Mennesket skaber evolutionen
Illustreret Videnskab 14. august 2008
Den teknologiske udvikling har ændret vores livsbetingelser, og man kunne tro, vi var blevet så dygtige til at forme naturen, at vi helt havde sat evolutionen ud af kraft. Men ny forskning viser det stik modsatte: Evolutionen er speedet op!

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Vi mennesker må da stå på toppen af vores udvikling? Vi er blevet så intelligente, har udviklet så fantastiske teknologier, at vi ikke behøver at udvikle os. Livet er ikke længere en kamp, hvor kun den stærkeste overlever, og i stedet for at ændre os selv, former vi naturen til vores behov. Vores intellekt må da have overhalet evolutionen og i dag er det nogle helt nye spilleregler, ikke?
Nej.
Stik imod vores umiddelbare intuition om, at vi har sat det sidste punktum i historien om menneskets udvikling, viser et hold amerikanske forskere nu, at menneskets evolution ikke er gået i stå, men tværtimod er speedet kraftigt op de sidste 10.000 år. Og rigtig hurtigt er det formentlig gået de sidste 300 år, hvor den teknologiske revolution for alvor har ændret vores levevilkår. Forskerne med antropologen John Hawks fra University of Wisconsin-Madison i spidsen har sammenlignet antallet af genetiske ændringer hos nulevende mennesker fra hele verden og finder, at vores gener har ændret sig meget mere end vores nærmeste nulevende slægtning chimpansens gener. Deres resultater viser, at menneskets udvikling er accelereret til rundt regnet 100 gange den »normale« hastighed.
Så til trods for, at vi i dag har rent drikkevand, elektricitet, lys og varme i hvert eneste hjem. At vi kan hente en overflod af fødevarer fra hele verden lige om hjørnet, og at de medicinske gennembrud beskytter os mod smitsomme sygdomme, man før døde af. At vi har gået på Månen, undfanger børn udenfor kroppen, kommunikerer globalt via Internettet osv., har vi altså langt fra overvundet naturen og sat en stopper for de biologiske processer inden i os.
John Hawks og hans kolleger leder efter store ubrudte stykker af DNA i arvemassen hos mennesker i fire store befolkningsgrupper - europæere, kinesere, afrikanere og japanere. Da vores kromosomer for hver generation »blander kortene« ved en proces kaldet rekombination er lange stykker, der har passeret udbrudte igennem generationer meget sjældne. De er et kraftigt tegn på evolution og man kan regne ud, hvor gamle stykker er - jo længere des nyere.

Raceforskelle er noget relativt nyt
Hvis dna-stykkerne er meget lange fx 500.000 DNA-baser kan man regne med de kun er gået igennem 100 generationer svarende til et par tusinde år gamle, mens de korteste stykker på 5.000 DNA-baser er omkring 40.000 år gamle.
(I praksis finder Hawks længden ved at se om punkter i DNA'et kaldet SNP's (single nucleotide polymorphisms) eller »snips« er forbundet på det samme kromosom.)
Lange stykker, der er almindelige i befolkningen, betyder, at stykkerne meget hurtigt er blevet udbredt. Evolutionært kan det kun skyldes én ting, nemlig at de indeholder en eller flere genetiske faktorer, som giver en stor fordel, så man overlever bedre og får flere børn. Det kaldes positiv selektion og Hawks finder overraskende mange i vores arvemasse, der er opstået i de sidste 40.000 år med langt de fleste indenfor de sidste 10.000 år.
Godt 1.800 gener svarende til 7 pct. af alle vores gener er ændret og hvis forskerne ekstrapolerer det til de sidste 6 mio. års evolution siden vores udviklingslinje skiltes fra chimpansens kan de regne ud, at der i dag burde være omkring 18 mio. forskelle i DNA'et mellem chimpanser og mennesker. Men det er der ikke. Der er kun omkring 40.000, så vores evolution må de sidste par hundrede generationer været speedet betydeligt op.
Det er overraskende, fordi mange forskere har hævdet, at vores evolution var stoppet for længst og fx de første Cro Magnon mennesker, der indtog Europa for 40.000 år siden ikke ville være til at skelne fra i os dag, hvis man gav dem et jakkesæt på.
Sådan er det altså overhovedet ikke. Ifølge Hawks er det meste af det, som gør menneskets »racer« forskellige fra hinanden opstået for nyligt.
»Tag de omkring et dusin gener, der påvirker hudfarven i europæere. Så vidt vi kan se er alle de mutationer, som gør huden lys opstået indenfor de sidste 20.000 år,« siger Hawks.
Han peger også på varianter af genet OCA2, der giver blå øjenfarve, og siger, at de er opstået indenfor de sidste 10.000 år. Vi har altså ikke blot udviklet os med små umærkelige ting, men på meget synlig vis.
Det spændende er så, at Hawks ikke blot kan vise, at udviklingen er accelereret, men også kan forklare hvorfor.
Vores krop reagerer nemlig på forandringerne i omgivelserne, hvad enten de skyldes naturen eller kulturen og for 10.000 år siden tog vores forfædre et dramatisk skift i livsstil.

