Af Rasmus Kragh Jakobsen

Verdens bedste historiebog står ikke på i hylden i dit lokale bibliotek, men er meget nærmere end du måske tror - den er indeni dig selv og indeni hver og en af os. Du er en del af menneskehedens historie og det er det, der gør bogen så spændende. Skrevet i arvematerialets, DNA'ets, næsten endeløse rækker af blot fire kemiske bogstaver er hele vores historie blevet overleveret fra far til søn og mor til datter gennem generationer og atter generationer. Her sidst i rækken står du og før dig står din far og mor, bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre osv. Allesammen har de bidraget til dig og det afspejles i dit DNA. Forestil dig alle formødrene eller forfædrene stillet op på en række og gå så en tur ned ad rækken og hils på dem allesammen - snart står du i vikingetiden og bare 80 håndtryk fremme er du tilbage ved Jesu' og Kleopatra's tid. Du er forlængst holdt op med at kunne forstå et ord af hvad de siger, men fortsætter du ned ad rækken møder du nogle af de mennesker, som plantede de første korn, tæmmede geden og slog sig ned i faste beboelser i Mellemøsten. Du er 11.000 år tilbage i tiden og rækken fortsætter indtil du efter 2-3.000 håndtryk ender dér, hvor vores historie begynder - for ca. 60.000 år siden udvandrede de første moderne mennesker fra Østafrika. Vender du dig om kigger tilbage langs rækken skuer du over denne fantastiske rejse.
Din personlige rejse førte måske fra jæger-samlere i Afrika over Mellemøstens landmænd til ryttere på Asiens stepper og endelig til Nordeuropa. Andre drejede fra og endte i Asien, Polynesien eller Amerika. Vi kan hver især trække en unik linje, men tilbage i tiden mødes trådene og vores forfædre slår følgeskab. Hvor og hvornår det skete står skrevet i vores DNA og det er den historie et stort internationalt projekt - The Genographic Project - nu vil læse.
»Det er århundredets antropologiske rejse,« siger den amerikanske genetiker Spencer Wells, der leder projektet.
Sammen med forskere ved 10 centre fordelt over hele verden vil Spencer Wells i løbet af de næste 5 år indsamle over 100.000 blodprøver fra så mange som muligt af klodens oprindelige folkeslag.
Prøvernes indhold af DNA bliver analyseret og sammenlignet for at forstå, hvordan befolkningerne er forbundet tilbage i historien og tegne et billede af vores forfædres vandringer fra Afrika for 60.000 år siden og frem til i dag.
»Det er i sidste øjeblik,« siger Spencer Wells.
»I dag flytter vi og blandes mere med hinanden end nogensinde tidligere i historien og hvis vi ikke indsamler data'ene nu bliver det for sent.«
Med sig har Wells tre store organisationer - det amerikanske National Geographic Society, der bla. har støttet den berømte primatforsker Jane Goodall, IBM, som skal koordinere og analysere de store mængder data og endelig The Waitt Family Foundation, der sponsorerer projektet med 40 mio. dollar.
For at læse menneskehedens historie benytter forskerne sig af det mandlige Y-kromosom og mitochondrie-DNA'et, hvor små forandringer kaldet mutationer kan følges som genetiske fodaftryk i hhv. den fædrene og den mødrene linje. Når en mutation opstår bliver den trofast givet videre og alle senere efterkommere vil bære den som et genetisk fodaftryk. Efterhånden som nye mutationer opstår i senere generationer vil isolerede befolkningsgrupper bære forskellige kombinationer af mutationer og som tynde jordlag i en arkæologisk udgravning afdækker forskerne i hvilken rækkefølge hver mutation er opstået. Ved at kortlægge udbredelsen af mutationsmønstrene - kaldet haplotyper - kan genetikerne få et præcist billede vores forfædres vandringsruter og tider.
Men det bedste af det hele er næsten at du selv kan deltage og få kortlagt lige præcis dine forfædres vej ud fra Afrika. Det eneste det kræver er 100 dollar til et lille kit med en dvd om projektet og et sæt til at tage celleudskrab fra indersiden af kinden. Bevæbnet med dette vil forskerne kortlægge din plads i verdens bedste historiebog.

