Af Rasmus Kragh Jakobsen

Flere af kvinderne rundt om middagsbordet bliver pludselig helt stille, læner sig frem og én tysser lettere irriteret på sin højlydte kæreste. »Må jeg lige høre det igen?,« spørger hun.
Jeg har netop nævnt det seneste gennembrud indenfor fertilitetsforskningen. Ved at fryse ubefrugtede æg ned til næsten -200 C kan læger bevare kvindens fertilitet på stort set ubestemt tid. Teknologien kan f.eks. bruges til unge cancerramte kvinder, hvor chemoterapi med stor sandsynlighed vil ødelægge alle deres æg. Men det er ikke derfor kvinderne spidser ører og en af dem, Signe, spontant udbryder: »Er det rigtigt? Kan man det? Det kunne jeg godt tænke mig.«
Signe fejler ingenting.
Hun er 38 år, en slank kvinde med glat lyst hår og blå øjne, der godt kunne gå for at være i 20'erne. Men de år er hun akut bevidst om uigenkaldeligt er væk og nu hvor hun nærmer sig 40 uden at være blevet mor, fylder spørgsmålet om børn rigtigt meget.
»Det ligger som sådan en dyne, hvor man egentlig ikke tænker på andet,« siger Signe.
»Det er nærmest en fysisk fornemmelse af, at 'uret tikker'. Man ved jo godt, det bliver sværere og sværere, fordi der bliver færre æg. Det kan godt gøre mig desperat.«
Signe og hendes kæreste gennem 10 år har altid vidst, at de gerne ville have børn og leve et familieliv, men først når uddannelse og karriere var på plads. Rammerne skulle være i orden med fast arbejde så der er overskud »og det hele ikke bare handler om at få penge,« siger hun og det var heller ikke nok at kæresten havde fast arbejde, for Signe ville ikke være økonomisk afhængig.
Med to uddannelser bag sig, et væld af forskellige løse deltidsjobs og interesser i alle retninger er tiden bare gået hurtigere end beregnet og nu er hun begyndt at indse, at det snart kan være for sent at få sine egne børn. Hun har overvejet, at der findes alternativer som adoption og ægdonation, men begge har deres begrænsninger og er frustrerende for dem, som ønsker deres eget biologiske barn.

Isbabyerne er her
Men tænk nu, hvis man bare kunne fryse sine egne æg ned og bevare dem sunde og friske suspenderet i en frossen tidslomme indtil man selv var klar til at bruge dem. En gave fra sig selv 10 år yngre.
Det lyder som fremtidssnak og det har det også været indtil for helt nyligt, sidste år kom forskere med et stort gennembrud og nu er der allerede adskillige fertilitetsklinikker i USA og England, som tilbyder ægfrysning til private.
Det var den anerkendte fertilitetslæge Elenora Porcu's resultater, der for alvor ændrede billedet. Hun arbejder ved AIRA klinikken i Bologna, hvor omkring en femtedel af verdens 'isbabyer' er født siden man i 1980'erne begyndte at fryse cancerpatienters æg. Og sidste år opnåede hun 85 graviditeter og 70 fødsler ud af 501 behandlinger med in vitro fertilisering (IVF). Det lyder måske ikke så imponerende, men det svarer til 17 pct. succes, hvilket var langt over hvad forskerne hidtil havde præsteret og tæt på den succesrate man har med at fryse embryoner. (I dag en standard procedure, hvor overskudsembryoner fra kunstig befrugtning fryses ned, så parret evt. kan bruge dem til en senere graviditet). Når man så lige tager med i betragtningen, at der på verdensplan er født under 200 'isbabyer' sætter det hendes resultater lidt i perspektiv.
Porcu's hemmelighed var en ny blanding af alkoholer og sukkerstoffer, der virker som frostvæsker og kan hindre dannelsen af iskrystaller. Ægget er nemlig kroppens største og mest vandfyldte celle, så det er meget svært at undgå dannelsen af sylespidse iskrystaller, der risikerer at prikke hul i den tynde cellemembran. Processen bliver yderligere vanskeliggjort af, at æggets indre apparat er i en særdeles sårbar tilstand, hvor alting nærmest dirrende står på spring til at begynde skabelsen. En tilstand som det er meget vanskelig at bevare gennem frysning og senere optøning.
Men det lykkedes for Porcu og hun er ikke ene. På den anden side af jorden i Kato Ladies Clinic i Tokyo har forskningschefen dr. Masashige Kuwayama netop præsenteret endnu bedre resultater med en lille variation. Modsat Porcu, der nedkøler æggene gradvist, fryser Kuwayama dem øjeblikkeligt ned til -196 C ved en proces kaldet vitrifikation og ud af bare 111 frosne og optøede æg lykkedes det at bringe 11 sunde babyer til verden. De tal er så gode, at man faktisk kan regne med, at det er nok at gemme 10-20 æg for at sikre sig en baby i fremtiden og da næsten alt biologisk aktivitet stopper ved den temperatur kan æggene i princippet bevares uendelig længe.
Dermed er der potentielt lettet for et kæmpe pres på mange moderne kvinder.

