Milliarder af nye mediciner på Østerbro
4. januar 2004

Et nyt dansk biotek firma står til at revolutionere medicinalindustrien ved på 12 uger at producere flere nye potentielle lægemidler end hele industrien har gjort hidtil

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Macheten stryger igennem lianen. Tjock, lyder det og det reneste klare vand fosser ud. »Skovens vandhane« kalder den indianske guide planten med et bredt smil. Men pas på, for en næsten identisk lian er fyldt med en gift så stærk, at indianerne i Bolivias regnskov fisker ved at kaste en lille beholder med gift i floden og kort efter indsamle lammede fisk fra overfladen. Naturen er et overflødighedshorn af kemi, der kan skade eller gavne os, og ikke mindst indenfor den medicinske verden leder firmaer efter brugbare molekyler, der kan blive til morgendagens vidunderpille. Men jagten i regnskoven kan snart være en saga blot.
Et nyt dansk biotek firma har opfundet en så kraftig teknologi til at finde potentiel ny medicin, at de på 12 uger vil syntetisere og teste flere molekyler end hele medicinalindustrien har gjort til dato.
»Det her bliver en helt ny måde at lave medicin på,« siger Henrik Pedersen, der er grundlægger og forskningschef i Nuevolution, som ligger på Østerbro i København.
»Vi vil syntetisere et bibliotek med 100.000 milliarder forskellige stoffer i et almindeligt plasticrør med kun 1,5 milliliter væske, og sortere dem fra der du'r,« siger Pedersen og holder et fiktivt glas mellem tommel- og pegefinger. Han vipper roligt på syver-stolen i sit lyse kontor og fortæller, at det skønnes, at man i hele medicinalindustriens historie har testet i omegnen af 10 milliarder stoffer.
Det lyder jo forjættende, og ifølge lektor i kemi, Kurt V. Gothelf fra Århus Universitet, der som en af de få i Danmark kender teknikken, er det også en rigtig smart ny idé.
»Det her er virkelig cutting edge teknologi, nye grundvidenskabelige principper, som både er grundforskning og udvikling,« siger Gothelf.
»Jeg mener helt klart, at det her er en teknologi, som har en stor fremtid.«

15 millioner dollars
Det mener investorerne også, som trods de forsigtige post-IT-boble-tider netop har skudt yderligere 15 mio. dollar i firmaets idé.
Kernen i idéen er først at bruge en kendt teknik, der kaldes kombinatorisk kemi til at syntetisere de enorme mængder nye stoffer og derefter lade molekylerne selv slås om at være den bedste. Man kan kalde det molekylær evolution, fordi forskerne 'bare' kan læne sig tilbage og vente på, at 'kampen' er overstået og så høste de molekyler, der er tilbage.
Det geniale er, at forskerne udnytter vores arvemateriale, dna, på en helt ny måde, der ikke har noget at gøre med gener. Dna bliver simpelthen brugt som et transportbånd med et håndtag. Først sætter de forskellige kemiske grupper fast på hel masse forskellige dna-stykker, som de herefter blander i det lille rør og smelter dna'et sammen, sådan at tre-fire forskellige tilfældige dna-stykker ender som ét stykke med tilsvarende tre-fire kemiske grupper. Så får forskerne de kemiske grupper til at reagere med hinanden og på hvert af de mange dna-stykker i blandingen opstår helt nye kemiske stoffer - den potentielle medicin.
For at finde ud af, hvilke stoffer er lovende nok til at gå videre med, udsætter forskerne blandingen for en simpel test: De skal binde til et protein fra mennesket, som man ved er centralt for en sygdom - f.eks. en overfladereceptor. Nu kommer dna-håndtaget ind i billedet. Det er nemlig meget svært at finde nålen i høstakken, så fidusen er, at hvert stof sidder på sin egen dna-streng, og hver dna-streng er både unik - den kan afkodes ligesom vores genom - og den er til at få fingre i. Forskerne fisker simpelthen de stoffer ud, der har bundet proteinet, aflæser den tilhørende dna-streng og genskaber ud fra den molekylerne. Testen gentages under stadig vanskeligere forhold indtil kun et lille antal stoffer bliver hængende.
»Det er ligesom med Darwins evolution - 'survival of the fittest' - kombineret med moderne storskala syntesekemi,« siger Pedersen.
»Der er ikke ret mange mennesker, som kunne få den her idé, men fordi jeg har forsket indenfor begge felter, fik jeg den.«
Det Henrik Pedersen hentyder til er, at de store medicinalfirmaer som Pfizer, Novartis og GlaxoSmithKline allerede bruger den samme type kombinatorisk kemi til at skabe store biblioteker af nye molekyler. Men hvor Nuevolution kan teste alle stofferne samtidig må industrien i dag møjsommeligt teste stofferne et ad gangen, hvorfor selv de allerstørste faciliteter kun kan teste få millioner nye stoffer om året. Nuevolutions unikke kombination af syntese og test lover at gøre det så nemt og ikke mindst hurtigt at identificere nye potentielle lægemidler, at teknikken spåes at revolutionere lægemiddelindustrien via rå produktionskraft.
Som det ser ud er Nuevolution rigtig godt på vej. Den blot halvandet år gamle virksomhed har overvundet de praktisk kemiske 'roadblocks', som kunne have sat stopper for udviklingen og skal nu ’bare‘ skalére op.
»I øjeblikket kan vi lave et sted imellem 10.000 og 1 million stoffer i røret,« siger Henrik Pedersen.
»Men om 8 måneder til et år er det 100 millioner. Det er vores næste milepæl, fordi vi så er 100 gange bedre end nogen andre.«