Nye sygdomme ændrer generne
Hawks og kolleger peger på den historisk store omvæltning fra jæger-samlere til agerbrugere, der begyndte ca. 11.000 år siden og har accelereret udviklingen i vores indre.
De forandrede levevilkår afspejler sig i arvematerialet fx varianter af gener, der gør menneskets fordøjelseskanal bedre til at nedbryde stivelse fra de græsser, man begynder at dyrke, som vi i dag kender som hvede og ris. Et andet eksempel er laktase-genet, som gør voksne i stand til at fordøje sukkerstoffet laktase i mælk og flere forskellige varianter af laktase-genet udbredes meget hurtigt i befolkningerne. I begge tilfælde er varianterne en stor fordel, der gør den nye livsstil mere effektivt for befolkningerne.
I forhold til de tidligere jæger-samlere rusker omvæltningen til agerbruget simpelthen op i hvilke genetiske egenskaber, der er fordelagtige.
Vores forfædre begynder også at ændre udseende. Ud over hud- og øjenfarve, bliver de også fysisk mindre, får mindre tænder og mindre hjerner - alt sammen fordi kravene og livsvilkårene forandres. Man ved ikke hvorfor hjernen er blevet mindre, men de mindre tænder hænger formentlig nøje sammen med skiftet til en mere forarbejdet kost, som er nemmere at tygge. Og hudfarven hænger sammen med sollys, der er vigtigt for at producere D-vitamin i huden og i de solfattige nordlige egne er det en fordel med mindre pigment, som lader mere sollys slippe igennem.
Det største genetiske fodaftryk kommer imidlertid fra sygdomme. Det at, vi bliver fastboende, lever tættere sammen og for første gang i historien får problemer med vores affald - populært sagt begynder at tisse i drikkevandet - er et rent paradis for sygdomme.
Samtidig gnubber vores forfædre bogstaveligt talt skuldre med husdyr, som de før jagede, og denne sammenblanding gør, at mikroorganismer hurtigt kan udvikle sig og smitte nye værter.
Fx havde kopper- og kolera-bakterierne eksisteret længe blandt dyrene og tilpasset sig hinanden, så mikroberne ikke slog værten ihjel. Da vi tæmmede husdyrene fik deres sygdomme for første gang adgang til mennesker med katastrofale følger for os og stor effekt på evolutionen.
Alle gen-varianter, der giver beskyttelse mod alvorlige smitsomme sygdomme spredes hurtigt til befolkningen og sætter dermed et stort evolutionært aftryk. Et eksempel er Malaria falciparum, der i dag hærger Vestafrika. For 5.000 år siden fandtes sygdommen slet ikke og i dag kender man over 20 gen-varianter, der giver resistens mod netop denne type malaria.
Tilsvarende er HIV i fuld gang med at forme menneskets gen-pulje: De genvarianter, der giver modstandskraft mod sygdommen, vil på sigt sprede sig. Og tror man vores udvikling efter overgangen til agerbrug og siden civilisation er bremset op, tager man fejl.
Forskernes undersøgelse viser, at vores kulturelle udvikling nærmest har sat en kædereaktion af positive genetiske tilpasninger i gang, som er gået hurtigere og hurtigere.
»Vi er i dag genetisk mere forskellige fra stenalder mennesker for 5.000 år siden end de var forskellige fra neanderthalerne,« siger John Hawks.
Det skyldes den anden store faktor - at vi er blevet mange flere, især de sidste 300 år, og jo flere mennesker, der er, des flere nye fordelagtige mutationer kan der opstå.
Man skønner, at der for 11.000 år siden levede nogle millioner mennesker, det blev til 200 mio. omkring Jesus tid og voksede til 600 mio. i 1700-tallet inden industrialiseringen. Med industrialiseringen af landbruget eksploderede menneskeheden til de 6.5 milliard mennesker i dag.

