Big Brother passer på dig - Ny software forebygger både forbrydelser, ulykker og terror
 2. september 2004
En hær af kameraer overvåger os som aldrig før. Målet er større sikkerhed, men vagtfolkene har hverken tid eller overskud til konstant at holde øje med de mange skærme. Nu står ny intelligent software klar til at tage over.
Af Rasmus Kragh Jakobsen
Vi har alle set billederne af Anna Lindhs morder taget af overvågningskameraerne i NK kort før hun brutalt blev stukket ned.
Den slags billeder har talrige gange hjulpet politiet med at opklare forbrydelser, men ny teknologi kan nu standse forbrydelsen før den når at finde sted.
Det er forskeren Sergio Velastin ved Kingston University i England, der har udviklet de to elektroniske orakler Intelligent Pedestrian Surveillance (IPS) og Crowd Monitoring Systems (CMS). Velastins software kan installeres bag tusindvis af årvågne elektroniske øjne f.eks. i banker, stormagasiner og på togstationer, og analysere om der er ved at ske noget usædvanligt.
Det er er et stort gennembrud, for selv om mange føler stort ubehag ved den omsiggribende videoovervågning af det offentlige rum, er Big Brother, der holder et vagtsomt øje med alt, hvad vi gør, faktisk i dag en ren illusion.
Vagter keder sig bravt
Sagen er at det er både kedeligt og enerverende for os mennesker at stirre på en overvågningsskærm i lang tid, hvor intet usædvanligt sker. Et engelsk studie har vist, at vi i gennemsnit kun kan holde opmærksomheden på en skærm i 30 minutter - herefter bliver vi nærmest blinde. Dertil kommer at der 990 pct af tiden slet ikke er nogen, som kigger med. Derfor nytter det ikke meget at overvågningskameraerne også kaldet CCTV (Closed Circuit Television) aldrig blinker med øjnene eller mister koncentrationen. Den oplagte løsning på problemet er at udvikle en intelligent software, der er lige så årvågen og samtidig kan genkende mistænkelige situationer og reaktionsmønstre.
Velastins system har været undervejs i over ti år. For selv om det kan virke enormt nemt for os at identificere en skikkelse som et individ, har computeren ikke en forståelse for hvordan et menneske, en hund eller en kuffert ser ud. Den er nødt til at studere mørke og lyse felter og se på hvordan de ændrer sig i tid og rum. Det giver computeren et billede af hvad der bevæger sig og hvad der står stille dvs. hvad der er mennesker, dyr, bagage etc. og hvad der er baggrund i en given scene.
Når baggrunden først er lært kan programmerne forholdsvis nemt spotte, hvis der pludselig er et nyt objekt, som ikke bevæger sig. Det får softwaren til at slå alarm og tiltrække en vagts opmærksomhed på skærmen, så kan han afgøre om det er en glemt taske (som i værste fald kan være en terrorbombe), en syg person, grafittimalere eller noget fjerde og vurdere hvordan der skal reageres i det enkelte tilfælde.
Programmerne er også i stand til bedømme, hvor store menneskemængder, der er i et givent område, analysere, hvor de strømmer hen og - meget væsentligt for metrosystemer - forudsige, om store menneskemasser er på vej mod hinanden i de smalle underjordiske gangsystemer.
Forhindrer selvmord
En af de ting systemet har stor succes med er at spotte personer, der bliver i det samme område i længere tid f.eks. på en perron uden at tage et tog. Der kan være en naturlig forklaring på - man kan jo bla. vente på en ven - men det kan også være tegn på alvorlige problemer. F.eks. har det vist sig, at selvmordere ofte lader mange tog passere inden de beslutter sig, og den adfærd kan Velastins software genkende. Systemet alarmerer en vagt i centralrummet, som derefter kan sende en person ned på perronen og spørge, om vedkommende har brug for hjælp eller er faret vild.
Men softwaren kan mere end det. Ved hjælp af matematiske modeller er Velastin i stand til at træne programmerne til at genkende visse mønstre og sammenholde dem med typiske hændelser.
Programmerne regner ud, hvor stor sandsynligheden er for at noget uønsket kan ske og alarmerer en vagt, hvis sandsynligheden er stor nok. Det kan f.eks. være det klassiske trick for lommetyve, hvor tyvene stiller sig på hver side af én, mens man er på rulletrappen og den ene skubber mens den anden fisker ens pung op af lommen. Lommetyve er ellers svære at spotte, fordi hverken vagter eller Velastins system kan se hånden gå ned i offerets lomme.
Kameraer er populære
I England er langt foran resten af verden, når det drejer sig om mængden af CCTV-kameraer. IPS og CMS har da også fået deres ilddåb i London Underground, som gennem seks måneder har testet softwaren på en af byens undergrundsstationer og nu planlægger at forøge antallet af overvågningskameraer fra 6.000 til 9.000.
I Danmark er en lang række togstationer allerede blevet udstyret med moderne CCTV-kameraer og alle DSB's S-tog være dækket af kameraer inden 2006. Kameraerne er i princippet klar til at blive udbygget med software som IPS og CMS, men selv efter de tragiske terrorbomber den 11. marts 2004 i Madrid har DSB S-tog ikke tanker i den retning. Dertil vurderes danskernes skepsis mod overvågning stadig at være for stor.
Englænderne er derimod ikke specielt bange for Big Brother - faktisk går bekymringen mere på om der nu også bliver holdt øje med skærmene. Og den frygt vil Velastins programmer med tiden kunne eliminere.
I første omgang er IPS og CMS bygget til offentlige transport selskaber. Men systemet vil også kunne designes til f.eks. banker og supermarkeder. Fremtidens bankøvere risikerer altså, at en intelligent computer vil analysere hvert skridt de tager fra det øjeblik han ind i banken.
Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Illustreret Videnskab |
|
