En sød start
25.  marts  2002

Gamle himmellegemer indeholder nogle af livets søde molekyler, sukkerstoffer, og de kan have kickstartet livet på Jorden

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Hvordan livet på Jorden er opstået, er en dejlig gåde, som vækker inspiration til mange gode timers grublen og funderen. En myldrende mangfoldighed, man har forsøgt at kortlægge og sætte i system siden den store svenske naturforsker Linné, men som stadig viser sig i nye former og afskygninger. Her i de store genomers tid er det blevet mere og mere klart, at Darwin havde ret, vi stammer alle fra den samme organisme, det samme liv, som måske i tidernes morgen blev født i en lille pøl ursuppe. Om livet opstår af sig selv, hvis de rette betingelser er til stede, eller om det kræver et lille mirakel, er et spørgsmål med mange dybe perspektiver. Ved juletid sidste år fremlagde George Cooper og kolleger i tidskriftet Nature resultater, der peger på, at himlen i sin tid kan have givet en hjælpende hånd. Men der er hverken tale om guddommelige kræfter eller fremmede væsner, som har hjulpet livet på vej, derimod fremmedlegemer - meteoritter.

Det søde liv
Cooper har genoptaget studiet af to berømte meteoritter, kaldet hhv. Murchison- og Murray-meteoritten, og fundet en stor mængde af forskellige sukkere i begge sten. Sukkermolekyler findes i utallige andre udformninger end de kendte hvide krystaller, vi hælder i kaffen og drysser over havregrynene. Sukkerstoffer er vitale, og forskellige sukkere indgår som komponenter i arvematerialet, som strukturmaterialer, som signalmolekyler på celleoverfladerne og som energikilde i alle celler. Man har tidligere fundet andre af livets uundværlige byggesten som aminosyrer i meteoritterne, men altid manglet sukkerene. Himmellegemerne viser sig nu at indeholde tilpas store mængder forskellige sukkere til at kunne have spillet en vigtig rolle ved livets begyndelse. Murray og Murchison meteoritterne er gamle himmellegemer, der har svævet rundt siden solsystemets tidligste år. Man siger populært, at de er rester fra den byggeplads, der skabte planeterne. De har siden undgået at blive genbrugt i de planetare processer og giver derfor et uvurderligt historisk billede af kemien og stofsammensætningen fra dengang, Jorden blev til.
Allerede i 60'erne fandt forskere, at stenene indeholdt sukkermolekyler, men dengang kunne man ikke afgøre med sikkerhed, at sukkerene ikke havde en jordisk oprindelse. Cooper og kolleger har stået over for samme udfordring, og med nye metoder kan de for eksempel vise, at stenene indeholder helt usædvanligt mange sukkere med en molekylær orientering (isomere), der er meget sjælden på Jorden. Forskerne mener med sikkerhed at kunne fastslå, at sukkerene ikke blot er jordisk forurening. Om meteoritternes indhold af livets molekyler var nødvendige for, at de første skridt på udviklingstræet kunne tages, kan stadig give anledning til mange gode stunders funderen - i det mindste ved man nu, at komplicerede organiske molekyler som aminosyrer og sukkere har været tilgængelige fra starten.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Information