Livsfarlig virus er blevet håndtam
Illustreret VIdenskab 27. november 2008
Nu kan forskerne endelig nærstudere ebolavirussen uden risiko for smitte og derved finde de vacciner og den medicin, der så desperat er brug for. Det er nemlig lykkedes at tæmme den ekstremt smitsomme og dødsensfarlige virus - blot ved at fjerne et enkelt gen.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Verdens måske farligste forskerjob er netop blevet ligeså fredeligt som at gå en tur i parken en solbeskinnet søndag. Det er lykkedes et hold af forskere fra USA, Canada og Japan at fremstille en harmløs version af verdens farligste virus: Ebola. Ved at fjerne et enkelt gen har forskerne så at sige kastreret den frygtede virus, der dræber helt op mod 80-90 procent af de smittede. Den amputerede virus ligner ebola, opfører sig som ebola, men kan ikke slå ihjel som ebola.
Dermed bliver det enkelt og ufarligt at forske i den eksotiske dræber, som man ifølge studiets leder, Yushihiro Kawaoka, fra University of Wisconsin i USA bogstaveligt talt kan holde i hånden. Forskerne håber, at det vil accelerere forskningen, fordi man ikke længere behøver iføre sig rumdragtslignende beskyttelsesudstyr med overtryk og indbygget iltforsyning. Netop de høje sikkerhedsforanstaltninger har indtil nu været en klods om benet på forskerne, fordi kun ganske få laboratorier i verden er udrustet til at håndtere så farlige virus. De fleste forskere har måttet nøjes med at studere parterede virus og enkelte gener, hvilket slet ikke kan sammenlignes med at studere den levende virus. Med den amputerede virus er vejen banet for at udvikle en vaccine og medicin mod ebolavirus.
Siden et voldsomt udbrud af ebolavirus i Sudan og Zaïre (nuværende Demokratiske Republik Congo) i 1976 har både ebola og dens nære slægtning Marburgfeber haft et ry, der får det til at risle koldt ned ad ryggen. WHO-arbejdere i Afrika kan berette om hele landsbyer, der på kort tid er blevet lagt øde – næsten som var en usynlig ond ånd faret lydløst gennem byen og dræbt alle beboere.
Ofrene lider en forfærdelig død, hvor deres indre opløses, og de til sidst dør blødende ud af alle kropsåbninger. Så skrækindjagende er sygdommen, at beboere i panik er f lygtet, og slægtninge endda har efterladt grædende spædbørn, fordi moderen lå død i sin seng, og ingen turde nærme sig. Med god grund – ebolavirus er utrolig smitsom, og blot en mikroskopisk dråbe fra et nys eller lidt blod fra et lagen er nok til at medføre smitte.

Kræver ekstreme forholdsregler
Der findes ingen vaccine, og al virusmedicin preller af på ebola og Marburg, som begge tilhører en gruppe af lange virus kaldet filovirus. Det eneste, lægerne kan gøre, er at give lindrende behandling, sørge for patienten får væske og så bare håbe på det bedste. Der er med andre ord meget god grund til at finde ud af, hvorfor ebola er så dødelig, og hvordan man kan stoppe den. Men det har indtil videre ikke været sådan helt lige til.
Forskere i smitsomme sygdomme ved, at det snarere er reglen end undtagelsen, at man selv bliver smittet med det, man undersøger. Når studieobjektet hedder ebolavirus, er det derfor kun de mest ekstreme forholdsregler, der dur. Under sådanne forhold kan kun ganske få forsøg af beskedent omfang udføres, og slet ikke de gigantiske screeninger medicinalindustrien skal bruge for at finde stoffer, der bider på virusen. Her er der brug for åbne forsøg under mere afslappede forhold. Med Yushihiro Kawaokas nye system kan vejen være banet for store forsøg, der måske kan føre til en vaccine.
Nøglen er et enkelt af virusens gener, VP30 (virus protein 30), der er nødvendigt, for at virus kan dele sig i vores celler. Ligesom andre virus er ebolavirus en “stealth” organisme, der rejser let og pakker så få gener som muligt i dens lille arvemateriale. Kun lige nok til at snige sig ind i vores celler, kapre de centrale elementer af cellens produktionsapparat og tvinge det til at producere nye virus partikler. Ebolavirus har blot otte gener, hver med deres specifikke rolle og VP30 er helt nødvendigt for at reproducere virusen. Uden VP30 går virus i stå og dør.

Abeceller giver virus liv
Kawaoka og hans kolleger fjernede VP30 og indsatte et antibiotika-resistens gen kaldet neomycin i stedet. Men da der ikke er meget nytte i at studere ebolavirus, hvis den ikke kan dele sig, satte forskerne VP30-genet ind i en cellelinje fra abenyrer. Dermed producerer abecellerne VP30-proteinet, og når den amputerede ebolavirus inficerer abecellerne, er der derfor rigeligt VP30 til, at de kan dele og reproducere sig.
Det geniale er, at ebolavirus nu kun kan dele sig i lige præcis de abeceller, der laver VP30, så hvis en forsker ved et uheld bliver smittet, sker der ikke noget, fordi hverken hans egne celler eller virus har VP30. Når Kawaoka og hans hold tester deres system, ser de lige så mange virus vælte ud af abecellerne med VP30, som normale ebolavirus ud af normale celler. Også når forskerne ser nærmere på virus i elektronmikroskop, ser de manipulerede virus fuldstændig ud som de vilde virus mht. størrelse og form. De deler sig også lige så hurtigt, er lige så smitsomme og laver de samme proteiner som de vilde virus. Men de kan ikke slå ihjel.
Man kunne frygte, at virus på en eller anden ukendt metode atter fik indbygget VP30 i deres arvemateriale. Så for en sikkerheds skyld lader forskerne de amputerede virus inficere abeceller gennem et antal virusgenerationer og ser, at de stadig ikke kan sprede sig i almindelige celler uden VP30. Det nye virussystem er stabilt, så med det lille VP30-trick har Kawaoka i praksis kastreret en af verdens farligste virus og gjort den harmløs.
Forskerne håber på, at det nu for alvor bliver muligt at få indsigt i virusens præcise molekylære signaler – hvilke kommandoer den giver, der får vores krop til at lystre så villigt, hurtigt og fatalt. Har man først deschifreret virusens kodesprog, vil det også være muligt at udvikle en medicin, der forstyrrer eller fordrejer kommandoerne, og på denne måde helbrede patienterne.


Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Illustreret Videnskab.