I vores forfædres spor
22. maj 2005
Et stort projekt vil via DNA kortlægge menneskets kolonisering af kloden. Forskerne bag håber bla. at finde svar på sprogene opståen, hvorfor vi ser forskellige ud og hvem de ældste befolkninger er. En rejse tilbage i tiden du selv kan deltage i.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Tidsmaskiner findes ikke, vel? Jo, i dig, mig og os allesammen gemmer sig et fabelagtigt molekyle, der ofte hædres som alt muligt andet, men rent faktisk også er en lille tidsmaskine. Det er naturligvis arvematerialet, DNA, vi snakker om. Tilbage gennem generationerne har historiens gang afsat spor som tynde jordlag i en arkæologisk udgravning, der i dag gør det muligt for videnskaben, at rejse tilbage i tiden og skridt for skridt eller rettere basepar for basepar følge menneskets vandring ud af Afrika for 60.000 år siden. Nu inviterer den unge amerikanske videnskabsmand Spencer Wells sammen med National Geographic Society, IBM og Waitt Family Foundation på hvad de kalder århundredets antropologiske rejse - Genographic Project.
»Vores DNA er den bedste historiebog, der nogensinde er skrevet og indeni hver af os bærer vi et individuelt kapitel,« siger Spencer Wells.
»I de næste fem år vil vi afkode historien, der er i fare for at gå tabt i takt med at folk rejser og blandes i langt højere grad end tidligere.«
Med 40 millioner dollar vil Spencer Wells og kolleger ved 10 centre over hele verden indsamle blodprøver fra klodens oprindelige befolkninger og ud fra DNA'et sammenligne, hvordan befolkningerne indbyrdes er forbundet.
Som prikken over i'et kan vi allesammen deltage. Du kan købe et kit for 100 dollar og selv følge lige præcis dine forfædres vej fra Afrika gennem Arabien, Mellemøsten, Asien og Europa til Danmark netop i dag med Søndags Politiken i hånden.
Så er du klar? Nu skal vi på tidsrejse.
Kigger du i spejlet kan du måske genkende din fars smil, din mors næse, din farmors krøller og måske har du samme statur som din morfar. Jo længere du går tilbage des mere udvasket bliver sporene og for de fleste fortaber familiekrøniken sig snart. Men i dit blod (celler) bærer du historien.
Forestil dig alle fædrene eller alle mødrene stående i én lang række, som du kan gå tilbage langs og hilse på hver enkelt af dem. Langsomt vil du bevæge dig tilbage ikke blot i din egen historie, men i hele menneskehedens historie. Jo, længere du kommer tilbage des flere sidegrene med grangranfætre og -kusiner, vil du passere. Efter omkring 40 håndtryk står du i vikingetiden, efter 80 på Jesus tid og endelig efter ca. 2.500 hilsener står du ved selve stamtræets stamme og ryster hånd med en afrikansk forfader, der levede for ca. 60.000 år siden.
Det er denne rejse Spencer Wells vil kortlægge for hele klodens befolkning. Forskerne vil undersøge små ændringer kaldet mutationer i det mandlige Y-kromosom og i mitochondrie-DNA (se boks). Ændringer opstår kun engang imellem, men når den er der gives den videre til alle efterfølgerne. Når en ny ændring opstår længere nede i generationerne vil efterfølgerne bære begge ændringer og efterhånden vil forskellige befolkningsgrupper have hver deres mønstre af små mutationer. Sådanne mønstre kalder man haplotyper og det er via dem forskerne kan følge menneskets vandringhistorie.
»Vi ved hvilke markører vi skal fokusere på, vi skal bare have en meget større samling,« siger Spencer Wells, som for tre år siden afsluttede en forløber til projektet med 14.000 prøver. Han håber på at nå op over 100.000.«

