Elefant taler menneske-sprog
1. november 2012
Den er god nok: En indisk elefant går rundt og taler koreansk. Nu er det officielt bekræftet af forskere.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

I Everland Zoo i Seoul, Sydkorea går en 22-årig indisk hanelefant ved navn Koshik rundt og siger ord, man kan forstå - i hvert fald hvis man kan koreansk. (Se video)
Et hold forskere ledet af Dr. Angela Stöger-Horwath fra Universität Wien i Østrig har studeret den enestående elefant og de bekræfter, at den jævnligt siger fem ord: "goddag", "sid ned", "nej", "læg dig" og "godt".
Dermed overgår elefanten sidste uges nyhed om en hval, der blot lød som et menneske, og elefantens evne kan i sidste ende også kaste lys på biologien og evolutionen bag processer, der er kritiske for det menneskelige sprog og musik.
»Menneskets tale har grundlæggende to vigtige elementer, tone og klang,« siger Angela Stöger-Horwath i pressemeddelelse.
»Det er bemærkelseværdigt, at Koshik kan matche menneskets tone og klang, i betragtning af dens enorme lyd-apparat og de store anamotiske forskelle mellem menneske og elefant.«
Forskernes undersøgelse er netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Elefant imiterede dyrepasseres tale
Koshik er født i fangenskab i 1990 og kom til Everland Zoo i 1993. Her lykkedes det dyrpasserne, at træne den til at adlyde forskellige kommandoer og i mange år var den et elsket trækplaster for turister.
Omkring puberteten i august 2004 opdagede dyrpasserne pludselig, at Koshik begyndte at imitere de ord, de brugte i træningen.
Der er forlydender om få andre elefanter, der har kunnet imitere ord, men ingen af dem er dokumenterede, så i 2010 besluttede Dr. Angela Stöger-Horwath at undersøge Koshiks evner nærmere.
Hun lod 16 koreanere lytte til 47 lydoptagelser af Koshik og skrive ned, hvad de hørte. Personerne vidste ikke, hvem der talte, eller hvilke ord, de skulle lytte efter.
Samlet kunne de med overvejende enighed stave fem af de ord Koshik sagde om end de også nogle gange tog fejl og fx skrev "boah" ("se") i stedet for "choah" ("godt").

Bruger snablen som læber
En nærmere analyse af selve lydspektrummet afslører, at Koshik har sværest ved konsonanter mens frekvenser ved vokalerne "a", "u" og "o" stort set ikke er til at skelne fra optagelser af dyrpasserens ord.
Menneskets lyde ligger langt fra de normale elefantlyde og normalt kan elefanter slet ikke forme vokallyde som "u", der kræver en rund mund.
Men Koshik klarer det hele på enestående måde: Hver gang den vil tale stikker den snablen i munden (altid i højre side) og bruger den på samme måde som vi bruger læberne til at forme lydene.
Kogt ind til essensen er menneskets sprog grundlæggende opbygget af klang og tone, og Koshik formår altså trods et meget forskelligt anatomiske lyd-apparat at efterligne sin træners klang og tone.

Opdaget i puberteten
Men hvorfor gør elefanten det?
Man ved meget lidt om elefanter i naturen også efterligner hinandens lyde, men hos andre dyrarter som hvaler, sæler og spurvefugle er lyd og sang vigtig for at tiltrække mager og evnen til at lære andres lyde er med til at øge den reproduktive succes.
Men om elefanter også bruger stemmen til at tiltrække mager er usikkert.
Voksne hanelefanter "siger" mere, når de er i musth og det er interessant, at Koshik begyndte at tale lige omkring puberteten. Men det kan være et tilfælde, at dyrpasserne lige opdagede det der, og Koshik i virkeligheden har kunnet tale meget længere. Desuden taler Koshik året rundt, og ikke kun når den er i musth.

Alternativ forklaring
Forskerne hælder til en alternativ forklaring:
»Vi foreslår, at Koshik begyndte at tilpasse sine lyde til hans menneskelige kammerater for at styrke den sociale forbindelse,« siger Angela Stöger-Horwath.
Hun peger på, at Koshik var den ene elefant i en vigtig udviklingsperiode af dens liv fra 5 til 12 år og simpelthen har forsøgt at knytte sig til socialt til sine dyrepassere i mangel af en anden elefant.

Elefanter taler også dialekt
Man ved, at dyr efterligner hinandens stemmer, så flokke f.eks. kommer til at lyde ens og dermed kan identificere sig i forhold til andre grupper. Man kan sammenligne det lidt med egnsbestemte dialekter som jysk, fynsk og sjællandsk.
Hvis det er tilfældet med Koshik, kan det pege på, at evnen til at lære og imitere lyde er en udbredt social mekanisme. Da den samme evne er et helt afgørende element i menneskets sprog og musik kan den talende elefant måske pege på, at sproget og musikken har en evolutionær oprindelse som socialt bindemiddel.
Nu har vi så haft en pludrende hval og en talende elefant, så med lidt held kommer der i næste uge en syngende bjørn...

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Videnskab.dk