Vores forfædre havde sex med mystisk menneskeart
15. marts 2018
Nulevende menneskers DNA afslører, at vores forfædre ikke bare havde sex med neandertalerne, men også med den mere mystiske art, denisovaen.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

For den snerpede har de seneste års opdagelser om menneskets forhistorie været lidt af en tåkrummende lidelsesrejse.
Hvor man før kunne fremstille Homo sapiens som en stolt, ren art, har forskningen afsløret, at vores historie i virkeligheden er en ret blandet gryde af forhistorisk sex.
Vores forfædre har parret sig med mennesketyper såsom neandertalere, som vi ellers tidligere har troet os højt hævet over, og vi er i dag efterkommerne af deres 'bastard-unger'.
Og for den forstokkede historiker er fortællingen lige blevet en tand værre.
I det videnskabelige tidsskrift Cell viser et hold amerikanske forskere nu, at moderne mennesker ikke bare fik børn med neandertalerne, men også med neandertalernes gådefulde søsterart, denisovaen, ad to omgange (dvs. i to forskellige tidsperioder) i Asien.
»Det står klart, at der var de her to forskellige opblandinger med denisovaerne - så vi parrede os ikke bare en eller to gange med forhistoriske mennesker, men det skete mindst tre gange,« siger biostatistikeren Sharon Browning.
Hun forsker ved University of Washington og er førsteforfatter på det nye studie.

Nuancerer billedet af os selv
»Det er et utrolig sjovt studie, fordi det er med til at modificere det billede, vi har af os selv,« kommenterer professor fra Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet, Mikkel Heide Schierup, der ikke har deltaget i studiet.
»Det er jo ret fascinerende, at der er to forskellige denisova-populationer, som ser ud til at have bidraget til os i dag,« siger han.
Interessant nok har forskerne kunnet løfte dynen for de mindst 50.000 år gamle affærer uden et eneste gammelt skelet eller kranium.
De kan se det hele i nulevende menneskers arvemateriale, hvor fortidsmenneskenes DNA ligger indlejret som en slags gamle spøgelseslevn.

Fisker efter fortids-DNA i nutidsmennesker
Det, forskerne har gjort, er lidt teknisk, men går kort sagt ud på at finde DNA, som ikke ligner noget, man ville forvente hos moderne mennesker.
Med et computerprogram gennemtrawlede forskerne 5.639 genomer fra nulevende europæere og asiater for at fiske DNA-stykker ud, hvor der var markører for 'fortidsmenneske-DNA' - det vil sige, at de højst sandsynligt stammer fra sex med fortidsmennesker.
Sporene er så markante, at der ifølge Browning må være tale om to populationer, som er smeltet sammen på forskellige tidspunkter – og altså ikke blot en enkelt mand og kvinde, der er mødtes og har fået børn.

Har været mennesker som os
Overordnet giver fundene en spændende ny detaljeringsgrad af begivenheder, der har formet menneskets historie, og det sætter vores nære slægtninge i et helt andet lys end for blot et årti siden.
»Det faktum, at vi ser adskillige eksempler på blandinger, får mig til at tænke, at de moderne mennesker og fortidsmenneskene nok ikke kan have været så forskellige, som vi tidligere har troet,« siger Sharon Browning.
De har næppe opfattet hinanden som meget forskellige, siden de så ofte slog pjalterne sammen og fik børn.
»Mit skud fra hoften vil være, at det nok ikke er så forskelligt fra den måde, europæere, asiater og afrikanere så hinanden ind til for nyligt,« siger Mikkel Schierup.

Kunne denisovaerne krydse oceaner?
Studierne kaster også lys på denisovaerne.
Fundet viser, at der må have været mindst to populationer, som var så genetisk forskellige, at de må have levet adskilt i et par hundredetusinde år.
Det åbner for en tankevækkende mulighed.
»Spørgsmålet er, om menneskene fra Oceanien mødte denisovanerne på kontinentet, eller efter de krydsede det åbne hav,« siger Sharon Browning.
Hvis mødet skete på øerne fjernt fra kontinentet, kan havet have været den fysiske barriere, som kan forklare, hvorfor de to populationer har kunnet leve adskilt og opbygge de genetiske forskellige.
Det vil i givet fald være endnu en brik, som vælter billedet af fortidsmenneskene som kognitivt underlegne, fordi bedriften med at erobre åbent hav og navigere uden landkending hidtil har været anset som uoverstigelig for alle andre end moderne mennesker.