Mennesket tæt på udryddelse
Man ved allerede, at det moderne menneske, Homo sapiens, opstod i Afrika for omkring 200.000 år siden. Men arkæologiske fund af stadigt mere forfinede redskaber tyder på, at der skete et skift i 'kvaliteten' af mennesker for omkring 60.000 år siden.
»Det er adfærd, der dybest set definerer os som mennesker og fra det synspunkt kan man sige mennesket opstod for 50-60.000 år siden,« siger Spencer Wells.
»Vi har genetiske data, som peger på, at vi var næsten udryddede og holdt fast med det yderste af fingerneglene og det var formentlig dette skift i adfærd, som gjorde vi overlevede og i sidste koloniserede resten af verden.«
Fra tidligere studier anslår Spencer Wells, at alle nulevende mennesker udenfor Afrika kan trække et spor tilbage til en lille gruppe på omkring 200 individer, der forlod kontinentet.
»De gik fra 200 til de 6,5 milliarder vi er i dag,« siger han.
Hvilken vej de gik ud af Afrika er et spørgsmål videnskaben debaterer i dag - fulgte de Nilen op gennem Mellemøsten eller fulgte de muslingebanker og fiskeri langs kysten over Det røde Hav til Den arabiske Halvø og videre til Indien, Indonesien og Australien? Hvilken vej tog de ind i Europa for 30.000 år siden og til Amerika for 10-15.000 år siden, kom der nogen er kommet over Stillehavet eller endda over Atlanten?
Men projektet kan fortælle dig meget mere om dig selv end bare ruterne.
»De ting der definerer os i dag - de sprog vi taler, hvordan vi ser ud, det gryende agerbrug osv. - er sket indenfor de sidste 10-15.000 år,« siger Spencer Wells.

Kulturens DNA-spor
Han peger på mange andre spørgsmål projektet kan besvare.
Hvem er de ældste mennesker på jorden. Plejede vores forfædre omgang med neandertalerne. Skiftede Europas jæger-samlere selv til agerbrug eller blev de udkonkurreret af agerbrugere udefra. Hvilken indflydelse har husdyr haft. Hvor stammer de indoeuropæiske sprog fra og hvad med kinesisk. Efterlod Alexander den Store og Djengis Khan genetiske aftryk. Har kolonitiden sat spor i Afrika. Har handelsveje som f.eks. Silkevejen sat sig genetiske spor. Hvilken rolle har geografien haft. Hvem er de få helt isolerede oprindelige folk som f.eks. andamanerne?
Listen af spørgsmål fortsætter og det bliver klart, at man ikke kan få svarene fra DNA alene.
Der findes i dag omkring 6.000 sprog, hvor f.eks. ungarsk og baskisk er helt isolerede og nærmest synes at være opstået ud af det blå.
»Sprogene er en god indikator for hvor mange isolerede befolkninger der er i verden - hvis man ser bort fra måske de 10 største sprog er der vel knap 6.000 isolerede befolkninger,« siger Wells.
Sprog kan være et eksemmpel på social isolering, hvor grupper har levet tæt op ad hinanden, men stadig holdt familiemønstrene indenfor sprogområdet.
»Det er en af de virkelig spændende ting ved det her projekt. Det er en syntese af den måde vi ser historien på, hvor vi ikke kun vil tage genetisk data med, men også historisk, antropologisk, arkæologisk, linguistisk og geografisk klimatisk data,« siger Spencer Wells.
»Det er bla. derfor vi er så glade for at have IBM med ombord.«
IBM skal forbinde de 10 centre med datainfrastruktur og udvikle modeller, der kan vride svar ud af dataene.
Man kan forestille sig noget i stil med et meget stort regneark med den genetiske information langs den ene akse og information om befolkningerne, sprog, historie, sagn, kultur osv. på den anden. Forskerne håber på at kunne se om f.eks. et bestemt DNA-mønster hænger bedst sammen med en sproggruppe eller et geografisk sted og dermed kaste nyt lys over historien og kulturens udvikling.