Er naturmetoden så død?
Når man kan lave så mange stoffer og teste dem alle sammen på så kort tid, hvad er der så blevet af den gamle 'natur-metode' med at finde noget i naturens eget 'skatkammer'? Er hele tanken om at kræftens kur findes et sted derude i junglen - vi har bare ikke fundet den endnu, så forladt? Er det slut med at besøge indianere i Bolivia og aflure deres traditionelle viden?
»Både og,« lyder svaret fra Pedersen.
»Naturen vil stadig kunne supplere den her metode, fordi den er så stor og der er begrænsninger på metoden.«
På Danmarks Farmaceutiske Universitet ser lektor i etnofarmakologi, Ulla Wagner Smitt, stadig en medicinsk rolle for naturen.
»De stoffer, man syntetiserer på den her måde, vil ligne hinanden meget mere end stoffer i naturen,« siger hun.
»Derfor kan naturen give os nogle radikalt nye og komplicerede strukturer, som de ikke selv vil kunne lave.«
Det er f.eks. toxiner, som dem i lianen. Naturens egen indbyggede overlevelseskamp har skabt et enormt udvalg af toxiner. Men deres giftighed er ofte kun et spørgsmål om kemi - med en lille kemisk modifikation kan giftige stoffer typisk forvandles til medicin.
Men nogen hovedrolle tror Henrik Pedersen ikke naturen får.
»Jeg kan prøve at give det her billede,« siger han og tegner en stor cirkel på et stykke papir.
»Det her er den hele den samlede mængde af mulige lægemidler, altså molekyler, der potentielt kan optages gennem tarmen, ikke er giftige, osv. Et enormt tal - omkring 10e40 (1 med 40 nuller efter, red.) molekyler - og her er de 10 milliarder (10e10) molekyler hele den farmaceutiske industri indtil nu har prøvet,« siger han og sætter en lille prik midt i cirklen.
»Der er altså stadig stort set 10e40 molekyler tilbage, og det er så mange, at naturen på ingen måde har kunnet nå at teste alle disse molekyler i løbet af livets udvikling. Ligeledes er de 100.000 milliarder (10e14) molekyler vi kan screene på Nuevolution en umådeligt lille del af de mulige lægemidler. Derfor vil begge angrebsvinkler kunne give pote, men vi mener, at vores teknologi er hurtigere og bedre end at lede i naturen.«

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Politiken A/S www.pol.dk