En gang til for...
23.  januar  2003 Leder

Af Rasmus Kragh Jakobsen

HANS PILGAARD med Go'aften Danmark på TV 2 havde sidste år en nydelig ældre herre omkring de 60 i studiet på Hovedbanegården. Manden sad stille og roligt ved siden af sin kone og fortalte om et elektrisk apparat, han havde fået indopereret i hjernen imod den Parkinsons syge han led af. Alt åndede ro og fred, indtil Pilgaard spurgte, om han ville slukke for apparatet. Manden rejste sig, trykkede på knappen i brystlommen, og med ét blev han ramt af voldsomme ufrivillige rystelser, der chokerede såvel seere som studievært. Ingen, der så den udsendelse eller i øvrigt kender til sygdommen vil mene, at nogen kan leve et anstændigt liv med Parkinsons syge. Ligesom med parkinson findes der ingen kur for alzheimer, sukkersyge eller en lang række andre lidelser.
Men der er håb.
Håbet hedder stamceller, og i dag holder Teknologi-Rådet en høring om anvendelsen af stamceller i forskning og behandling. Stamceller findes stort set i alle væv, men det er de embryonale af slagsen, altså dem fra helt tidlige fostre, der volder etiske problemer - ikke blot i Danmark, men i hele verden. Sidste år viste et afgørende forskningsresultat fra USA, at embryonale stamceller fra mus kan omdannes til de nerveceller, der dør bort i hjernen ved parkinson. Potentialet for at det samme gør sig gældende for embryonale stamceller fra mennesker er stort. Nu er spørgsmålet, om forskere i Danmark skal have lov til at finde ud af det.
Det kunne lyde simpelt, men det, der gør stamcellerne så attraktive, er også det, der giver politikerne problemer. Embryonale stamceller kommer som nævnt fra et foster i et meget tidligt stadium. For eksempel fra et embryo på en fertilitetsklinik lige inden det sættes ind i livmoderen hos en vordende moder, og senere på helt normal vis bliver til en nyfødt levende baby. Embryoet er potentielt liv, og man må ofre det for at få fat i cellerne. Derfor skilles vandene.
Det er et grænseoverskridende moralsk spørgsmål i stil med fri abort. Nogle vil finde, at livet begynder med æggets befrugtning og derfor sidestille fri abort eller ofring af embryoer med drab. Andre vil hævde, at hensynet til det allerede levende vejer tungere og derfor vælge kompromiset som det mindre af to onder.

POLITIKERNE sidder i klemmen.
På den ene side står man med en frygt for, at et ja vil føre til embryofabrikker, hvor liv lystigt skabes med henblik på at destruere det. Og på den anden side med den mulige udsigt til en kur imod en lang række meget alvorlige sygdomme. Landets ministre kan nok heller ikke undgå at skele en smule til, at en af Danmarks tunge industrispillere Novo Nordisk siger at »toget er ved at køre«, og vi ikke bør lade den chance glide os af hænde. Men det er vigtigt at bide mærke i ordet potentiale.
Meget tyder på, at stamceller kan være den næste revolution inden for medicinen - men ingen ved det. Hvis de virker bør man lade hensynet til de allerede levende og de lidende veje tungere end et moralsk hensyn til en meget beskeden samling celler, der dårligt kan ses, og som mest minder om en klat slim fra røde vinternæser. Men indtil da bør man absolut fare med lempe og vedtage strenge begrænsninger. Man bør udelukkende tillade udnyttelse af embryonale stamceller til forskning med henblik på helbredelse af alvorlige sygdomme. Hvis man der oveni lægger, at man kun tillader brug af allerede overskydende embryoer fra fertilitetsklinikker, er man på linje med et flertal i Etisk Råd. Dertil bør man imidlertid føje, at alternativer faktisk findes.
Der findes på den internationale scene allerede et begrænset antal stamcelle-linjer, som imidlertid ikke udnyttes fuldt ud af bla. patentslige årsager.
Men princippet med cellelinjer kan. En cellelinje kan leve og opretholdes i laboratoriet uden at tabe de karakterer, som gør den så værdifuld. Det betyder kort fortalt, at det er muligt at nøjes med at ofre et begrænset antal embryoer. Når man én gang har fået oprettet et passende beskedent antal cellelinjer kan man sige stop, og bestemme sig for at al forskning i embryonale stamceller skal foregå på disse indtil potentialet er afklaret. Det vil sikre imod 'embryofabrikker  og samtidig give private såvel som offentlige forskere rigeligt med arbejde de næste fem-ti år.

STAMCELLER findes i næsten alle væv og meget tyder på, at de kan udnyttes præcis som embryonale stamceller. Det er muligt, at stamceller fra knoglemarv og navlestreng kan fungere lige så godt. Men man ved det ikke endnu. De embryonale stamcellers potentiale bør afprøves og sammenlignes med alternativerne. Det er ikke første gang, Teknologi-Rådet samler beslutningstagere, forskere, industri og lægfolk til høring om embryonale stamceller, men det er forhåbentligt sidste gang.
Politikerne synes måske, det er svært, men de kan roligt belave sig på flere af den slags etiske dilemmaer i fremtiden. Der er brug for handlekraft, eftertænksomhed ja, men ikke en unødig trækken i langdrag. Der skal tages stilling nu.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Information