Humanismen er i opløsning
22. august 2004

Bioteknologien er en af de vigtigste drivkræfter i en opbrudstid, der er i fuld gang med gennemgribende at forandre vores samfund, kultur og syn på det at være menneske, siger professor i sociologi og antropologi, Karin Knorr Cetina.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

»Jeg ser en ny æra i horisonten,« siger Karin Knorr Cetina, der er professor i sociologi og antropologi ved både University of Chicago, USA og Universität Konstanz, Tyskland. Hun en af tidens mest omdiskuterede forskere, der beskæftiger sig med bioteknologien. Karin Knorr taler ikke om de teknisk komplicerede detaljer ved landvindinger som kortlægningen af det menneskelige genom, stamceller, kloning, genterapi, organtransplantation fra dyr til mennesker, genmodificerede organismer mm., men løfter sig op og ser, hvordan den nye bioteknologiske erkendelse nærer en helt ny tankemåde, der gennemsyrer os alle og står overfor fundamentalt at ændre samfundet og vores måde at omgåes hinanden. Hun ser enden på en århundrede gammel æra og begyndelsen af en ny tid.
»Ja, jeg er overbevist om, at humanismen er et overstået kapitel,« svarer hun direkte adspurgt.
»Humanismen har været en stærk trosretning eller ideologi i tre århundreder, men det er en tankegang, som er i opløsning og vi ser et skifte mod en ny trosretning eller ideologi, hvor biovidenskaberne er helt centrale,« siger Knorr.
Det er ikke bare småting. Humanismen Karin Knorr taler om er selve tankegrundlaget for den velfærdsstat, der er så stor en del af tilværelsen for borgere i Danmark, Tyskland og det meste af Europa. Troen på, at samfundet og fællesskabet skal sikre en bedre fremtid for os alle, ser hun rinde ud og blive overtaget af en tro på individet.
»Det er ikke længere rationalitet og solidaritet, der er i hovedsædet, men individuel livsforbedring og biovidenskaberne indeholder et løfte om det perfekte liv, at livet kan forbedres til noget højere og bedre,« siger Knorr.
»I modsætning til tidligere, hvor individer blev støttet af religion eller en tro på monarkiet eller en anden form for regering oplever vi i dag en tro på naturvidenskaberne. Specielt biovidenskaberne lover os 'frelse' - i overført betydning - det er her, vi finder svar om os selv og det er her vi tror på, at forbedringer i vores liv ligger. Det er et radikalt brud med humanismens kollektive frelse og det nærer i stedet idealer om et individuelt liv.«

Kollektivt frelse
Knorrs analyse begynder med oplysningstiden, fordi det er fra oplysningstidens idealer, at troen på et samfund, der kan forbedres til det perfekte opstår og det er i den periode af Europas historie, at troen på kollektiv 'frelse' gennem samfundet rodfæstes.
»I de sidste 300 år op til 1950-60-70'erne har vi levet i oplysningstidens æra med et løfte om kollektiv forbedring, at vi ville blive mere vidende - oplyste. Naturvidenskaben hjalp med dette mål og underbyggede de idealer, som fejrede det menneskelige potentiale - først og fremmest den menneskelige rationalitet. Med rationaliteten ville menneskets frihed, lighed og retfærdighed sikres, den ville forhindre krige og forhindre uligheder mellem mænd og kvinder, mellem racer og mellem rige og fattige,« siger Karin Knorr.
Det var en tid, hvor naturvidenskaberne lovede en bedre fremtid og spredte det optimistiske budskab om lykke og gode tider. Løfter, der ifølge Knorr er blevet indfriet et langt stykke hen ad vejen med skolesystemet, sundhedsvæsnet, transport og infrastruktur osv. som bunder i store fremskridt i de teknologiske videnskaber. I de sidste 50 år er målet næsten blevet fuldbyrdet med velfærdsstaten, der har vundet frem og overtaget mange af de byrder, som før påhvilede den enkelte, familierne eller de små samfund. Men i dag ser Knorr enden på triumfen; marxismens og arbejdernes tro på kollektiv velfærd er svundet ind og i stedet er det den individuelle velfærd, som dominerer.
Det har i sig selv ikke noget med biovidenskaberne at gøre, men set i sammenhæng er der flere uafhængige strømninger, som forstærker hinanden og velfærdsstatens generelle tilbagetog i en global verden, hvor jobs'ene flytter efter den billigste arbejdskraft, er en vigtig del af kulturskiftet.

