Flåter med dino-blod fanget i 100 millioner år gammelt rav
12. december 2017
Ravstykker med flåter og dinosaurfjer afslører, at de blodsugende parasitter allerede plagede dinosaurerne for 100 millioner år siden. En flåt er endda propfyldt med blod - men kan der være dino-DNA i ligesom i Jurassic Park?

Af Rasmus Kragh Jakobsen

I 100 millioner år gammelt rav fra Myanmar har private samlere sammen med forskere gjort fantastiske fund af flåter fra dinosaur-tiden.
En af flåterne er opsvulmet af sit sidste måltid, og en anden ’kravler rundt’ på en fjer fra en dinosaur.  
»Det her er direkte bevis for, at fjerklædte dinosaurer var plaget af blodsugende parasitter. Det åbner et fantastisk vindue ind til noget, vi næsten aldrig ser - samspillet mellem to dyr - og konkret viser det, at relationen mellem fugle og flåter har varet i mindst 100 mio. år og opstod i fuglenes tidligere slægtninge,« siger studiets ledende forsker, palæobiologen Ricardo Pérez-de la Fuente ved Oxford University Museum of Natural History, England, til Videnskab.dk.
Som de fleste hunde og katteejere ved, er flåter en meget udbredt plage.
»Stakkels dino'er - skal vi nu til at rekonstruere dem siddende og kradse sig som hunde?« siger palæontolog og museumsinspektør, Jesper Milàn, ved GeoMuseum Faxe, med et smil og fremmaner et noget andet billede af fortidens ellers så populære, frygtindgydende, store dræbermaskiner.
»Men alvorligt talt - sætter man dette fund i perspektiv med den eksplosive, nye viden, der er opnået gennem de sidste 20 år om dinosaurernes anatomi og levevis, så begynder vi nu for alvor at kunne portrættere dinosaurerne som virkelige væsener af kød og blod,« siger Jesper Milàn.

Forskerkollega: »Rigtig interessant«
Da vi taler med palæontologen Jakob Vinther ved Bristol University, England, er hans spontane reaktion en blanding af begejstring og skuffelse.
»Nå, hvor 'morsomt' - min studerende havde lige opdaget flåt-æg på en dinosaur-fjer, som vi havde. Han var helt vild og gik i gang med at lave research til at skrive en artikel. Jeg tror, at han kommer til at græde, når han ser det her,« siger Jakob Vinther med tanke på, at den opdagelse nu er 'scoopet'.
»Vi vidste nok næsten med sikkerhed, at der var flåter på dinosaurerne, men én ting er at sige det, noget andet er faktisk at kunne se det. Så det er rigtig interessant, og jeg køber også historien om, at de har fundet en flåt propfyldt med dinosaurblod,« siger Jakob Vinther om studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

En flåt med dinosaurblod!
Nu er der nok mange fans af Jurassic Park-filmene, som spidser ører - og formentlig gør en del journalister det samme.
I filmene bringer en forsker dinosaurer til live ud fra blod i maven på en myg, bevaret i rav - så kunne der mon gemme sig dinosaurblod i maven på en flåt indkapslet i rav?
En ting er fiktion, noget andet er virkelighed, men faktisk er dinosaurblod lige præcis, hvad det nye studie begyndte med.
Samleren og dinosaur-entusiasten Scott R. Anderson fra Moon Township, USA, havde nemlig fra Myanmar købt ca. 100 millioner år gamle ravstykker, der gemte på flåter, inklusiv en hun-flåt med bugen opspilet til bristepunktet - og det kunne jo være fantastisk, hvis den havde siddet på en dinosaur.
Andersons ravklumper havde dog ingen direkte dinosaur-spor som fjer (ravstykket med fjeren kommer vi tilbage til), så han håbede, at forskernes ekspertise i gamle kryb kunne hjælpe med at identificere værten.

Flåter sugede blod af dinosaur-unger
Ricardo Pérez-de la Fuente's gruppe er eksperter i insekter, edderkopper og andre kryb, indkapslet i rav, og de var - blod eller ej - meget begejstrede for muligheden for at studere et så sjældent fund som komplette flåter fra dinosaurtiden.
Flåterne viste sig at være en helt ny art, Deinocroton draculi (Dracula’s frygtelige flåt), og meget spændende fandt de noget afslørende 'fnuller' på flåtens ben, som i mikroskopet tydeligt var småbitte leddelte tråde, som lignede dun-tråde.
De seneste årtier er det blevet klart, at dinosaurerne er fuglenes forfædre, og at rovdinosaurerne var fjerklædte - så måske var det dun fra en dinosaur.
»Men der var én ting, som ikke passede - trådene endte med en spydspidslignende struktur, som vi ikke kunne matche med nogle dun,« siger Ricardo Pérez-de la Fuente.
De fandt, at det ikke var 'fnuller' fra dun, men fra børster kaldet 'setae' på maven af billelarver.
Men det interessante var, at forskerne kunne kæde børsterne sammen med biller, vi kender i dag, og som lever af døde hudceller, fjer og hår.
Da ingen til dato har fundet pels i burmesisk rav, sluttede forskerne, at det var mest nærliggende, at flåterne havde kravlet rundt blandt biller i dinosaurreder for at suge blod fra nyklækkede unger.

