Terrornetværk i cyberspace (PDF)
29. maj 2006

Europas terrorister er selvbestaltede og ikke udsendt af Al Qaeda. Spørgsmålet er om antiterrorpakken matcher de nye terrorudfordringer?

Terror i dag har taget en drejning væk fra central Al-Queada-styret terror til en decentral ideologi, al-Qaedaisme, hvor vrede unge mænd lader sig inspirere og radikalisere til at begå terror i deres lokalsamfund.
Det rejser spørgsmålet om, hvordan man bremser fremtidens terror. Nogle peger på at fjerne grundlaget - vrede hos de unge mænd - gennem dialog og integration, andre at adfærdsanalyser gennem overvågning kan spotte, hvornår en person er ved at blive radikaliseret.
Med det nye lovforslag vil PET få en række udvidede beføjelser, der skal gøre overvågning smidigere, men jurister peger på at den nuværende kontrol af PET langt fra er tilfredsstillende.

Dette nyhedsbrev er skrevet på baggrund af høringen om terrorbekæmpelse, som Folketingets Retsudvalg afholdt sammen med Teknologirådet den 10. maj.

»12 terrorister på vej til Danmark« - en overskrift fra starten af maj, der nok fik det til at risle koldt ned ad ryggen på danskerne. På nethinden ligger voldsomme billeder fra en lang række terroraktioner mod uskyldige mennesker siden flyangrebene den 11. september 2001. Togeksplosioner i myldretiden i Madrid 11. marts 2004, mordet på Theo van Gogh i Holland 7. oktober 2004 og bomberne i Londons Underground den 7. juli 2005. Billeder som overalt i Europa skaber angst og gør det meget vanskeligt for politikere, der gerne vil ses som handlekraftige, at træffe nøgterne beslutninger om hvordan terror-truslen skal håndteres. Hvor skal balancen ligge mellem sikkerhed og den frihed og privatlivsfred vi bryster os af som et grundlæggende element i et demokratisk retssamfund?
Med terroraktionen i London i 2005 blev det klart, at terroristerne i dag er helt anderledes organiseret end dem, som stod bag aktionerne den 11. september 2001. Aktionen foregik midt under G8-topmødet i Skotland og det britiske sikkerhedsniveau var historisk højt - alligevel gennemførte terroristerne deres aktion uden at efterretningstjenesterne havde indikation for, at noget så alvorligt var under opsejling. Og ikke nok med det, den 21. juli gentog andre unge mænd aktionen i Londons Underground, men heldigvis eksploderede bombernes detonatorer uden at antænde bomben.

Nyt terror billede
Terroren er ændret fra at være centralt planlagt, Al Qeuda finansieret og koordineret som flyangrebene den 11. september til nu at være fuldstændig decentraliseret. Terroristerne i London var født og opvokset i England, havde uddannelse, få var kendt af det lokale politi, nogle var velintegrerede og de havde det til fælles, at de »inden for en relativt kort tidshorisont gik fra hovedsagelig at sympatisere med eller støtte terrorisme til at få en egentlig selvstændig operativ kapacitet«, som chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Lars Findsen sagde på høringen.
Der var foregået en radikalisering, hvor lokale unge muslimske mænd var forvandlet til militante muslimer villige til at gå i døden for en større sag og ikke mindst var i stand til at planlægge og udføre aktionen for egne midler. Det er en helt anden form for terrororganisering end den man kender fra al-Qaeda, ETA eller IRA - nu er terroren i praksis lagt ud til hvem som helst, der kan og vil gennemføre terroren.
»Bombesprængningerne i Madrid og London såvel som Casablanca og Sinai bekræfter, at den transnationale væbnede organisation al-Qaeda er blevet erstattet af små lokalt fremavlede grupper,« konstaterede den britiske terrorekspert Loretta Napoleoni.
Her har internettet ikke overraskende en vigtig rolle.
»Med tabet af deres fysiske mødested er internettet blev en central dimension af militant islamisme,« siger den internationalt anerkendte terrorforsker Thomas Hegghammer.

