Ny redegørelse om patenter på gener og stamceller

Af Rasmus Kragh Jakobsen

I en ny redegørelse 'Patent på menneskers gener og stamceller' udtrykker Det Etiske Råd betænkelighed ved patentering af gener og stamceller. Efter over et års diskussioner er rådet nået frem til en række anbefalinger til betingelser for at kunne tage patent på gener og stamceller. Først og fremmest må patentet ikke være så bredt, »at det omfatter alle mulige anvendelser af genet eller stamcellen.« Dette begrundes med, at ny forskning kan kortlægge nye funktioner og et bredt patent derfor risikerer at bremse forskningen og udviklingen af nye lægemidler.
Dernæst anbefaler Det Etiske Råd, at der »oprettes et særskilt uafhængigt etisk nævn til at godkende patentansøgninger, der omfatter gener og stamceller.« Det siger rådet med Norge som forbillede, hvor man i januar oprettede et etisk nævn i tilknytning den norske patentstyrelse og nu ser man gerne tilsvarende nationale nævn samt et etisk nævn tilknytning til Det Europæiske Patentkontor (EPO).
Rådet peger på, at selve patentsystemet er forældet og ikke tager hensyn til de etiske aspekter der er ved biologiske patenter.
»Systemet er skabt til at beskytte den lille Ole Opfinder, der står hjemme i garagen,« siger en arbejdsgruppens medlemmer jurist Mette Hartlev og peger på, at opfindelser som dampmaskinen ikke indeholder de samme etiske problemer som vores egne stamceller og gener. Ligeledes kan et etisk nævn være med til give overblik over reglerne, som Etisk Råd i dag finder for uigennemskuelige og tekniske, som rådet kalder et problem både for demokratiet og for den praktiske tolkning omkring tildelingen af patenter.
Diskussionerne om genpatenter går tilbage til sidst i 1980'erne, hvor EU besluttede at lave nyt patentdirektiv. Den gang som i dag er det potentialet for nye behandlinger og diagnoser af sygdomme, der ligger i de seneste årtiers massive vækst af genetisk og bioteknologisk viden. Fortalerne for patenter argumenterer med, at systemet dels giver industrien et encitament for at bekoste de enorme investeringer forskningen kræver og dels sikrer, at den ny viden bliver offentligt tilgængelig. I 1998 vedtog EU det endelige direktiv, som Danmark implementerede to år efter. Til trods for at der nu er gået 6 år har mange medlemslande inkl. Tyskland, Frankrig og Holland endnu ikke implementeret direktivet og Holland har forgæves forsøgt at få direktivet kendt ugyldigt. På trods af at der i mange lande stadig er megen uenighed om man overhovedet skal tillade patenter på gener er er patenterne en realitet. Siden midten af 1990'erne er der blevet taget flere tusinde patenter på gener i USA og Europa - 5.000 alene i 2001 i USA.

Etisk Råd er heller ikke enige om alle punkter. Et lille mindretal ønsker at man skal forbyde patenter på embryonale stamceller fra befrugtede æg, fordi de etiske problemer vurderes at være så store, at de opvejer mulighederne for sygdomsbehandlinger.
Endelig er et marginalt flertal (9 ud af 17) bekymret for almenvellets interesser ikke tilgodeses og fremfører at genpatenter repræsenterer en kommerciel logik og hele naturens arvemasse kan risikere at havne i hænderne på 10-20 multinationale firmaer. Derfor anbefaler det lille flertal et moratorium over 5-10 år for at »give plads for en global debat om, hvorvidt mennesket er kommet på galt spor i dets herskertrang over naturen og den teknologiske reduktion af naturen til ressource for vores egen selvudfoldelse.«

Copyright Rasmus Kragh Jakobsen og Information