Rumpris når nye højder
15. september 2005
Sidste år gennemførte rumfartøjet SpaceShipOne den første private bemandede rumflyvning og vandt rumprisen Ansari X-Prize på 10 mio. dollars. Nu har en amerikanske miiliardær femdoblet præmien. Men han har også sat kravene mange gange i vejret.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Da SpaceShipOne sidste år landede sikkert i Mojave, Californien efter 90 minutters rumflyvning var der sat en milepæl inden for civil rumfart. Men for Robert Bigelow var det blot et skridt på vejen mod hans livslange drøm om at erobre rummet. Den 62-årige amerikanske milliardær, der har tjent sin formue på hotelkæden Budget Suites of America, har siden 1999 viet en stor del af sit liv til rumfart. Og nu har han udlover den hidtil største teknologipris: America's Space Prize på 50 mio. dollars.
Beløbet er dog småpenge i forhold til de 500 mio. dollar, som Bigelow allerede har skudt i at konstruere oppustelige rummoduler. Det såkaldte TransHab-projekt har han overtaget fra NASA, som havde skrinlagt det. Eksperter vudrere dog at projektetet er særdeles lovende.
»Nytænkning og innovation er hvad rumfarten har brug. Vi vil bygge den første kommercielle rumstation,« siger Bigelow, der gør klart at modulerne på sigt også kan bruges til bemandede måne- og Marsbaser.
Det eneste han mangler for at realisere sin vision om en permanent bosættelse i rummet, er et billigt transportmiddel, der kan sende gæster op til hans oppustelige rumstationer - hvad enten passagerne er forskere eller turister. Og det er netop baggrunden for, at han nu udlover den rundhåndede pris.
Bigelow, der selv har arbejdet sig op fra ingenting, tror på, at privat initiativ fører til større nyskabelser end regeringsfinancierede organisationer som NASA. Ligesom for den tidligere Ansari X-prisen er det da også en del af konkurrencebetingelserne for America's Space Prize, at deltagerne skal være 100 pct. privat financieret uden indblanding fra regeringen eller offentlige sponsorer. Bigelow er dog ingen filantrop og nøjes ikke med at femdoble præmien i forhold til Ansari X-prisen. Han sætter også mindst fem gange så høje krav til vinderen.

Hvor forgængeren, SpaceShipOne, kun skulle bære 3 passagerer er det nu vægten fra 5 passagerer, der skal løftes ikke bare 100 km væk fra Jorden men 400 km op - den højde hvor den international rumstation (ISS) er i kredsløb - og kredse to gange om Jorden.
Bare det at slippe de ekstra kilometer fri fra Jordens tyngdetag og få fart nok på til at nå i kredsløb to gange rundt om Jorden bliver en enorm kraftpræstation. Man kommer ikke udenom kæmpe raketmotorer med flere hundrede tons brændstof, der kan bringe rumskibet op de 28.163 km/t, der kræves - hvor blot 4.000 km/t var nok til at nå Ansari X-prisens mål. Raketten skal kæmpe en slags tovtrækning med Jordens tyngdekraft - hvis den suser for hurtigt rundt om planeten vil den fortsætte ud i rummet, mens den omvendt vil pløje ned gennem atmosfæren igen, hvis hastigheden er for lav. Tilbageturen gennem atmosfæren er også en ny kæmpe udfordring. Rumskibet smadre ind i flere og flere gasmolekyler indtil den rammer den tæt pakkede troposfære - atmosfærens nederste lag. Ligesom varme opstår når du gnider to overflader mod hinanden vil sammenstødet mellem rumskibet og gasmolekylerne skabe så meget varme, at temperaturen stiger helt op til 1.650 C. Fartøjet vil komme drønende tilbage til Jorden som en ildkugle. Rumfærgen har specialudviklede kakler og for at vinde Amercas Space Prize bliver holdet nødt til at udvikle et sikkerhedssystem i en helt anden klasse end SpaceShipOne's, der blot havde et tyndt varmeskjold.
Alt dette er dog blot de naturlige næste skridt i forhold til Ansari X-prize. Bigelows forretningsmæssige motiver fremgår tydeligt i konkurrencens punkt 4: Rumskibet skal være i stand til at docke med Bigelow Aerospace's oppustelige rummoduler.
Modulerne er i sig selv et godt eksempel på den private nytænkning og opfindsomhed, der også kræves af de firmaer, som bejler til America's Space Prize. De oppustelige Transhab-moduler giver store fordele fremfor de almindelige metalmoduler som f.eks. ISS er bygget af. Man får langt mere plads pr. kilo materiale og dermed kan man bruge mindre og billigere opsendelsesraketter. Et enkelt af Bigelows 20-23 tons moduler, der har fået typenavnet Nautilus, rummer 330 kubikmeter - næsten ligeså meget som hele ISS's 440 kubikmeter. Det er drevet og solceller og beskyttet mod meteoritter af et ny-udviklet femlags carbonfiber skjold, der koster en brøkdel af de skjolde NASA bruger og kan stoppe missiler flere gange hurtigere end en riffelkugle.
Det første Nautilus modul forventes klar til ubemandet opsendelse i januar 2010. Samme tidspunkt, Bigelow har sat som deadline for konkurrencen.

