Fokus på alderens gåde

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Med gru i blikket snakker politikerne i disse dage meget om, at der bliver flere og flere pensionister, samtidig med at der er færre og færre unge til at betale gildet med pension, plejehjem og hospitaler. Ældrebyrden kalder de det, så man ikke er i tvivl om, hvad de mener: De gamle er udslidte, brugte og på alle måder en produktiv nulvektor, som samfundet skal trækkes med indtil det behager dem at flytte det sidste ben ned i graven.
At de ældre faktisk er en væsentlig ressource og ikke en byrde (se modstående artikel) ændrer ikke ved det faktum, at der i dag både er et kraftigt ønske om at forblive ung så længe som muligt samt et politisk pres for flere aktive ældre. Aldersforskning er blevet et meget hot emne og der stilles i dag spørgsmålstegn ved næsten alt det, vi forbinder med ælde.
Med Jeanne Calments verdensrekord på 122 år og 164 dage kan man roligt spørge om biologien har indbygget en øvre grænse for vores alder og om hvilke faktorer - arv, barndom og opvækst, livsførsel osv. - der er vigtigst. Forsøgsdyr, som rundorm og bananfluer (methusaleh-genet) har allerede vist, at livslængden kan påvirkes af generne. Et af de mest markante tidlige resultater var forskeren Cynthia Kenyon's fund i 1993 af en mutation i genet daf2, som fordobler livslængden hos den beskedne rundorm C. elegans.
Andre studier peger på en balancegang mellem alder og reproduktion. Ved at kigge på historiske data fra Europas royale familier har forskere opdaget, at de ældste kvinder også fik færrest børn. En balance mellem alder og immunsystemet er noget af det seneste. Sidste år fandt Claudio Franceschi fra Bolognes Universitet, at mange mennesker, der runder 100 år, bærer på gener, som dæmper immunforsvaret. I følge Franceschi er alle de store aldersbetingede sygdomme som Alzheimers er kendetegnet ved en kronisk immunaktivering og han mener derfor, at den stærke immunrespons, der i fortiden har været livsforlængende, er blevet begrænsende i vores moderne samfund. I givet fald vil det ikke være det eneste træk fra stenaldermanden, som giver os problemer. I en tid med overflod af ressourcer er vores top-tunede tarm og præference for høj-energi føde som fedt bla. årsag til den epidemilignende vækst i den ikke-arvelige form for sukkersyge (type2 diabetes).
Der tegner sig i dag et langt mere komplekst billede af alder som et opkog af vores biologiske ophav, der er ikke så nemt at slippe uden om og ting vi kan påvirke som mad, motion og miljø. Nu håber forskere og politikere imidlertid at kunne opklare, hvad der tæller mest, med det hidtil største og mest ambitiøse aldersprojekt, GEHA (Genetics of Healthy Ageing), som EU Kommisionen netop er ved at søsætte. Med et budget på knap 8 mio. Euro vil man sammenholde genetiske data med data om livsstil for 2.800 søskendepar, der er over 90 år gamle overfor en ligeså stor yngre kontrolgruppe.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Politiken A/S www.pol.dk