Et bedre liv
»Den voksende arbejdsløshed gør det umuligt for velfærdsstaten, at indfri alle vores forventninger og flere og flere af de opgaver, samfundet før tog sig af dumpes på den enkelte eller på familierne. Det betyder igen, at vi mister troen på velfærdsstaten som den store godgører,« siger Knorr.
»Men her kommer de biologiske videnskaber ind og overtager. Med deres fokus på den menneskelige krops biologi lover de et bedre livsforløb f.eks. længere levetid, mindre sygdom, at fjerne biologiske tendenser til fysiske og psykiske lidelser gennem gen-test og screening, genterapi osv. Det nye næres af et individualiseret og livscentreret syn på tilværelsen.«
Drivkraften er fremtidsvisioner om det bioteknologisk moderniserede menneske renset for arvelige sygdomme og skavanker og med en opgraderet hjerne, en stærk fysik og et smukt ungt udseende - hele livet. Personlige ønsker, der i dag gennemsyrer den vestlige kultur hele vejen fra litteratur, skulptur, maleri, musik, religion, filosofi til den politiske tankegang. At en stor del af forestillingen om bioteknologiens potentiale så endnu blot er en forestilling, der måske aldrig bliver en realitet mener Knorr ikke er væsentligt.
»Det vigtige er, at det virker sandsynligt, at det kan blive virkelighed i den ikke alt for fjerne fremtid. Biovidenskaberne fremstår gennem nyhedsmedierne og dokumentarudsendelser som utrolig lovende med en strøm af forskning, der inspirerer forestillinger om menneskelige individer beriget af genetiske, biologiske og bioteknologiske tillæg og opgraderinger som større hukommelse, øget tankehastighed, direkte adgang til telekommunikationsnetværk eller mulighed for at se ultraviolet eller infrarødt lys,« siger Karin Knorr.
»Disse menneskelige efterkommere - cyborgs, posthumans eller transhumans er ikke lige om hjørnet, men fuldstændig ligesom drømmen om at kurere arvelige sygdomme som astma, cystisk fibrose, epilepsi, Parkinsons mfl. inspirerer 'cyborg'-visionerne til skabelse og test af ny forskning og nye maskiner. Håbet, troen og fantasierne er i sig selv vigtige og de bidrager til det, jeg kalder 'Culture of Life' (Livets kultur).«

Mennesket væk fra centrum
En ny æra, hvor livet i en biologisk forstand er kommet i centrum og ikke sjælens frelse eller fællesskabets ophøjede mål om lighed, frihed og retfærdighed. En tid hvor der ikke længere er plads til humanismen.
»Problemet for humanismen er, at den i en vis forstand sætter mennesket i centrum for universet og tildeler menneskeligt liv og menneskelige relationer privilegier over andre liv og ikke-menneskelige relationer. Der sker en udvikling væk fra de menneskelige relationer - fordi de er risikable bliver folk mere orienterede mod objekter og ikke-menneskelige relationer,« siger Knorr.
»Det kan være relationer med objekter som en computer, en bil eller med fancy sportsudstyr til ekstremsport som bjergbestigning. Men det er også den økologiske miljøbevidste bevægelse, som siger, at vi skal bekymre os og engagere os i vores ikke-menneskelige omgivelser. Vi overfører rettigheder til miljøet, der førhen udelukkende gjaldt for mennesker, så man bliver straffet for at skade en flod, et træ eller et bjerg.«
Paradoksalt nok betyder den økologiske bekymring om verdens tilstand, at vi samtidig giver køb på noget af os selv og sammen med biovidenskaberne fremstår et dominerende budskab om mennesket som en af naturens mange organismer og ikke et særligt udvalgt ophøjet væsen.
Det er en helt ny måde at opfatte os selv og vores plads i samfundet på som også allerede er synlig i den politiske debat.
»I Tyskland retfærdiggør de Grønne reformer af pensionssystemet - der som sædvanligt dækker over besparelser - med et biologisk funderet koncept om generationer: At man ikke tænker på sig selv som et individ, der dør, men som sig selv i relation til den næste generation, som man har givet noget videre til,« siger Knorr.
»Det flytter relationerne til, hvor den biologiske samhørighed er og samtidig flyttes velfærdsstatens såkaldte 'ældrebyrde' med horder af pensionister over på familierne og omdøbes til 'forældre', 'børn', 'børnebørn' osv.«
Det er en social struktur, der passer som fod i hose med den darwinistiske lære om at passe på sine slægtninge.
»Staten er presset fra mange sider og jeg påstår, at den sociale bevidsthed er ved at dø ud - vi tror ikke længere på den fælles forbedring,« siger Karin Knorr.
»Jeg siger ikke, at samfundet forsvinder eller noget i den stil. Men det er i færd med at få et andet spin og biovidenskaberne bliver helt centrale. De er selvfølgelig ikke uplettede, men når det kommer til troværdighed og bioteknologiens muligheder for at indfri løfterne, stoler vi langt mere på den end på f.eks. politikere.«