Den største genpulje findes i ulandene
Der er med andre ord heller ingen grund til at tro, at udviklingen bremser op i fremtiden. Vores biologi tilpasser sig hele tiden omgivelserne og da kulturen i høj grad former vores omgivelser kan man sige, at mennesket selv skubber evolutionen i en retning.
Kan forskerne så forudsige, hvilke gener, der bliver selekteret for nu?
Det mener Hawks ikke og siger, at selv hvis man undersøgte titusinder af mennesker og så hvilke gener de havde og talte hvor mange børn de fik, ville være meget svært at se hvilke gener, der føres videre. Og på lang sigt over de næste 100 generationer er det helt umuligt, fordi det kan være et træk eller gen-variant, som er sjælden i dag, der viser sig at være det, som gør at folk får mange børn i fremtiden.
Det er med andre ord umuligt at forudsige den genetiske udvikling - måske ikke så overraskende, når vi ikke engang er i stand til at forudsige, hvordan aktiemarkedet ser ud i morgen - men man kan jo godt prøve at gætte lidt på, hvordan vi vil udvikle os i fremtiden.
I evolution spiller utroligt mange faktorer en rolle, men grundlæggende handler det om, hvor mange børn man får og hvor levedygtige de er. Ud fra de kriterier må man formode, at mennesker i verdensdele med høje fødselsrater som Sydamerika, Afrika og Asien, vil bidrage mere til vores genpulje. Derfor er det også sandsynligt, at menneskeheden om mange generationer hovedsageligt vil bære gener fra mennesker i nutidens udviklingslande.

Nye vigtige bliver vigtige i fremtiden
Man kan spekulere på om opfindelser fra banale briller til avanceret kunstig befrugtning betyder, at vores gen-pulje degenererer, fordi et skarpt blik og stor frugtbarhed ikke længere er egenskaber, der er nødvendige for at klare sig godt eller formere sig og derfor måske ikke vil blive ført videre.
Omvendt øges intellektet måske, fordi viden i stadig højere grad bliver nøglen til succes i vores samfund og om man er fysiker, skolelærer eller landmand skal man kunne overskue store informationsmængder. Nye faktorer melder sig konstant og fx kan nutidens store rejseaktivitet betyde, at nyopståede smitsomme sygdomme, der før i tiden blot ville ramme lokalt, i dag på rekordtid spredes til hele kloden - SARS, fugleinfluenza og vestnilvirus er nogle af de seneste eksempler. Én ting er sikker: Både den teknologiske udvikling og evolutionen fortsætter.
Om fremtiden byder på genteknologisk designede planter, der kan brødføde en langt større menneskehed end i dag eller om nye geniale energiformer kan løse klodens nuværende klimaproblemer, vil de teknologiske gennembrud fortsat præge vores kultur og evolution. Måske en dag vil vi kunne præge hele planeter som Mars og gøre dem beboelige for mennesker eller kolonisere planeter i andre solsystemer.
Sker det, er der en god chance for, at teknologien baner vejen for et nyt og spændende kapitel: Vi vil se helt nye menneskearter opstå, fordi de enorme afstande betyder, at de to befolkninger vil udvikle sig under forskellige omstændigheder, uden at genpuljerne blandes.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Illustreret Videnskab.