Flere overraskelser i vente
Studiet er kun en begyndelse. Forskere over hele verden er i fuld gang med at kortlægge flere genomer fra mennesker.
»Det er et super skridt på vejen til at stykke historien sammen i større og større detalje. Når vi får sekventeret millioner af moderne mennesker og flere knogler fra denisovaer og neandertalere, er jeg sikker på, at vi har flere overraskelser i vente,« siger Mikkel Schierup.
Han peger på, at analyser både vil kunne finde nye spor fra hidtil ukendte fortidsmennesker og sætte datoer på møderne, som kan opklare, hvor længe denisovaerne har eksisteret - måske indtil for ret nyligt.

I afrikanerne findes vores rødder
Nu ved forskerne, at metoden virker, og Sharon Browning peger på Afrika som det næste skridt.
Flere studier har indikeret, at nutidens afrikanere også bærer på DNA fra ukendte fortidsmennesker.
Med den nye metode, vil man kunne 'udvinde' og studere arvematerialet fra fortidsmennesker ved at finde det i nutidens afrikanere.
»Håbet er, at vi kan stykke noget af et hidtil ukendt genom sammen af en ældre mennesketype,« siger Sharon Browning.
Hvilken forfader, det i givet fald kunne være, tør hun ikke gætte på, men da menneskehedens oprindelse ligger i Afrika, kunne man drømme om, at forskerne kan få fat i vores endnu ukendte fælles forfader med neandertalerne - og denisovaerne.



* To grupper af denisovaer
Efter at have fundet DNA-stykkerne i genomerne kunne forskerne bekræfte, at der faktisk var tale om DNA fra neandertalere og denisovaerne.
Det gjorde de ved at sammenligne DNA'et direkte med de tilsvarende DNA-stykker i de fossile genomer, som andre har kortlagt fra titusinder af år gamle knogler.
»Det var egentlig bare et 'proof of principle' for at se, om metoden virkede, men så fandt vi noget spændende, som vi blev nødt til undersøge nærmere,« siger Sharon Browning.

* Østasiater matcher denisova-genomet
Det viste sig, at DNA'et i østasiater - især kinesere og japanere - matchede denisova-genomet i forskellig grad.
Det så simpelthen ud, som om nogle stykker DNA var beslægtet 50 procent med det individ, denisova-genomet er kortlagt fra, mens andre stykker var omkring 80 procent beslægtet.
»Begge er helt sikkert denisova-DNA, men fordi de falder i to klart adskilte grupper, kan vi være sikre på, at det må komme fra to forskellige begivenheder,« siger Sharon Browning.
Med andre ord må vores forfædre i Asien have mødt og haft sex med to forskellige denisova-folk på to forskellige tidspunkter.
Man vidste allerede, at mennesker fra Oceanien og Papua Ny Guinea har omkring 5 procent denisova-DNA i deres arvemateriale, og at det er omkring 50 procent beslægtet med denisova-genomet.
Så det nye er fundet af en parring med en gruppe denisovaer, som formentlig levede i Østasien og var nærmere beslægtet med det individ, denisova-genomet er kortlagt fra, end den gruppe denisovaer, som gav ophav til denisova-DNA i mennesker fra Oceanien.

* Tegner nye detaljer i den store fortælling om os
Den konklusion passer godt ind i billedet af menneskets større historie, hvor, man mener, de første mennesker gik ud af Afrika for omkring 70.000 år siden.
De mødte neandertalerne og fik børn sammen, formentlig et sted i Mellemøsten, inden de splittede i to grene:

  1. En, som gik til Europa
  2. En, som gik mod øst til det sydlige Asien

Denne sidste gren nåede formentlig hele vejen til Australien, og undervejs mødte de denisovaerne og fik børn igen sammen.
Men en gruppe andre mennesker må have nået Kina og Japan og først mødt et denisova-folk et sted tættere på Østasien.
Grunden til, at deres kinesiske og japanske efterkommere i dag også bærer lidt denisova-DNA fra det første møde, mener forskerne, skyldes, at en senere migration af mennesker har bragt DNA'et med sig til Kina og Japan.