Flåt 'kravler rundt' på dinosaur-fjer
Det billede blev forskerne yderligere bestyrket i, da de diskuterede 'dino-flåter' med nogle af verdens førende dinosaurforskere på American Museum of Natural History i New York.
»De sagde: 'Hov - vent lige lidt, vi har et ravstykke med en flåt på en dinosaurfjer',« fortæller Ricardo Pérez-de la Fuente.
De amerikanske forskere havde lånt et stykke burmesisk rav med en smuk dinosaurfjer fra en anden samler og opdaget, at et lillebitte stykke snavs på størrelse med et birkeskorn i virkeligheden ikke var snavs, men en flåt-nymfe med otte ben, stor, flad mave og flåters karakteristiske spidse munddele.
Flåten var tydeligvis grebet midt i at klatre frem mod sit mål, da fjeren blev klistret ind i harpiks.
»Flåten på fjeren er et direkte bevis, og Andersons flåter er et indirekte bevis for, at dinosaurer var værter for flåter,« siger Ricardo Pérez-de la Fuente.
Og Jakob Vinther er enig.
»Begge passer meget fint med, at de har levet på dinosaurer, og fjer er jo et fantastisk sted for parasitter, så her har vi nok noget, som helt sikkert er fyldt med dinosaurblod,« siger Jakob Vinther.
Wauw!

Blod ja - DNA nej
Men ak, dér stopper Jurassic Park-billederne desværre også.
»Problemet er, at proteiner og DNA ikke kan overleve så længe - men det kradser jo på den her Jurassic Park historie,« siger Jakob Vinther og peger på, at det ældste DNA er fra en 700.000 år gammel hest, og der beregnede forskerne, at grænsen formentlig lå ved 1-2 millioner år.
»Det (blodet i ravet, red.) er jo 50-100 gange længere tilbage i tiden, så aaargh, det tror jeg ikke på,« siger han.
Men rav bevarer jo tingene helt utroligt godt, så vi har også stillet spørgsmålet til en verdens førende forskere i fossilt DNA, professor Tom Gilbert fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
»Tilbage i 1990'erne var der artikler, som hævdede at få DNA fra insekter i rav, men de har vist sig ikke at holde vand, og biokemiske modeller peger på, at DNA ikke kan overleve så længe« siger Tom Gilbert. Han fortæller også, at eksperimenter tyder på, at rav faktisk er dårligere end normalt for overlevelsen af DNA.
»Så det ligner, at dinosaur-DNA'et har både tiden og kemien imod sig,« siger han.

Fundet gør dinosaurer endnu mere livagtige
Men selvom vi ikke får dinosaur-DNA ud af flåten i ravet, fremstår dinosaurerne i dag mere livagtige end nogensinde før.
»Borte er nu totalt det gamle billede af dinosaurerne som skællede dræbermaskiner, der konstant løber rundt og brøler og angriber alt, de ser,« siger Jesper Milàn og peger på de seneste års mange nye fund.
Lige fra, at dinosaurerne var varmblodige med fjerdragter i mønstre og farver, til at de havde kompleks yngelpleje og generelt har mindet meget om store flugtløse fugle.
»Hvis vi skulle lave en realistisk rekonstruktion af rovdinosaurernes liv, så skulle det indeholde meget pudsning og vedligeholdelse af fjerdragten, så den beholder sin isolationsevne og samtidig ser godt ud over for artsfællerne. Og med dette nye fund af flåter i deres fjer, så skal vi altså også have dem til at stoppe op af og til for at klø og kradse sig. Alt sammen noget, instruktørerne af Jurassic Park-filmene pænt har ignoreret indtil videre,« siger Jesper Milàn.

VIDEO 3D model af den nye ca. 3,9 mm lange dinosaur-flåt Deinocroton draculi (Dracula’s frygtelige flåt) baseret på CT-skanninger af rav-fossilet. Credit: Oscar Sanisidro



Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Videnskab.dk