Evig ungdom
7.  januar  2002
Brugen af humane embryoer ryster stadig verden trods goderne

Af Rasmus Kragh Jakobsen

»Den menneskelige krop og dens bestanddele må ikke give anledning til økonomisk gevinst« - Den europæiske Biokonvention (art. 21).
Stamceller kan i princippet udvikle sig til en hvilken som helst celletype i kroppen, men metoden, man fabrikerer dem på, har rejst store etiske problemer i det forgange år. Perspektiverne for behandling af degenerative sygdomme er store, fordi cellerne er en slags reservedelslager. Celler er langt mere plastiske end man i mange år har troet, hvilket bl.a. kloningen af fåret Dolly viste. Arvemateriale afgør, hvilke celletyper en celle kan udvikle sig til, men den enkelte celles skæbne bliver bestemt af de omgivelser den befinder sig i. Stamceller fra embryor er endnu ikke blevet præget og kan derfor udvikles til f.eks.hjerneceller eller leverceller. Problemet er dels at få fat i stamcellerne dels om de bliver afstødt af immunforsvaret, hvilket sker hvis cellerne erkendes som fremmedlegemer. Blod fra navlestrengen har været foreslået, som en kilde til stamceller. Med muligheden for at fryse cellerne ned og opbevare dem til senere brug er det et realistisk reservedelslager, der nu bliver praktiseret bla. i Danmark. Stamceller fra navlestrengen er personlige reservedele og vil ikke blive afstødt af immunforsvaret, men de hjælper ikke nuværende patienter.

Foster i blenderen
Aborter og overskudsembryoer fra kunstig befrugtning er en anden kilde til stamceller. Det er naturligvis et meget følelsesbetonet emne, om man kan forsvare at blende et afstødt foster inden for få timer for at få fingre i reservedele til f.eks. en patient, der lider af Alzheimer. Terapeutisk kloning er en fjerde måde at få stamceller på. Ved denne type kloning laver man en identisk kopi af en af patientens egne celler og lade den vokse til et tidligt embryo, som man kan høste celler fra til at behandle patienten. Et flertal i Etisk Råd anbefaler terapeutisk kloning i Danmark, men det er endnu ikke tilladt. Embryonale stamceller er meget kontroversielle i flere lande.
England er mest åben, og her er det tilladt at forske i og bruge embryonale stamceller, ligesom i Sverige, Japan, Israel og Australien, mens Tyskland er meget splittet. Her har forskere, der ønsker at arbejde med embryonale stamceller, modtaget dødstrusler. Frankrig har ikke vedtaget en lov og gør, hvad man kan for at udskyde beslutningen.
I USA offentliggjorde George Bush i august en underlig mellemvej, der tillader at offentlige forskningsmidler bruges på embryonale cellelinjer, der er lavet inden august 2001. For private firmaer i USA er der ingen hindringer. Feltet er begyndt at tvivle på terapeutisk kloning som den bedste kilde til stamceller, dels fordi metoden vækker så store etiske problemer, og dels fordi det vil være meget dyrt at implementere for hver enkelt patient.
En lovende mulighed i den nærmeste fremtid er i stedet at udnytte de stamceller, som faktisk findes blandt de differentierede celler i voksent væv, hvor de ligger i en slags dvaletilstand.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Information