Internet oplærer terrorister
Internettet har i et vist omfang overtaget al-Qaeda's træningslejre, hvor terrorister og terrorsympatisører passerede igennem før invasionen af Afghanistan i 2001.
Thomas Hegghammer forsker i hvordan internettet bruges til terror.
»Internettet bruges til debat, propaganda og informationsspredning. Man finder religiøse tekster som begrunder, hvorfor man skal gribe til våben mod vesten. Politiske analyser som forklarer, hvor uretfærdigt vestlig udenrigspolitik er i Mellemøsten. Der er strategiske studier, som foreslår måder at kæmpe mod Vesten,« siger Hegghammer.
Det såkaldte Madrid-dokument viser, at nutidens terrorister kan gå meget sagligt til værks. Modsat den udbredte forestilling om rødglødende, fanatiske horder analyserer den 42-sider arabiske tekst, som Hegghammer opdagede i december 2003 på den arabiske hjemmeside Global Islamic Media, nøgternt den indenrigspolitiske situation i flere europæiske lande mhp. at få de europæiske styrker ud af Irak. Spanien blev vurderet som koalitionens svage led, og under retssagen mod de overlevende fra Madrid-aktionen er det kommet frem, at aktionen var inspireret af dokumentet.
Dertil kommer naturligvis masser af teknisk information som instruktionsmanualer til selvmordsbælter, videoer der viser nøjagtigt, hvordan man laver bomber osv. Det hele findes på internettet tilgængeligt for alle og har det med at dukke op et nyt sted hver gang myndighederne får en hjemmeside fjernet.
Omvendt er e-mail ikke noget terroristerne bruger længere. Ligesom al-Qaeda har tilpasset sig invasionen af Afghanistan har de militante muslimer tilpasset sig antiterrortiltag som internetovervågning, så de i dag helt holder sig fra e-mail eller bruger tricks til at undgå 'sniffer'-programmer som f.eks. 'virtual dead drop', der blev brugt ved Madrid-aktionen i 2004. Her deler flere personer password til samme e-mailkonto hos en gratis udbyder som Hotmail og i stedet for at sende sin e-mail gemmer man den som en kladde, der aldrig bliver sendt som en e-mail, men kan læses af de andre i gruppen.
Der er i høj grad tale om et våbenkapløb, hvor terroristerne hele tiden synes at være et skridt foran.

Irak krig nærer al-Qaedaisme
Al-Qaeda har på sin vis forandret sig til en ideologi – al-Qaedaisme - som inspirerer vrede unge mænd i Europa.
Loretta Napoleoni mener, at Vesten selv har bidraget til dette fænomen med den fejlslagne krig i Irak, som er næring for al-Qaedaismen.
»Krigen i Irak gav det opløste al-Qaeda en mulighed for at forvandle sig til al-Qaedaisme, en global, anti-vestlig fællesideologi for radikalisering af en række grupperinger i Europa og Mellemøsten,« siger Napoleoni. »Osama bin Laden, Abu Musab al Zarqawi og Ayman el Zawahiri er blevet ikoner, fyrtårne for al-qaedaismen, halvt overnaturlige figurer, mennesker, der inspirerer de hellige krigere via al-Qaeda's kode.«
Hun har forsket i terrorøkonomien og fortæller, at finansieringen med invasionen af Afghanistan ændrede sig, så de saudiske sponsorer, der før støttede al-Qaedas uddannelse og træning af hellige krigere, som kunne sættes ind i Bosnien, Kashmir, Tjetjenien osv. nu har fundet vej til den ny generation af 'selvbestaltede' hellige krigere i Europa og Mellemøsten.
Samtidig er det blevet meget billigt at skabe død, ødelæggelse og kaos. Napoleoni har anslået omkostningerne ved terroraktionerne siden 11. september og peger på en kraftigt faldende tendens. Den 11. september kostede mere end 500.000 dollar, Madrid 10.000 dollar og London under 1.500 dollar. Hvor Madrid-bagmændene finansierede en del af aktionen gennem salg af hash, var der ikke brug for nogen form for kriminalitet for at skaffe penge nok til London-aktionen den 7. juli. Og mordet på Theo van Gogh, der har skubbet det hollandske samfund mod intolerance og lukkethed kostede formentlig under 100 dollar.
Den anerkendte kommentator, Thomas Friedman ved New York Times, beskrev allerede i 2001 begrebet »superempowered angry man«. Dengang gik det på, hvordan en stat, USA, på en dag i 1998 i Afghanistan sendte 75 krydsermissiler til 1 million dollar stykket mod én mand, Osama bin Laden, som hævn for al-Qaeda's bombeaktioner mod to amerikanske ambassader i Afrika. »Det var det første slag i historien mellem en supermagt og en superempowered angry man,« skrev Friedman.
I dag er der ikke bare én vred »superempowered« mand, men et helt vækstlag i Europa, og ifølge Lars Findsen er der også mennesker og grupper i Danmark som på egen hånd vil være i stand til at udføre terroraktioner som dem i London og Madrid.

