Vi lever i angstens tidsalder

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Terror-angreb, knivstikkende unge 2. generationsinvandrere, voldtægt, mord og misbrugte børn i tv og aviser præger os enormt. Billederne gør os bange. Siden 11. september 2001 har tryghedsindustrien haft en uhørt fremgang. Antallet af overvågningskameraer i verden er tredoblet, lufthavne overalt har indført skrappere sikkerhedsforanstaltninger, hvor man bla. bruger automatisk ansigtsgenkendelse til at opdage potentielle forbrydere og herhjemme har DSB valgt at installere kameraer indeni i alle S-tog og på alle togstationer inden 2006.
Det er en kraftig øgning af overvågningen, som man for få år siden ville have forsvoret med vrede henvisninger til den allestedsnærværende overvågning i den britiske forfatter George Orwells Big Brother samfund fra romanen 1984. Men det bekymrer os ikke. Tværtimod viser det sig ifølge DSB's spørgeskemaer og erfaringer fra udlandet, at folk faktisk føler sig tryggere med kameraerne end uden. Få tror på statsmisbrug a la Big Brother-tanken og de fleste peger på den præventive effekt kameraerne har og at os almindelige borger med rent mel i posen intet har at frygte. Men i et af verdens førende firmaer indenfor overvågningskameraer det danske JAI er direktør Villads Søndergaard bekymret over udviklingen og fortørnet over, hvor lidt diskussion, der er på området.
»Det er for løssluppent i dag. Vi skal ikke bare plastre det hele til i den 11. septembers hellige navn og tro det hjælper,« siger Søndergaard.
»Der er behov for en større etik,« tilføjer han, hvis virksomhed omsætter for 40 mio. kr overvågningsudstyr alene i London.
Teknologien er efter overgangen fra traditionelle videokameraer til moderne digitale kameraer med stor hast drejet ud af en ny tangent og man kan langt mere end de fleste tror.

Forebyggende overvågning
I 2002 spillede den amerikanske skuespiller Tom Cruise en super-betjent i filmen Minority Report, hvor han med hjælp fra åbenbaringer fra en trio af muterede særlinge kaldet 'oraklerne', fanger og dømmer fremtidige mordere lige inden de begår mordet. Det lyder som ren science fiction, men tanken er ikke ukendt i den virkelige verden.
Fra udelukkende at registrere til hjælp efter ulykken er sket, går overvågningen nu mod at være aktivt beskyttende før en ulykke eller forbrydelse sker.
To af den virkelige verdens orakler hedder Intelligent Pedestrian Surveillance og Crowd Monitoring System, og er computerprogrammer, som ved hjælp af data fra hundredevis af elektroniske øjne kan analysere folks adfærd og alarmere en vagt ved mistænkelig opførsel. Programmerne er udviklet over 10 år af den engelske forsker Sergio Velastin, hvis firma, IPSOTEK, nu sælger systemet til offentlige transportselskaber som London Underground og Roms tilsvarende - ATAC.
»Hvis man virkelig ønsker at øge sikkerheden på offentlige steder, vil man jo helst kunne gribe ind inden ulykken sker,« siger Velastin og understreger i hvilken retning udviklingen går. Han ser ikke noget problem i teknologien og mener programmerne vil være med til at redde mange menneskeliv ved bla. at forhindre forstoppelse i de smalle underjordiske gange, spotte efterladt baggage (potentielle bomber), slå alarm hvis nogen går ind i et forbudt område, opdage potentielle selvmordere, overfald, hærværk, grafitti mm.
IPSOTEK's orakler er blot to i mængden af nye spådomsagenter, der med moderne computerkraft lynhurtigt registrerer, sammenligner og analyserer billederne fra kameraerne.
Villads Søndergaard fortæller, at man på Manhattan i New York, der formentlig er et af verdens allertættest overvågede områder, automatisk følger alle lastbilers færden fra kamera til kamera for at spotte mistænkelige kørselsmønstre i mellem de følsomme områder i byen.
»Man overvejer endda at 'sniffe' dem for at se om de kører med radioaktivt materiale,« siger han.
Et andet eksempel er den store handelsgade Oxford Street i London, hvor der er 4-500 kameraer. Det gør politiet i stand til at følge en butikstyv ud af butikken og hele vejen ned ad gaden, hvor de kan pågribe ham med det samme.

Demokratiets akilleshæl
Det er eksempler på overvågning, der ville have været utænkelig for få år siden, men endnu videre skridt er på vej.
Den amerikanske transportsektor har et system kaldet CAPPS2 under udvikling til lufthavne, der skal opgøre passagerer i farvekodede risikogrupper - rød, gul og grøn - bla. på basis af personlige data som jobstatus, alder, bopæl mm. Det vil gøre det muligt automatisk, at identificere zoner eller vogne med potentielle problemer og tiltrække personalets opmærksomhed før balladen evt. opstår.
»Der er ingen tvivl om, at det kommer. Det sker allerede,« siger Villads Søndergaard, og fortæller at de mange flyaflysninger i 2003 hos Air France og British Airways simpelthen skyldes at en eller flere mistænkte terrorister har udvist interessere for den samme afgang.
Det er adfærdsanalyse rettet mod mistænkte terrorister, men hvor går grænsen for at være terrorist, forbryder, småkriminel eller bare almindelig glemsom borger?
Det frygter den amerikanske jurist og forfatter til bogen The Naked Crowd (Den nøgne flok), Jeffrey Rosen. Han kalder det 'dataveillance', en engelsk sammenskrivning af data og overvågning, hvor man risikerer at små forseelser i fortiden som parkeringsbøder, en glemt ubetalt busbøde mm. resulterer i at man ender i en rød risikogruppe i en stor statslig database med begrænsinger på ens færden og muligheder til følge. Han er betænkelig ved den frygtens psykologi, »demokratiets akilleshæl«, der driver folkestemningen og får politikerne til at indføre ineffektive regler mod de store synlige katastrofer såsom at forbyde negleklippere i fly samtidig med, at de ignorerer hverdagens dræbere som trafik, tobak og junk food.
Det er altså ikke den onde stat, som i Orwells bog, men vores allesammens frygt for de synlige katastrofer og forfærdelige voldshandlinger, der nærer udviklingen.