Hvorfor er vi så forskellige?
Dermed nærmer projektet sig et forunderligt fænomen vi allesammen kender. Alle kan sidde i bussen og se at dér er en fra Afrika og ham ved siden af er fra Grønland mens hende den rødhårede ligner en fra Irland. Men hvordan kan det være vi ser så forskellige ud, når der kun er 2.500 forældre mellem os?
»Ingen ved hvorfor vi ser så forskellige ud i dag. Der er flere teorier, hvor Darwins teori om seksuel selektion nok er den bedste for tiden,« siger Spencer Wells.
»Der er mere ekstreme forskelle på vores udseende end der er i resten af genomet, så seksuel selektion har nok spillet en rolle ved at forstærke visse overfladiske udtryk fremfor andre. Vi ved endnu ikke hvilke gener der er tale om.«
Et bud på hvordan vi så ud for 60.000 år siden finder man hos San-buskmændene i Namibias Kalahariørken. Genetiske data peger på, at San-folket er de mennesker i verden, der er tættest på stammen af vores fælles stamtræ.
»Ikke blot deres blod viser det - deres ansigter er som et sammensat spejl af jordens befolkninger - østasiaternes øjeform, mongolernes høje kindben og en lysebrun hudfarve, der kan blive mørkere eller lysere,« siger Spencer Wells.
Han understreger, at projektet ikke handler om at kategorisere folk, men om historien bag forskellene, hvordan og hvorfor de er opstået.
Projektet er lige gået i gang og store udfordringer venter, der ikke kun af forskningsmæssig karaktér.
Det kan blive et problem overhovedet at indsamle blodprøver fra oprindelige folkefærd såsom de amerikanske indianere, eskimoerne og australske aboriginees, der ofte er blevet udnyttet gennem historien. Forskerne håber, at de kan vinde de oprindelige befolkningers tillid ved at være helt åbne omkring, hvad projektet er og prøverne skal bruges til. De skal gives på frivillig basis og der vil ifølge Spencer Wells ikke blive købt prøver eller donoreret gaver. Men det kan vise sig at være en vanskelig forhindring især fordi man vil ikke destruerer blodprøverne for det tilfælde, at der skulle dukke nye markører op og man har brug for at gå tilbage. Det åbner en sprække for at andre senere kan få adgang og udnytte prøvernes DNA til medicinsk forskning.
»Vi er en neutral organisation og vi forpligter os til ikke at gøre den slags. Vi vil kun undersøge områder af DNA'et uden medicinske perspektiver, der vil ikke blive patenteret noget og det hele bliver lagt ud i det offentlige domæne,« siger Spencer Wells.
»Vi ser dette som en resource for menneskeheden i fremtiden.«

* 33.000 hjemmesæt blev solgt de første to uger og der er ingen øvre grænse for hvor mange, der kan deltage. Med sættet tager man ikke blodprøver, men skraber celler løs fra indersiden af kinden, som man sender ind til laboratoriet. 4 uger senere får man et anonymiseret password og adgang til en hjemmeside, hvor man løbende kan følge de seneste opdateringer af stamtræet. Kindskrabene destrueres i analysen.

* Har man lyst til at deltage eller bare læse mere:
http://www3.nationalgeographic.com/genographic/

* Tidsmaskinen
Hvordan virker en moderne tidsmaskine? Inden du kaster dig ud i en fortidsrejse tilbage til før hesten var tæmmet, før faraoerne, før skriftsproget og inden de første landmænd såede deres frø skal du selvfølgelig kende maskinens hjul og møtrikker.
Forskerne skanner den genetiske kode for ændringer kaldet mutationer, men ikke alt DNA'et er lige godt for en tidsrejse. Blandt vores 46 kromosomer du'r kun det mandlige Y-kromosom, fordi de andre kromosompar laver overkrydsninger - de blander kortene - som gør det umuligt at følge mutationernes rejse. Men da Y-kromosomet altid er alene bliver det aldrig blandet og en mutation bliver siddende til næste generation (altid fra far til søn). Mutationer er tilfældige og neutrale så de befolkninger med størst genetisk lighed også er tættest beslægtet. Hver lille mutation er derfor som et arkæologisk lag i mulden og jo tættere på nutiden en mutation er opstået des mindre vil den have nået at brede sig. Med et kort over de forskellige mutationsmønstre kan forskerne regne ud hvordan mennesker er relateret og hvordan de har rejst i fortiden.
Situationen er den samme for mitochondrier, der er et lille organel i alle vores celler, som har sit eget DNA og heller ikke 'blander kortene'. Mitochondrierne gives kun videre fra moderen (til både sønner og døtre) og gør det muligt at følge sporet hele vejen tilbage til vores allesammens for-moder.

* Race/ Mor, mor - se en neger!
Genetisk er der ingen basis for race-begrebet. Tager man de samlede genetiske forskelle i menneskelige befolkninger er ca. 85 pct. af dem indenfor hver population. 7 pct er indenfor en 'race' som f.eks. forskellen på danskere og grækere mens de resterende kun 8 pct er forskelle mellem 'racer'.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Politiken A/S www.pol.dk