeligt fundet i 1927 i 'Kents Cavern' i Torquay i det sydvestlige hjørne af England og dateret i 1980'erne til 35.000 år. Men kulstof-14 analyser på materiale ældre end 30.000 år er usikkert pga. risiko for forurening med nutidigt kulstof.
Med raffinerede moderne metoder oprenser Dr. Tom Higham fra Oxford University og kolleger proteinet kollagen fra knoglefund af bla. uldhåret næsehorn direkte over og under menneskekæben. Derefter bruger de atomacceleratorer til at lave nye kulstof-14 analyser, der viser, at kæben ligger i jordlag mellem 41.500 år og 44.200 år, hvilket gør den til de ældste menneskelevn i det nordvestlige Europa.
De italienske babytænder blev fundet i 1964 i Grotta del Cavallo i Apulien i det sydlige Italien og blev beskrevet som neandertaltænder, hvorfor også tilhørende stenredskaber og perforerede muslingeskaller blev tilskrevet neandertalerne. Men en ny analyse af Dr. Stefano Benazzi fra Wien Universitet i Østrig og kolleger, viser at tænderne både i de ydre karakterer og mikroskopiske karakterer har meget mere til fælles med moderne menneskers tænder end med neandertaltænder.
En ny datering af muslingeskallerne viser, at de og tænderne i samme lag er 43-45.000 år gamle. Dermed er tænderne de hidtil ældste menneskelevn i Europa.
»Vores arts ankomst til Europa og perioden af sameksistens med neandertalere har været flere tusinde år længere end hidtil antaget,« fastslår Benazzi.
Neandertalerne var intelligente
Men konklusionen har også videre konsekvenser, fordi de fundne genstande og andre lig dem i Italien kaldes uluzziansk teknologi er et af hovedargumenterne for, at neandertalerne ligesom moderne mennesker havde en kompleks intelligens med symbolsk tankegang.
Når redskaberne ikke længere kan tilskrives neandertalerne, var deres adfærd måske ikke så avanceret som de moderne menneskers.
Der findes dog nogle få andre steder i Europa som Châtelperron i Frankrig, hvor man har smykker sat i forbindelse med neandertalere, men en tidligere ankomst af mennesker til Europa åbner for, at genstandene er lavet af moderne mennesker og derefter havnet hos neandertalerne.
»Debatten bliver ved med at skifte om hvor meget overlap der var i mellem moderne mennesker og neandertalere,« siger professor Chris Stringer fra Natural History Museum i London, der er medforfatter på det engelske studie.
Mennesker og neandertalere stiftede familie
Forskerne siger, at der har været et overlap på mindst 3-4.000 år i det nordvestlige Europa og måske mere andre steder. Ifølge Stringer åbner overlappet for flere ting både, at neandertalernes kultur blev påvirket af de moderne mennesker og de måske fik overdraget nogle teknologier. Men også for at de to mennesketyper fik børn sammen og for at moderne mennesker måske var direkte årsag til neandertalernes uddøen.
»Vi må have et åbent sind og se på spørgsmålene igen,« siger Stringer.
Tom Higham hæfter sig ved, at moderne mennesker er kommet ind så tidligt.
»I mange år har folk ment, at Europa var lidt et dødvande og moderne mennesker kom hertil langt senere end andre dele af verden,« siger Higham.
»Europa har været anset for neandertalernes højborg, som har forhindret menneskets indtrængen.«
Men nu viser de nye resultater, at mennesket ankommer nogenlunde samtidig som andre steder i verden fx Australien for 45-50.000 år siden og neandertalerne tilsyneladende ikke har været en nævneværdig forhindring,« siger han og slutter:
»Det betyder, at vi potentielt har en meget kompleks historie om bevægelsen af moderne mennesker ind i Europa.«
Boks:
Forskerne mener, at der har været tale om mindst to koloniseringsbølger - en langs den europæiske kyst, som de ser i Italien og en lidt senere bølge gennem det nordlige Europa til England, der var forbundet med kontinentet dengang.
Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Videnskab.dk |
|
