• Dels i Omo Kibish og Herto i Etiopien dateret til henholdsvis 195.000 og 160.000 år
• Dels i Jebel Irhoud i Marokko og Florisbad i Sydafrika på henholdsvis 315.000 år og 260.000 år.

Uden for Afrika stammer de hidtil ældste fund fra de to huler Qafzeh og Skhul nær Misliya i Israel, men de er kun dateret til mellem 90.000 og 120.000 år. Disse tidlige 'israelske' udvandrere blev anset som levn af en fejlslagen migration inden den store udvandringsbølge, som alle nulevende ikke-afrikanere er efterkommere af, for ca. 70.000 år siden.
»Det er superspændende, og det er jo mange år, der pludselig bliver lagt til tiden for de første moderne mennesker uden for Afrika, fra 120.000 til 180.000 år,« siger professor Mikkel Heide Schierup ved Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet til Videnskab.dk.
»Men i min verden begynder brikkerne faktisk at passe godt sammen.«

»Der er i den grad grøde i menneskets historie«
De seneste år har forskere i fossilt DNA som Schierup nemlig set tegnene på tidlige migrationer af moderne mennesker gemt i arvematerialet fra neandertalfossiler i Europa og Asien.
Blandt andet har analysen af de to første komplette neandertalgenomer afsløret et lille genetisk bidrag fra mennesker, som skønnes at være blandet ind for 120-150.000 år siden.
Dertil kommer, at alle de ca. 20 neandertalere, man har kortlagt DNA fra, ser ud til at have fået den lille del af genomet, som ligger uden for cellekernen - mitokondriet - fra mennesker for 200-300.000 år siden.
Endelig er der også nye fossilfund fra Daoxian i Kina af blandt andet 80.000 år gamle mennesketænder, som har ledt nogle forskere til at pege på tidlige migrationsbølger af moderne mennesker.
Og professor i evolutionshistorie og direktør ved Statens Naturhistoriske Museum, Peter Kjærgaard, tilføjer.
»Et andet helt nyt klimastudie af sedimentkerner fra Tana-søen i Etiopien har vist perfekte betingelser for udvandring af Afrika for 90-150.000 år siden. Og nu dette fund, der måske rykker Homo sapiens tilstedeværelse uden for Afrika til omkring 200.000 års grænsen, som vi, for blot et år siden, mente, var alderen for artens opståen‚« siger Peter Kjærgaard.
»Der er i den grad grøde i menneskets historie.«

Held havde bevaret kæben
Det nye studie begyndte for knap 20 år siden, da Israel Hershkovitz og Mina Weinstein-Evron besluttede at starte en udgravning af Misliya-hulen, efter stenredskaber var dukket op.
»De redskaber var af en kultur, som kendes i perioden for 150-250.000 år siden, og vi ville finde oprindelsen af de første Homo sapiens‚« siger Mina Weinstein-Evron.
Forskerne håbede at finde forfædrene til de mennesker, som beboede de to berømte huler Skhul og Qafzeh, der allerede blev udgravet i 1930'erne.
Misliya-hulen var oprindeligt en stor hule, men erosion har fået taget til at styrte sammen.
»Det er meget heldigt for os, fordi de arkæologiske lag lå ved overfladen og blev godt beskyttet under sammenstyrtningen fra loftet, så de bare har ligget og ventet på os,« siger Mina Weinstein-Evron.

Kæben er ikke sunket ned i lagene
De fandt faktisk allerede kæben i 2002, men forskerne har været ekstremt grundige med at udgrave og beskrive hele konteksten og omhyggelige med at sikre hvert et bevis.
»Allerede da vi fandt kæben, var vi forbløffede over, hvor meget den lignede et moderne menneskes,« fortæller Mina Weinstein-Evron.
De havde ventet, at finde noget ældre eller mere primitivt udseende, og det er også en af grundene til, at arbejdet har taget så lang tid.
De ville f.eks. sikre sig, at kæben ikke var en yngre kæbe, som var blevet begravet i ældre lag.
For at undersøge det brugte de tre forskellige dateringsmetoder og har både dateret sedimenterne i jordlagene omkring fossilet og fossilet direkte fra en af tænderne.
Tre uafhængige laboratorier stod for dateringerne for at sikre mod fejl, og samlet set var både fossilet og sedimenterne mellem 177.000 og 194.000 år gamle, så der er ingen tvivl om, at det er et meget gammelt levn.