Kvinder for gamle til fødsler
I hele den vestlige verden står en generation af intelligente veluddannede kvinder i et voldsomt dilemma. Kvinder opvokset med budskaber om at tage en lang uddannelse, nyde sin ungdom og seksualitet og gøre karriere på linje med mændene, bliver i dag klemt af de biologiske realiteter. Tiden går og det biologiske ur venter ikke på nogen. Det er måske bagsiden af medaljen, men alle de mange muligheder sluger i realiteten hver især en bid af kvindens fødedygtige tidsrum.
De barske realiteter er, at kvinder i 40'erne, som prøver at blive gravide højest sandsynligt bliver skuffede.
»De fleste har hørt den gode historie om en eller anden celebrity, der får barn som 43-årig. Men sandheden er, at det er rigtig rigtig svært at blive gravid, når man først er ved at brænde ud for æg og den hjælp man kan få fra det tekniske er meget meget ringe,« siger professor Anders Nyboe Andersen fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik.
Og statistikkerne er med ham. Selv for kunstig befrugtning går det stejlt ned ad bakke efter 35 år. I gennemsnit resulterer omkring en tredjedel IVF behandlinger i en levende fødsel, når kvinden er 35, halvdelen ved 40 år og 2 år senere er odds'ene yderligere halveret.
Det altoverskyggende problem er æggene. En sund kvinde i god form kan sagtens gennemføre en graviditet sidst i 40'erne, men det nytter bare ikke noget, hvis hun ikke har flere gode æg.

To håndfulde æg dør hver dag
Man har alle sine æg med fra fødslen - 250.000 anlæg - men derefter går det kun ned ad bakke. Hver eneste dag falder et par håndfulde fra og i alt når en kvinde maksimalt 500 ægløsninger. Og som om det ikke var nok bliver æggene også dårlige med alderen.
»Æggene bliver skadet af den kosmiske stråling. Alle kromosomer hænger fast i sådan nogle tynde spindler - 'tørresnore' - der langsomt bliver ødelagt undervejs. Derfor ser du hyppigere og hyppigere kromosomsygdomme hos fostre hos kvinder, der er ældre og ældre,« siger professor Svend Lindenberg ved Herlev Amtssygehus og fertilitetsklinikken Nordica.
Groft sagt siger man, at hvor 90 pct. af æggene er normale hos en 21-årig er det 90 pct., som er unormale hos en 41-årig.
Kvinden er med andre ord optimalt fertil i 20'erne, men det er også tidsrummet, hvor hun skal uddanne sig, finde manden i sit liv, få et job og mindst et par års erfaring, finde en bolig og så videre inden børn kommer ind i billedet. I USA og England griber karrierekvinder til ægfrysning som den redningsplanke, der kan få ligningen til at gå op og udsætte børn indtil livet har indhentet kroppen.

