Niels Bohr som brand
16. september 2004

I nanoteknologien er vejen fra opdagelse til anvendelse ekstremt kort og da Nanoscience Centret er åbne for industrien har flere firmaer allerede sagt ja tak til samarbejde

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Forestil dig tusindevis af immunsystemets egne celler, der ladet med tidsindstillede nanoskopiske partikler svømmer rundt i blodårerne hos en kræftpatient, hvor de med laserskarp præcision finder og dræber de syge celler. Synes du, det scenarie lyder som en lidt for fantastisk vision af fremtidens bionanomedicin vil du nok blive overrasket over at høre, at et dansk firma er tæt på at skabe noget i din stil.
»Vi håber på at have et produkt på markedet i 2008, hvis alt går som vi planlægger,« siger Elsebeth Budolfsen, der er administrerende direktør i T-Cellic.
Firmaet arbejder på at omdanne kræftpatienters egne immunceller til dræbermaskiner udstyret med cellegift pakket ind i usynlige små nano-æsker. T-Cellic ved allerede en masse om, hvordan immunceller kaldet T-celler kan identificere og binde sig til de syge cancerceller. Det man mangler er at give T-cellerne et våben til at slå cancercellerne ihjel.
Her kommer Nano-Science Centret ind i billedet, der er nemlig ikke ret mange i verden som har den specielle viden der kræves for at lave æsker i nano-størrelse med små håndtag sat på overfladen, der lader æsken passere ind i de syge celler. Omvendt vil nanoforskerne gerne komme ind i det biologiske felt derfor har T-Cellic og Nano-Science Centeret i halvandet år haft et samarbejde til gensidig glæde.
»Der er ingen tvivl om, at når nye discipliner møder hinanden får man de helt spændende muligheder for fremtiden,« siger Budolfsen.

Niels Bohr som brand
Erhvervslivet og universet har ikke altid gået lige godt i spænd. I de gode gamle dage, da lederen af Nano-Science Centret, professor Thomas Bjørnholm var studerende, var erhvervslivet et fy-ord.
»Det var meget ugleset at have noget med erhvervslivet at gøre. Der var nærmest dødsstraf for at nævne det,« husker Bjørnholm.
Men sådan er det ikke længere og på Nanoscience Centret er man endda villige til at lukke firmaerne helt ind under huden.
»Ja, vi vil gerne opfostre et firma så længe det ikke er for stort,« siger Bjørnholm.
»Vi har nogle retningslinjer for hvordan vi gerne vil omgåes industrien og det er bla., at de kan have lokaler her i op til 2 år og så længe de er under 5-10 mand.«
Det første bofællesskab med Danmarks første rene nanoteknologivirksomhed, Atomistix, blev meget kortvarigt - de blev så store, at de flyttede ud efter tre måneder.
»På Nano-Science Centret var vi 9 til sidst og skiftedes til at arbejde hjemme. Nu har vi lejet 450 kvadratmeter på Rockefeller, men med vores nuværende vækst vokser vi også snart ud af dem,« siger en af Atomistix' grundlæggere, Kurt Stokbro.
I modsætning til T-Cellic har Atomistix allerede et produkt: De sælger software, der kan emulere de kvantemekaniske tilstande omkring nano-elektronik. Et værktøj, der lader nanoforskere spare en masse tid ved at lave virtuelle eksperimenter inden de går i laboratoriet.
Produktet har ramt markedet lige på det rigtige tidspunkt og er allerede solgt til ca. 40 kunder i verden inklusive store elektronik-koncerner som HP og Matsushita samt de største universiteter i verden som Stanford og MIT.
»Det er vigtigt for os med tilknytningen til forskningsmiljøet, fordi vi så kan få det nyeste ind i vores produkt,« siger Stokbro der ikke er bleg for at indrømme, at det er Niels Bohr Institutet der fremhæves selv om han er tilknyttet Nano-Science Centret.
»Vores software er jo baseret på kvantemekanikken, så det at have tilknytning til Niels Bohr Institutet, hvor kvantemekanikken blev født har en stor værdi - specielt i Asien. Niels Bohr er et vigtigt brand.«

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Universitetsavisen