Trækkene er Homo sapiens, ikke neandertaler
Men så er der spørgsmålet om, hvorvidt det er Homo sapiens og ikke f.eks. neandertal, der også har boet i huler på Karmelbjerget.
Selve fossilet er den venstre halvdel af en overkæbe med otte flotte tænder, som ikke er ret slidte, så forskerne anslår, at kæben stammer fra et yngre individ.
Lidt af ganen er også bevaret, og den underste del af næsehulen ligeså.
»Overkæben med så mange tænder er rigtig god i forhold til diagnostiske anatomiske træk,« siger Felix Riede.
Både størrelsen og formen på kæbebenet samt ganebuen og detaljer ved næsehulen falder således alle inden for det kendte spektrum af Homo sapiens.
Omvendt mangler der træk, som er karakteristiske for neandertalere og ældre mennesketyper.

Flotte tænder afslører: Er klart menneske
Forskerne har også brugt mikro-CT skanning, som med røntgenstråler så at sige kan skrælle lagene af knoglerne og sætte det sammen til en 3D-computermodel, hvor man se den indre anatomi af tandrødderne.
Både rødder og tænder minder meget om de senere fossiler fra Skhul og Qafzeh, og omend man kan finde enkelte træk, der også findes hos ældre mennesketyper, er den samlede kombination af træk karakteristisk for fuldt moderne mennesker.
»Jeg tror ikke, at nogen vil være i tvivl om, at det virkelig er et moderne menneske,« siger Israel Hershkovitz.

Skubber vores oprindelse længere tilbage i historien
Hershkovitz peger til gengæld på, at ingen af de tidlige moderne mennesker i Afrika har nær så moderne træk som Misliya-fossilet, men er, hvad forskerne kalder, 'næsten Homo sapiens'.
»Så vi har moderne mennesker her i Israel, men kun næsten moderne mennesker i Østafrika. Det betyder, at vores arts biologiske historie ikke går 200.000 eller 250.000 år tilbage - men må gå meget længere, mindst 500.000 år tilbage,« siger Israel Hershkovitz.
I en tilhørende perspektivartikel i Science gør de to palæoantropologer Chris Stringer og Julia Galway-Witham fra Natural History Museum i London opmærksom på fragmentariske fund i andre huler i Israel af ca. 400.000 år gamle tænder, som potentielt kan bekræfte den idé.

Redskaber sladrer: Mislaya-folket var avancerede
Også redskabsfundene er interessante.
»Knyttet til fossilet er redskaber i Levallois-stil, som ofte kædes sammen med neandertalerne, men som i virkeligheden opstår mange gange og mange steder. Og i Afrika ses de sammen med fund af tidlige Homo sapiens,« siger Felix Riede.
De er bl.a. fundet i forbindelse med det gamle fossil i Jebel Irhoud, og Misliya-hulen er den tidligste kobling til moderne mennesker i den region.
»Det rejser den mulighed, at fremkomsten af levallois-redskaber er knyttet til vores arts oprindelse og siden spredning i Afrika og Lilleasien,« skriver Stringer og Galway-Witham.
I forhold til tidligere tiders store grove håndøkser er levallois-redskaberne meget forfinede og mere effektive redskaber, der f.eks. har kunnet hæftes på kastevåben.
Selve frembringelsen stiller store krav til redskabsmageren, blandt andet fordi der skal lægges en slagplan, hvor stenen først formes med en serie slag, inden det endelige redskab kan dannes.
Så fremkomsten af teknologien vidner også om en ny og mere avanceret tænkning - og måske endda æstetisk sans.
»For mig at se er Misliya-folket ligeså meget Homo sapiens, som vi er,« siger Mina Weinstein-Evron.

Vil lede efter tegn på symbolsk tankegang hos Misliya-folket
Mina Weinstein-Evron håber i fremtiden at kunne finde flere levn fra dem og måske beviser for symbolsk tankegang som f.eks. okker, der typisk har været brugt i ceremonier og begravelser.
Symbolsk tankegang har længe været set som en lakmus-prøve for den indre kvalitet af hjernen og noget, der for alvor skiller moderne mennesker ud fra tidligere menneskearter.
»Et nyt studie af Homo sapiens’ hjerner viser, at størrelsen var på plads for omkring 300.000 år siden, men at formen ændrede sig på et eller andet tidspunkt mellem 35-100.000 år siden. Det gør både den lidt dybere familiehistorie og perioden omkring 100.000 år siden utrolig interessante, fordi vi også her kan notere et skift i symbolsk adfærd,« siger Peter Kjærgaard.
For Mina Weinstein-Evron kan det skift allerede være sket hos Misliya-folket.
»Deres flinteredskaber er så smukke, så måske behøver de ikke okker for at bevise, at de havde symbolsk adfærd,« siger Mina Weinstein-Evron.


Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Videnskab.dk