Frosne amerikanere
En af de førende fertilitetslæger i USA er dr. Nicole Noyes, New York University, som selv har været på besøg hos Porcu i Bologna for at lære teknikken og nu har åbnet et 'Egg Freezing Program' på Manhattan.
»Vi tog teknikken med tilbage og det virkede med det samme, det er smukt,« siger Noyes.
Adskillige fremadstræbende karrierekvinder har allerede været gennem Noyes' program.
En af dem, Sofia på 37, henvendte sig kort efter den mand, hun troede, hun skulle til at have børn med, afsluttede forholdet.
»Jeg kunne glemme det alt sammen - børn, bryllup osv. - og bare være topleder, men for hvad? Jeg vil gerne have mit eget barn,« siger Sofia til New York Magazine. En anden ambitiøs leder, Nadine på 37, er single og rejser så meget, at hun dårligt har tid til dating og kærester. Hun fik frosset æg for at komme af med »Oh, my God, jeg er 37 år-faktoren,« som hun siger.
»Nu behøver jeg ikke bekymre mig over, at de dumme æg bliver ældre.«
Mens en tredje, Megan på 33, bare ikke synes, at det er tiden lige nu.
»Jeg er, som jeg er. Jeg har det fedt. Jeg er vild med mit liv og jeg har ikke lyst nu,« siger hun, selv om hun godt ved, at det rent biologisk er tid og at det på et tidspunkt kan være for sent.
»Det er et virkelig følsomt emne. Det spiller på kvinders frygt og idéen om, at der findes en udvej er gigantisk.«
Med støt stigende alder for førstegangsfødende - især blandt akademikere - i hele den vestlige verden er der meget, som tyder på, at mange kvinder står i samme situation som Megan og ægfrysning for alvor kan være på vej til at slå an.
Der er et par forhindringer. Dels er der naturligvis den økonomiske side af sagen, hvor prisen i USA ligger på 10.000-15.000 dollar (noget billigere i England 2-3.000 pund) og dels er der selve proceduren, som helt klart ligger i en anden boldgade end den mandlige pendant med et pornoblad og en plastickop. Ligesom ved IVF overstimuleres ovarierne til at modne 12-15 æg, som lægen derefter tager ud med en kanyle under bedøvelse. Det indebærer ca. 2 uger med selvindsprøjtning af hormoner og dertil hørende risiko for kvalme, irritation og opsvulmethed inden selve 'æghøsten', der blot tager 15-20 minutter.
For Signe lyder tanken om at kunne gemme sine æg meget tiltrækkende.
»Det er væmmeligt at skulle igennem alle de behandlinger, men ønsket kan blive så stort, at man vælger at gå igennem det også,« siger hun og tilføjer.
»Så kan jeg jo bruge min karriere til at spare 100.000 kr. til det - ha ha - i stedet for pension.«

PÅ linje med p-pillen
At ægfrysning er på vej til at blive kæmpestort er en af pionérerne, 35-årige Christy Jones, ikke i tvivl om. Hun har grundlagt en serie nye klinikker i USA kaldet Extend Fertility, og var selv den første, som fik frosset æg.
»Det her er på linje med p-pillen,« siger Jones.
Og det kan hun have ret i, ægfrysning har potentialet til at give kvinder komplet frihed fra deres biologi og for alvor sidestille kønnene. Det kan blive normalt at i hvertfald højtuddannede venter indtil sidst i 40'erne med at føde børn. Ligesom pigerne i dag får bøjle som 12-årige og kørekort som 18-årige vil de få frosset æg efter deres kandidatgrad.
»Teknologien er her og det er en mulighed man må forholde sig til meget hurtigt,« siger Svend Lindenberg på Nordica klinikken.
Han kunne dog ikke selv tænke sig at udbyde ægfrysning selv om det faktisk er lovligt herhjemme.
»Det er mere af etiske og moralske grunde, for selvfølgelig kan vi, men jeg synes, det er for langt ude,« siger han.
»Det er da en lidt mærkelig ting at begynde på i stedet for at give kvinderne mulighed for at få deres børn mens de er unge.«
Men etik og holdninger flytter sig ligesom f.eks. holdningen til reagensglasbehandling har ændret sig meget fra 1980'erne til i dag, hvor ca. 6 pct. af danske fødsler er blevet til ved en eller anden form for kunstig befrugtning.

Forskudt liv
I England har den ledende fertilitetslæge dr. Gillian Lockwood fra Midland Fertility Services bekendt sig til de nye muligheder. Hun har bragt flere 'isbabyer' til verden i England og mener teknologien skal være tilgængelig for alle uanset deres motiver er livstilsbegrundede snarere end medicinske, men advarer dog imod at se ægfrysning som en garanti.
»Det er ikke en forsikringspolice, blot en mulighed,« siger hun.
For Lockwood er det afgørende argument, at hun »som læge i sidste ende hellere vil forsøge at hjælpe en 40-årig med at blive gravid med sin egne æg, som hun fik frosset, da hun var 30 end med hendes egne 40-årige æg.«
Lindenberg synes imidlertid, det er langt vigtigere at se på årsagerne og f.eks. gøre det nemt for unge kvinder at få børn.
»Set fra oven er det en undergang for vores samfund, hvis vi ikke kigger på, hvad der egentlig er årsagen til, at man vil de her ting,« siger Lindenberg.
Men for kvinder som Signe, der befinder sig situationen er der dårligt tid til at vente på, at arbejdsmarkedets parter når til enighed om barselsfonde eller lignende initiativer og hun synes ægfrysning lyder »rigtig rigtig positivt«.
Hun mener det i virkeligheden er samfundet, der ikke har fulgt med tiden og realiteterne i moderne kvinders liv.
»Det er egentlig ærgerligt. Hele livsstilen er ligesom forskudt 10 år i dag, fordi vi udskyder børnene for at skabe rammer og ender med at være i slutningen af 30'erne, når det hele er ved at være på plads,« siger hun.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Samvirke www.fdb.dk