Svært at overvåge de nye terrorister
Loretta Napoleoni mener ikke, at skrap antiterrorlovgivning vil være effektiv, men mener derimod, at man skal fjerne grobunden for terror i Europa.
»Snarere end at udvide efterretningskapaciteten og politiindsatsen må Europa give opbakning til integrationspolitik med muslimer,« siger Napoleoni.
»London-bombningerne viser med al ønskelig tydelighed, hvad problemet er. De unge muslimer, der var involveret, var ikke fattige eller arbejdsløse. Problemet var deres identitetsfølelse. De følte sig ikke som europæere. Det er nøglen: Hvis vi vil standse terrorismen i Europa, må vi integrere dem og få dem til at føle sig som europæere.«
Andre mener, at overvågning er nøglen og en oplagt mulighed vil være at gribe ind i radikaliseringsprocessen. Personerne i London, Amsterdam og Madrid havde et fælles mønster: De begyndte i det almindelige religiøse moskémiljø, hvorefter de skiftede til mere radikale moskéer. På et tidspunkt forlod de også dem for primært at mødes i helt lukkede miljøer i privat regi. Den slags skift kan måske opdages med forebyggende adfærdsanalyser, men hvis efterretningstjenesterne skal opdage det punkt, er der et juridisk dilemma.
»Problemet er, at for at se de overgange må man overvåge personer før og efter - dvs. inden de har gjort noget,« siger Thomas Hegghammer.

Nye overvågningsteknologier og borgernes retssikkerhed
I den nye antiterrorpakke lægges der op til, at PET skal have mulighed for at bruge alle tilgængelige personregistre til en generel adfærdsanalyse. Dermed vil PET fremover kunne se mange borgere efter i kortene for at finde et mønster, der kan være et forvarsel eller indikation på at en person er på vej til at blive radikaliseret og måske senere planlægge eller støtte en terroraktion.
»Vi er nødvendigvis nødt til at kigge lidt bredere. Sådan er det. Det er klart, at der er en balance dér i forhold til rettigheder i øvrigt, som man skal være meget opmærksom på,« siger Lars Findsen.
Forudsigende analyser ligger godt i tråd med den internationale udvikling, hvor man f.eks. i både USA og i verdens mest videoovervågede land, England, arbejder med mange forskellige softwarebaserede teknologier, der kan installeres bag overvågningskameraerne og forudsige ulykker, kriminalitet og terror. Men hvor man i England godt nok har mange kameraer, har man kun et register, kriminalregistret. Herhjemme giver vores system med cpr-numre langt større muligheder for at overvåge borgernes adfærd.
Med digitaliseringen af alle data vil det være ekstremt nemt at lave automatiske computeriserede overvågningssystemer, der advarer PET, når en kombination af på forhånd givne faktorer falder sammen på en bestemt ukendt person, som PET dermed antager kan være i de indledende skridt til at begå terror.
Efterretningstjenesten vil f.eks. kunne høste navne på alle, som ikke har hentet deres socialhjælp, læst en bestemt bog og rejst til et bestemt land, haft særlige madønsker på flyrejser (f.eks. vegetar eller ikke svinekød). Hvis lovforslaget vedtages behøver PET ikke efterforske en konkret sag, have kendskab til en konkret terrortrussel eller have mistanke til bestemte personer for at hente personlige oplysninger om en lang række borgere.
Et stort problem med den slags systemer er de falske positive, som erfaringsmæssigt altid dukker op. For at mindske de falske positive kan man øge antallet af faktorer i profilen, men en meget tæt profil indebærer til gengæld en stor risiko for at stigmatisere grupper i samfundet. Det kan f.eks. være troende muslimer, andengenerationsindvandrere og unge mænd der bor i bestemte områder, som vil føle sig forfulgt og mistænkeliggjort af myndighederne på samme måde, som sorte er det i USA.
Det åbner for en række spørgsmål - blandt andet om der er god kontrol med PET, som er undtaget Datatilsynets kontrol, som normalt sikrer, at personoplysninger ikke misbruges.