Karin Knorr Cetina
Har forsket i sociologi gennem 20 år ved Bielefeld Universität, DE siden ved Princeton University og er i dag professor ved Universität Konstanz, DE og University of Chicago, USA samt medlem af Institute for World-Society Studies ved Bielefeld Universität. Karin Knorr Cetina modtaget talrige priser og hæderbevisninger bla. Wiens Universitets Fellowship of the Gifted, et Ford Foundation Fellowship. Hun er præsident for International Society for Social Studies of Science og har blandt meget andet udgivet flere bøger inkl. Epistemic cultures - The cultures of knowledge societies (1999, Harvard).

Håbene og drømmene
Genterapi, terapeutisk kloning, xenotransplantation og stamcelleterapi bærer alle et løfte om at revolutionere lægevidenskaben, men ingen er endnu i brug i klinikken.
* Genterapi søger at erstatte 'muterede' gener, som forårsager arvelige sygdomme med 'raske' gener. Forskningen, der bruger 'afvæbnede' virus til at indsætte de nye gener, er løbet ind i alvorlig modvind efter flere chokerende og uforklarlige dødsfald blandt patienter under behandling.
* Kloning af mennesker har så vidt vides ikke været gennemført, selvom flere grupper påstår at være igang. Kloning omfatter også terapeutisk kloning, hvor man kun lader embryonet udvikle sig langt nok at forskerne kan udvælge de celletyper en patient har brug for. Teknikken betyder, at i princippet vil kunne gro sine egne reservedelsceller og dermed undgå problemer med afstødning af immunforsvaret. Det har imidlertid vist sig langt mere besværligt end man havde forestillet og i dag hælder håbet til stamceller.
* Hos dyr bruger man kloning, som er en central teknik for at organtransplantation fra grise til mennesker (xenotransplantation) skal lykkes. Her er man er nødt til at 'menneskeliggøre' grisen ved f.eks. at fjerne specifikke grisegener og indsætte menneskegener, der narrer immunforsvaret til at acceptere vævet. Det lykkedes i 2000 at klone grise og i 2002 at lave de første 'menneskeliggjorte' grise, men det har vist sig blot at være toppen af isbjerget. I dag ligger kliniske forsøg med organtransplantation fra grise mindst 5 år ude i fremtiden.
* Stamceller er det seneste skud på det biomedicinske drømmetræ. Forskerne håber, at umodne celler - kaldet stamceller - fra fostre eller væv kan modnes og erstatte syge eller slidte celler i den voksne krop og dermed helbrede sygdomme som diabetes og Parkinsons. Om alt går vel håber forskerne, at kunne opbygge et kæmpe globalt reservedelslager af stamceller, der kan dække alle celler og vævstyper i menneskeheden.

Fremtidens teknomenneske
* Transhuman
Transhumanister vil forbedre menneskelige forhold med alle tilgængelige midler. Moderne videnskab og bioteknologi kan og bør benyttes til at overskride menneskets naturlige begrænsninger - så transhumanister går f.eks. ind for terapeutisk kloning og cryoforskning i dag og siger 'ja' til forøgelse af intelligens og at vende aldring i morgen gennem moderne videnskab. Brugen af teknologi skal være sikker og etisk forsvarlig.
* Cyborg
Kevin Warwick er en engelsk professor med det erklærede mål selv at blive en cyborg. Hans opsigtsvækkende eksperimenter går ud på at integrere maskine og menneske ved at indoperere computerchips under huden og sætte sine nerver i forbindelse med elektronik, der via radiosender kan overfører signalerne til hans kone. Nogle hævder at vi allerede er cyborgs, fordi vores hverdag med computere, biler, telefoner, aircondition, pacemakere osv. er uløseligt integreret med maskinerne.
* Posthuman
Fremtidsvæsener, der oprindeligt var mennesker, men vha. bio- og nanoteknologi siden udviklede sig til fysisk, intellektuelt og psykologisk overlegne væsener, der er selvprogrammerende, selvoprettende og potentielt udødelige. Hvordan de vil se ud eller opføre sig er ren spekulation.


Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Jyllands Posten www.jp.dk