• hjertet til at slå langsommere
• de perifere blodkar til at lukke
• milten til at trække sig sammen og frigive et ekstra iltlager

Alle tre funktioner er måder at spare på ilten og sikre ilt til de vitale organer hjerte og hjerne.
Ilardo havde læst om dybdedykkende sæler på Sydpolen med en forstørret milt, der hjælper dem med et større ilttilskud til at dykke i længere tid.
Så hendes idé var at måle miltens størrelse, hvilket ville være let og hurtigt at gøre med ultralydsskanning på maveskindet og uden at skulle stikke nåle i nogen.

Bajau-folket har en kæmpestor milt
Hun målte milten hos bajau-folket samt hos et nært beslægtet agerbrugsfolk kaldet saluan som kontrolgruppe.
»Hvis man ikke kendte genetikken, ville man ikke tro, at de var beslægtede. De (saluan, red.) ser meget forskellige ud, lever anderledes og holder sig generelt fra havet,« siger Ilardo.
Ultralydsmålingerne afslørede en meget markant forskel på 50 procent forstørret milt hos bajau-folket sammenlignet med saluan-folket.
»Så tænkte vi, at det er jo vildt, det er jo ligesom med de sæler nede i Antarktis,« siger Eske Willerslev.
Ikke mindst var det spændende, at bajau-individer, som havde forladt livsstilen med at dykke, også havde forstørret milt.
Det vidnede om, at det ikke var selve dykke-aktiviteten, som havde gjort milten større, men noget andet, som sandsynligvis var genetisk.

Finder ’dykker-gener’
Forskerne kortlagde arvematerialet fra bajau og kontrolgruppen og lod computere køre en selektionsskanning, der i bajau'ernes DNA kort sagt finder de gen-varianter, der er langt mere udbredt blandt bajau'erne, end man kunne forvente.
Det vil sige tegn på, at der kan være sket selektion, hvor en gen-variant har haft særlig stor betydning for bajau-folket, men ikke i deres nære slægtninge saluan'erne.
Et lignende eksempel kendes fra skandinavers evne til at drikke mælk som voksne, hvilket skyldes en gen-variant, der i dag bæres af op mod 95 procent skandinaver.
Forskerne fandt flere af topkandidaterne blandt de gen-varianter, som ser ud til at have med dykkerrefleksen at gøre, og undersøgte en af dem nærmere.
Der var tale om en variant af genet PDE10A, som bæres af omkring 40 procent af bajau'erne, mens kun 6 procent af saluan'erne har den.

Hollændere og mus knytter gen til forstørret milt
Ingen har tidligere beskrevet PDE10A i forbindelse med miltens størrelse hos mennesker, men i litteraturen finder forskerne studier i mus, som viser, at genet regulerer et hormon fra skjoldbruskkirtlen kaldet thyreoidea hormon T4.
Hvis T4 sprøjtes ind i mus, får de en kraftigt forstørret milt.
Så måske spiller PDE10A-varianten også en rolle for bajau'ernes forstørrede milt.
Forskerne har ikke nogle direkte målinger på det i bajau-folket, men i hollandske befolkningsgrupper, som har fået kortlagt genomet og har gode lægejournaler, finder de, at hollændere med bajau'ernes gen-variant både har en forstørret milt og højere niveau af thyreoidea-hormonet.
»Vi har en klar sammenhæng mellem en genetisk variant, der er under selektion i bajau-folket, og milt-størrelse,« siger Melissa Ilardo.

Forskerkollega savner mere evidens
Men professor i zoo-fysiologi Tobias Wang ved Aarhus Institute of Advanced Studies og Institut for Bioscience på Aarhus Universitet kunne godt tænke sig flere undersøgelser, inden han føler sig overbevist.
»Det ville rart, hvis de havde målt thyroidea-niveauet i de her folk og se, at sammenhængen til miltens størrelse også er til stede der,« siger han og peger desuden på andre målinger, der kunne være spændende i forhold til bajau'ernes dykkerevne.
»Miltens bidrag er vigtigt, men beskedent, så jeg kunne især godt tænke mig at se deres lungevolumen, blodvolumen og mængde af myoglobin (iltbindende, jernholdigt protein, red.) i musklerne. De tre ting har størst betydning for, hvor længe man kan dykke,« siger Tobias Wang.
Rasmus Nielsen medgiver, at det ville være fint med flere målinger, og at de håber at følge op på det, men at det ikke altid er så let at få tilladelse til målinger i indfødte folk.
»Men nu har vi en hypotese om en årsagssammenhæng og en god model at gå videre med. Vi er meget spændte på, hvad vi finder, når - og hvis - vi har blodprøver og flere fysiologiske målinger,« siger Rasmus Nielsen.
Der er også andre gener, som har været under selektion i den her gruppe folk, og som forskerne gerne vil undersøge, både i bajau'erne og andre dykkende folk i Sydøstasien.

Kan give medicinsk indsigt i iltmangel
Forskerne peger på, at studierne har medicinske perspektiver.
Rasmus Nielsen har tidligere fundet gen-varianter i tibetanere, som er tilpasset et liv i højderne med kronisk iltmangel.
De studier har allerede givet nye værktøjer til behandling af mennesker med ryger-lunger, men med bajau'erne ligger potentialet i at få viden om pludseligt opstået iltmangel, hvilket måske kan hjælpe helt andre mere akutte situationer.
»Det her minder meget om en operationssituation, og der er stor lægelig interesse for akut iltmangel, f.eks. kan man komme galt af sted pga. iltmangel i organerne under en operation,« siger Eske Willerslev.
Han peger på, at generne fra bajau-folket kan være med til opklare, hvordan kroppen håndterer den situation og sikrer iltning af vævet og måske kan føre til, at læger inden operationer kan screene patienterne for, hvem der har en stor risiko for iltmangel i organerne.

Stor viden gemt i små indfødte folk
For Willerslev illustrerer det nye studie en overordnet pointe.
»De her oversete små populationer kan have meget stor værdi, men de er supertruede, og hvis de forsvinder, er det ikke kun et tab for kulturen, om man vil, men også for naturvidenskaben og medicinen,« siger Eske Willerslev.
Sammen med Ilardo vender han tilbage til bajau'erne for at fortælle om forskningsresultaterne og høre, om de vil være interesserede i at gå videre med studierne.
»Det er vigtigt for os ikke kun at tage, men også give tilbage, og bajau'erne er meget nysgerrige på deres biologi,« siger Illardo.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Videnskab.dk