Svag kontrol med PET
Problemet med kontrollen af efterretningsvæsnet er, at den i sagens natur må være hemmelig. Kontrolorganer som Folketingets kontroludvalg, det særlige Wambergudvalg og domstolskontrollen er i kraft af deres tavshedspligt afskåret fra at bringe spørgsmål frem til offentlig debat. Man ved ikke, hvor meget tid udvalgsmedlemmer bruger på deres virke, om de har mulighed for at nå ud i krogene, hvor ofte domstolenes såkaldte tys-tys-advokater kærer en kendelse om f.eks. aflytning, hvor ofte domstolen giver dem medhold, hvor ofte de har protesteret imod, at den aflyttede ikke bliver underrettet osv.
»De aktuelle lovforslag vil føre til mindre kontrol med myndighedernes magtbeføjelser, flere indgreb i privatlivsfæren og en svækkelse af borgernes beskyttelse mod uretmæssige indgreb,« fremførte advokat Anne-Birgitte Bjerre-Olsen fra Landsforeningen af Beskikkede Advokater.
Hun mener ligesom flere andre juridiske eksperter ikke, at de nuværende regler hindrer PET i at udføre deres arbejde effektivt. Til gengæld mener hun, at der er behov for en undersøgelse af kontrolsystemet inkl. hvordan andre lande - Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig mfl. - fører kontrol med deres efterretningstjenester.
Strafferetseksperten, docent Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet er enig: »Den nuværende ordning er dybt utilfredsstillende. Med udvidelsen af PETs beføjelser er det helt afgørende at få forbedret den efterfølgende kontrol.«
Historien er fyldt med skræmmende eksempler på bevidst magtmisbrug lige fra nazisterne og de gamle øststater til koldkrigsjagten på kommunister og venstrefløjsfolk. Wamberg-udvalget blev nedsat i 1964, fordi man ville have kontrol med, at PET ikke længere registrerede nogen alene pga. deres lovlige politiske overbevisning.
»Risikoen for fejltagelser betyder, at en uskyldig på grund af mistænkelig adfærd kan ryge i varetægtsfængsel, kan blive udvist, kan blive nægtet en sikkerhedsgodkendelse osv. Jo mere lemfældig kontrollen er, des større er risikoen,« sagde Jørn Vestergaard. »Man må simpelthen have et effektivt røntgenapparat, der gør det muligt at luge ud i de vildskud, som altid vil spire frem.«

Proportioner i terrorbekæmpelsen
Nye teknologier har en farlig tendens til at love mere end de kan holde og specielt virke tillokkende på politikere i efterdønningerne fra voldsomme begivenheder. I England eksploderede væksten af overvågningskameraer efter IRA-bomber i London i 1992-93. Under premierminister John Majors slogan »If you've nothing to hide, you've got nothing to fear« begyndte opsætningen af kameraer, der i dag er så massiv, at man anser det som usædvanligt, hvis en englænder udenfor sit hjem ikke filmes mindst én gang.
Alligevel har kameraerne til dato hverken afværget terrorhandlinger og der er stadig tvivl om effekten på kriminalitet. I rapporten 'CCTV in Britain' af McCahill og Norris fra 2002 udført under UrbanEye projektet under EU Kommissionen konkluderes det således, at »der til trods for regeringens udsagn om evidensbaserede CCTV-investeringer på hundreder af millioner af pund stadig er stor tvivl om CCTV's effekt«.
Men det er nemt at glemme, hvad proportionerne egentlig er i de trusselsscenarier for terrorhandlinger, man anser for sandsynlige.
»Der er stor forskel på, om den sandsynlige risiko er enkelt personer som fanges og likvideres, bomber i transportsystemer eller om det er kernevåben i metropoler,« siger professor i filosofi ved RUC Jesper Ryberg.
»Det første er ubehageligt, mens det sidste kalder på meget meget alvorlige forholdsregler.«
Han peger på, at der i USA dør flere om året i ulykker med SUV'er (Sport Utility Vehicles) end der i gennemsnit er døde pga. terroraktioner mod amerikanske mål siden 1985, incl. terrorhandlinger som PanAm flyet over Lockerbie i 1998, ambassaderne i Kenya og Tanzania i 1998 og 11. september 2001.
»Det er ikke for at sige, man ikke skal gøre noget ved terror, men der skal være en fornuftig afvejning af fordele og ulemper. Terror er ikke nødvendigvis den største katastrofe, der nogensinde er overgået vores samfund,« siger Ryberg.
Spørgsmålet er så om aktionerne i Madrid og London, som ifølge eksperterne er udført af selvbestaltede radikaliserede vrede unge mænd, berettiger til de lovforslag om udvidede beføjelser til PET og mindre retssikkerhed til alle borgere. Eller om Loretta Napoleoni har ret når hun siger, det er noget andet, der skal til. Måske er det kun PET, som kender svaret.