Det er endnu tidligt i konkurrencen så feltet er stadig voksende, men én betingelse begrænser potentielle deltagere noget. Bigelow har modsat Ansari X-prisen betinget sig, at kun amerikanske hold kan vinde. Det har vakt nogen harme blandt rumentusiaster, som frustrerede peger på, at Ansari X-prisen inspirerede flere europæiske og asiatiske deltagere og bragte interessen for rummet ud i til hele kloden. De anfører, at begrænsningen skyldes regeringens paranoide angst for at slippe forsvarsrelaterede teknologier ud af landet. Bigelow selv siger man reelt ikke udelukker nogen, fordi europæiske firmaer blot kan oprette en amerikansk filial.
Et godt bud på en vinder er da også den 34-årige sydafrikanske milliardær Elon Musk, som i 2002 solgte verdens førende online betalingssystem, PayPal, til internet auktionshuset ebay for 1,5 milliard dollar. Elon har kastet sine mange penge i rumfartsfirmaet, Space X (Space Exploration Technologies), som udvikler nye og billige raketter kaldet Falcon I og V. Falcon V er en stor raket til bemandet rumfart mens Falcon I er en lille raket til satellitopsendelser. Begge koster en brøkdel af hvad de store spillere som Boing og Lockheed Martin normalt tager for en opsendelse. Prisen for et launch med Falcon V er sat til 15,8 million dollar og Musk regner med også snart at se NASA blandt kunderne.

Et andet privat firma, Interorbital Systems (IOS), har også meldt sig i dysten. Med base i Mojave, Californien, er IOS naboer til holdet bag SpaceShipOne. Firmaets Neptun raketter skal sendes op som et missil fra en ubåd, hvad der er stærkt besparende i forhold til opsendelser fra landjorden. Man er langt fra beboede områder, så de astronomiske beløb til forsikring minimeres, man behøves ikke vente længe på launch-tilladelser og eventuelle uheld risikerer ikke at skade dyr infrastruktur.
Neptun raket skal begynde test flyvninger sent i 2006. IOS satser på billige opsendelser for 2 millioner dollar pr. person fo fem personer.
Den af de to rivaler, eller en helt tredie som vinder America's Space Prize, kan ud over præmiesummen på de 50 mio. dollars se frem til en indtjening på 200 mio. dollars for opsendelser til Bigelow Aerospace modulerne. Og det er kun begyndelsen: Bigelow planlægger yderligere 24 ekstra ture til 800 mio. dollars. Han satser dog på at hente udgiften hjem igen, bla. ved at udleje rummodulerne som forskningsstation for f.eks. medicinalindustrien. Mikrotyngdekraften i rummet tilbyder helt nye produktionsmuligheder, hvor man kan syntetisere fejlfri krystaller. Og på længere sigt ser Bigelow også modulerne som en del af Måne- og Marsbaser.
Men trods forretningsmulighederne handler America's Space Prize ikke først og fremmest om penge for Robert Bigelow. Konkurrencen handler om at realisere drengedrømmen - med hans egne ord:
»En drøm er noget du har med dig 24 timer om dagen 7 dage om ugen.«

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Illustreret Videnskab.