BoligNet

Hurtigt internet breder sig

10. november 2003

Der bores og bankes rundt om i de københavnske boligforeninger, fordi der er mange penge at spare og store muligheder i at købe fælles internet.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Der sker virkelig meget i København netop nu. Rundt om i opgangene snakkes der om internet, kabling og gode tilbud. Der er nemlig mange boligforeninger, som har fået øjnene op for de store fordele, der er i at lave et lokalt netværk og dele en hurtig internetforbindelse. Bor du som de fleste gør i København står du til at vinde på både gyngerne og karrusellerne de kommende år.
Midt på Nørrebro i en af de sidste brostensbelagte gader, hvor cyklisterne trods købmandens mælkekasser og naboens byggerod foretrækker fortovet, ligger en sådan forening.
»Vi har i dag billige telefoner, TV-pakker og et hurtigt internet, der altid er tændt,« siger Thomas Rasmussen, som er formand for andelsboligforeningen AB Jægers bolignet. Han viser stolt hjertet af foretagenet et lille varmt kælderlokale, der er mættet af en konstant summen frem.
»Det her er vores telefoncentral. Den var temmelig dyr, men fordi vi er så mange, kunne det betale sig,« siger han med et smil og peger på et virvar af røde og grønne ledninger, der fylder det indre af to store hvide metalskabe.
»I starten var der en del modstand, fordi mange var bange for at miste deres penge, men i dag er størstedelen med.«
Som nogle af de første etablerede AB Jæger et fælles lokalnet for to år siden, men i dag er mange foreninger på vej.
»Det er de fremsynede foregangsforeninger, vi ser etablere fælles internet nu, men om 3-4 år vil det være normen,« siger teleanalytiker Torben Rune fra Netplan.
Han understøttes af en rapport, der netop er kommet på gaden, "IT- og Telestyrelsens kortlægning af hurtige adgangsveje i Danmark". Rapporten viser, at 35.000 husstande hovedparten i København i dag får en højhastigheds internetforbindelse leveret via et fælles netværk, og at mange flere er på vej.
»Vi har spurgt de fleste serviceudbydere på markedet, og de er alle i gang med større bolignetprojekter,« siger fuldmægtig i IT- og Telestyrelsen Joy Torpdahl, der har stået for indsamling af analyse og data til rapporten.
»Det er svært at spå om fremtiden, men alle adspurgte forventer en betydelig stigning i bolignet de kommende år, og at der kommer et stort optag i 2004-2005.«

Billig forbindelse
Den nye trend drives først og fremmest af, at hver husstand kan få en meget hurtig internetforbindelse for en brøkdel af det, man selv skulle betale for en tilsvarende ydelse fra f.eks. Cybercity eller TDC.
»Det skyldes, at internetforbindelsen kan splittes op mellem beboerne,« siger Torben Rune. »Det er det samme, internetudbyderne gør man overbooker sine forbindelser et sted mellem 1:8 og 1:30.«
Helt konkret betyder det, at man kan dele udgifterne til f.eks. den største ADSL-forbindelse (2 MBit) på omkring 1000 kr. om måneden, samtidig med at alle nyder godt af det tykke hul ud til internettet.
Dertil kommer muligheden for telefoni og TV, hvilket kan være værd at overveje, fordi man sparer håndværkerudgifterne ved at trække alle kabler samtidig. For beboerne i AB Jæger betyder det, at de kan vælge internet, telefoni og TV for henholdsvis 82, 85 og 75 kr. (134 kr. for den store pakke) om måneden, men hvordan andre skal gøre, tør Thomas Rasmussen ikke sige noget om, fordi »markedet og priserne hurtigt ændrer sig«. Hans bedste råd er at sørge for selv at eje det lokale netværk, fordi man så er frit stillet, mht. hvilken udbyder man vil vælge, og kan skifte, når et bedre tilbud viser sig.
I København står boligforeningerne over for et stort udvalg af udbydere Group Networks, Fascom, Telelet, Cirque, Dansk Bredbånd, Kabelnettet, BoligNET, Jay.net, Vesterbro ADSL og Arrownet for blot at nævne nogle og løsningerne er lige så mange. Så det kan være svært at danne sig et overblik.
Men groft sagt er der to typer tilbud. Det mest basale er elektrikere og installatører, der kun etablerer selve det fysiske net borer huller og trækker ledninger - og derefter er det op til foreningen selv at finde en internetudbyder og stå for vedligeholdelse. Men de fleste udbydere tilbyder både etablering af lokalt netværk og oprettelse af internet, telefoni og TV. Og man kan så vurdere de forskelliges abonnementspriser og programpakker mod hinanden.
På internetdelen kan det være værd at overveje mere end bare kroner og hastighed service, vedligeholdelse, kvaliteten af udstyr og beskyttelse mod nysgerrige øjne spiller alt sammen en stor rolle. Et problem, der kan synes meget banalt, men som mange slås med, er, at enkelte brugere kan sætte sig på hele båndbredden og blokere for andre. Det kan f.eks. ske, hvis de bruger fildelings-programmer som KaZaA, og derfor er en forening som AB Jæger nødt til at overvåge internettrafikken.
»Her kan vi følge mængden af trafik,« siger Thomas Rasmussen og peger på en computerskærm.
»Vi tager en snak med folk, hvis de bruger nettet for meget. Indtil videre fungerer det fint, og der er god forståelse for, at vi deles om forbindelsen.«
En af udbyderne, BoligNET, har en smart løsning, hvor de stiller en server op, der prioriterer trafikken og sikrer, at almindelig surfning og e-mail altid får første prioritet.
»Tung trafik kan kun udnytte noget af båndbredden, men når forbindelsen ikke bruges til andet f.eks. om natten kan man bruge det hele,« siger Torstein Nilsen direktør i BoligNET. Han forklarer derudover, at deres tilbud samler flere ADSL-linjer til en stor forbindelse, så de inkl. vedligeholdelse af en server kan tilbyde internet for 65 kr. pr måned.

Store dataoverførsler
En anden spændende udbyder er Kabelnettet, der med sine tre år er en af markedets ældste. De satser på lysledere, som giver mulighed for meget store dataoverførsler.
»Vi plejer at sige, at hver beboer i foreningen vil opleve det, som om han har en 2 MBit-forbindelse selv for 49 kr. om måneden,« siger direktør Kim Nielsen.
Problemet er imidlertid, at lysledere er meget dyre at lægge, og man skal ifølge Kim Nielsen bo inden for to eller tre veje fra, hvor fiberen ligger, før det kan betale sig at komme på.
»Vi dækker i øjeblikket mest på Nørrebro, men har også lagt fiber på Østerbro og Vesterbro og er lige gået over Tagensvejbroen ind i Nordvest,« siger han.
Som sagt er der mange om buddet, og det kan være svært at spå om, hvilket tilbud, der er det bedste i fremtiden.
»Prisen på båndbredde falder med en faktor 2 til 4 om året, men der er ingen tvivl om, at de fælles bolignet er en god investering,« siger analytikeren Torben Rune.
Så hvis ikke din forening allerede er i gang, så saml dine naboer der er mange penge at spare og masser af muligheder. Men husk, at det er jer, der skal eje det lokale netværk, og lad være med at bind jer til en udbyder mange år frem i tiden.

* IT- og Telestyrelsens rapport