Terror
Eksempler på international terror de seneste 5 år.
11. sep 2001 flyangrebene i USA - 2986 døde
12. okt 2002 Bali-bomber - 202 døde
23. okt 2002 Moskva teater - 172 døde
11. mar 2004 Madrid-bomberne - 191 døde
3. sep 2004 Beslan skolen - 344 døde
7. okt 2004 mordet på Theo van Gogh
7. jul 2005 London-bomberne - 39 døde
1. okt 2005 Bali bomber - 23 døde
11. nov 2005 Hotel bomber, Jordan - 60 døde
Danmark:
22. juli 1985 fik vi terroren indenfor grænserne. Den shia-muslimske organisation Jihad tog ansvaret for tre kuffertbomber mod amerikanske og jødiske mål i København. 20 blev såret og ét uskyldigt menneske omkom.
2006 Glostrup-sagen, hvor 4 unge mænd sidder varetægtsfængslet på 8.ende måned, mistænkt for at planlægge terror et sted i Europa.


Danske terrorlove
Antiterrorpakke2
Efter terrorangrebene i London i juli 2005 kom en ny antiterrorpakke. Pakken indholder blandt andet:
* Nye beføjelser for Politiets Efterretningstjeneste (PET) til at indhente oplysninger fra andre myndigheder uanset oplysningens karakter og uden nærmere vurdering. Disse skal kunne udveksles med Forsvarets Efterretningstjeneste.
* Politiet behøver kun én dommerkendelse for at kunne aflytte alle de telefoner og mailadresser, som en mistænkt anskaffer sig.
* Politiet får adgang til at forstyrre eller afbryde al radio- og telekommunikation i et område for at forebygge en terrorhandling.
* Politiet kan bede såvel myndigheder som private om at udnytte deres ret til at tv-overvåge samt stille krav om kvaliteten af overvågningen.

Antiterrorpakke1
Efter angrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001 vedtog Folketinget i 2002 en lovpakke for at sikre en effektiv indsats mod terrorisme:
* Straffeloven fik en ny terrorregel med en bred definition af terrorisme.
* Enhver form for støtte til terrororganisationer blev kriminaliseret. Det blev strafbart såvel at give penge som at udtrykke opbakning.
* Politiet fik udvidet adgang til hemmelig ransagning og til beslaglæggelser.
* Teleselskaber fik pligt til at opbevare oplysninger i et år.
* Det blev muligt at udlevere danske statsborgere til strafforfølgelse i udlandet.


PET
Politiets Efterretningstjeneste (PET) er vokset kraftigt siden 2001 og gået fra omkring 300 ansatte til ca. 500. En stor del af nyansættelserne er akademikere til analysearbejde. Med lovforslaget skal Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter's (NEC) 150 ansatte yderligere ind under PET. Dermed får man også en aktionsgruppe, det tidligere Rejseholdet, hvis arbejde ikke længere kan kontrolleres. Man får også mulighed for at betale agenter for at løbe en risiko - f.eks. havde der aldrig været en Dan Lynge-sag, hvis NEC havde ligget under PET.
Han pegede på, at f.eks. Wamberg-udvalget trænger til en grundig opdatering.
»Det består af en erhvervsadvokat, en amtmand, en tidligere overarkivar og en tidligere forlagsmand, som uden tvivl gør et hæderligt arbejde, men det er jo en underlig sammensætning,« siger Vestergaard.
»Det bør være et udvalg af uafhængige sagkyndige med opbakning fra et velspækket sekretariat.«
Modsat i dag, hvor udvalget kun ser på de varige registreringer, PET ønsker at foretage, bør det ifølge Vestergaard også kontrollere, hvad der sker indtil da.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Teknologi-Rådet