Ukritisk overvågning
Spørgsmålet er så, om de mange kameraer løser problemerne.
Nyhedsmedierne viste billederne fra et overvågningskamera i stormagasinet NK, der var centrale for opklaringen af mordet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh. Men de virkelige problemer stikker dybere.
»Kameraer er dybest set bare en registrering af, at noget er galt, det er skruen uden ende at sætte dem op. De flytter problemerne, men løser dem ikke,« siger Villads Søndergaard.
»Problemet er at folk ikke gør sig klart, hvad de vil bruge kameraerne til. De plastrer bare det hele til og det gør folk bange. Teknologien kan bruges til en hel masse, men der bør strammes meget op og bla. være et klart beskrevet formål med det man sætter op.«
Det er Janni Christoffersen, direktør i Datatilsynet, enig i.
»Det er et område i rivende udvikling og spørgsmålet er om vi egentlig vil derhen hvor det er på vej,« siger hun.
»De offentlige myndigheder vil have mere og mere overvågning på skoler og institutioner, men der er behov for er en overordnet politisk moralsk stillingtagen om vi skal fortsætte i den retning og hvor langt.«
Hun kender ikke til danske systemer, der kan analysere folks adfærd og forudsige problemer, men kan ikke afvise at de er her, fordi der ikke som i Sverige er anmeldelsespligt.
»Vi er kun 25 personer og beskæftiger os med meget andet end videoovervågning, så vi har ikke kapacitet til at inspicere ret mange systemer,« siger hun.
»Det er i høj grad et spørgsmål om tillid og derfor skal der også være alvorlige konsekvenser for at bryde dem.«
Det er ironisk, at den tillid vi før udviste til hinanden nu er erstattet af en tillid til systemerne bag kameraerne. Vi må uden tvivl vænne os til at se mange flere kameraer i hverdagen - på busser, i forretninger, i ventesale, i tog, lufthavne, hospitaler, skoler, børnehaver, veje, parkeringspladser osv. Det er et stort spørgsmål om værdier som tillid og dialog i det samfund, vi går fra også kommer til at gælde i det samfund, vi er på vej i mod. Den digitale overvågningsteknologi med adgang til databaser om os alle åbner dels store muligheder for et bedre samfund med tryghed, gennemsigtighed og bevægelsesfrihed i mellem lande, men det kan også føre til lukkede systemer, elektroniske mure og diskrimination af de utilpassede eller uheldige. Teknologien kan allerede meget mere end de fleste tror, men den kommer til at kunne endnu mere. Det bliver en knivskarp balance for politikerne at vælge de ting, der er nødvendige og holde sig fra det, vi vil fortryde og senere får svært ved at slippe af med. Sondringen består i at kunne fokusere på de egentlige problemer og ikke forfalde til billige teknologiske undskyldninger, der blot dulmer angsten.

Fakta:
* En gåtur på 6-7 km i det centrale London betyder at man filmes omkring 350 gange.
* I Danmark vurderer brancheforeningen SikkerhedsBranchen, at der er omkring 100.000 overvågningskameraer


* Kameraer uddeler parkeringsbøder
En ting er adfærdsanalyser og præventiv overvågning, men der er et andet område, hvor den digitale overvågning kan være samfundsopbyggende. Det er trafikovervågning og et eksempel er i London, hvor over 1.000 busser kører med kameraer udenpå, som automatisk læser nummerpladen på biler, der er ulovligt parkeret i busbanen, og næste dag modtager ejeren en bøde. Borgmester Ken Livingstones tager selv bussen, fordi busserne kommer til tiden og det er lykkes at sænke transporttiden med 30 pct. Efter de nyligt indførte vejskatter i centrum er virkelig mange begyndt at følge borgmesterens eksempel, hvilket tydeligt kan mærkes på den mindskede forurening i centrum. Det er faktisk blevet lidt af et statussymbol at tage det offentlige - man er socialt bevidst.
Projektet har været så rungende en succes, at Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har været på inspirationstur, og nu til marts skal to busser køre med kameraer i København, hvor ulovligt parkerede biler f.eks. foran de handlendes butikker på Nørrebrogade er et stort problem.
»Det sker i første omgang udelukkende for at teste systemet og se hvordan det kan organiseres,« siger Per Gellert, der er anlægschef i HUR.
»Vi har fået meget strikse retningslinjer fra Datatilsynet og må f.eks. ikke bruge digitale kameraer.« I modsætning til Londonbusserne vil man altså ikke kunne udskrive bøder automatisk, men kun ved at mennesker gennemser båndene.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Samvirke www.fdb.dk