Rejsen begynder blandt en lille gruppe mennesker i Østafrika for ca. 60.000 år siden. Nogle vil måske indvende, at den begyndte tidligere, fordi fossilfund tydeligt viser, at det moderne menneske Homo sapiens opstod for omkring 200.000 år siden. Men for omkring 60.000 år siden ændrede vores forfædre sig og blev mere intelligente. Det kan ikke ses i fossilerne, men derimod i arkæologiske fund af redskaber, som pludselig blev meget forfinede og sofistikerede og vidner om en ny og avanceret adfærd.
»Homo sapiens er latin for 'den vise mand' og det der definerer os som art er dybest set adfærd. Så strengt taget kan man sige vi opstod der,« siger Spencer Wells.
Genetiske data viser ifølge Wells, at vores intelligente forfædre på et tidspunkt var tæt på udryddelse og kun talte omkring 2.000 individer. Men det var disse få mennesker, som koloniserede resten af kloden og alle mennesker i verden stammer fra dem.
»Vi er efterkommerne; de gik fra 2.000 til 6,5 mia. i dag,« siger Wells.

Fra tidligere genetiske studier og arkæologiske fund har forskerne allerede et groft billede af rejsen: De første udvandrere følger kystens muslingebanker hele vejen til Indien og går med ekspresfart over de polynesiske øer til Australien blot få tusinde år efter de forlod Afrika. Andre udvandringsbølger går op gennem Mellemøsten og deres efterkommere finder et sandt slaraffenland på Asiens sletter bugnende med jagtvildt. De spreder sig mod vest til Europa og mod øst nord om Himalaya's enorme bjergmassiver og mødes med efterkommere fra ekspresbølgen, der er vandret mod nord langs Asiens østkyst. Endelig bliver Amerika som det sidste kontinent koloniseret for 12-15.000 år siden af hårdføre sibirske nomadefolk, som kæmper sig over en smal landbro ved Alaska.
Der er masser af små rutedetaljer som antal af bølger ind i Amerika og præcise veje som forskerne håber at afdække, men projektet er langt mere end bare ruteoptegning.
Gemt i nulevende menneskers DNA er måske svaret på nogle af de mange fantastiske ting, der skete undervejs. Hvordan er sprogene opstået? Hvorfor ser vi så forskellige ud? Hvilke spor har store krigsherrer som Djengis Khan og Alexander den Store sat? Har Silkevejen sat sig genetiske spor? Hvem er de ældste mennesker?

Et af de europæiske spørgsmål er hvad der skete med neandertalerne. Da de første moderne mennesker kom til Europa for 30-40.000 år siden mødte de et land befolket af en anden slags stærke og robuste mennesker - neandertalerne. På få tusinde år forsvandt de fuldstændig - måske fordi de blev udkonkurreret af de slanke jæger-samlere med avancerede våben eller måske fordi blev blandet med dem.
»Det kunne være fantastisk, hvis vi fandt neandertal DNA i nulevende mennesker,« siger Chris Tyler-Smith, som leder projektets europæiske center i Cambridge.
Han fortæller, at det er en mulighed at vores forfædre udvandede neandertalerne, men hvis de fik børn sammen vil deres efterkommere helt frem til i dag bære neandertal Y-kromosomer og/eller mitochondrier. Indtil videre har genetikerne ikke fundet neandertal-DNA og selv om Tyler-Smith håber på det regner han med de i stedet kommer til at udelukke muligheden.
Til gengæld bærer vi europæere med sikkerhed rundt på sporene af en anden dramatisk forandring.
For omkring 11.000 år siden opfinder mennesker i Mellemøsten landbruget og sammen med de indoeuropæiske sprog breder 'opfindelsen' sig hurtigt til resten af det euroasiske kontinent. Men spørgsmålet er om det var kulturen der spredtes eller om det var agerbrugerne. Med andre ord om de nye landmænd med deres suveræne teknologi udkonkurrerede de jæger-samlere som 30.000 år tidligere udkonkurrerede neandertalerne eller om teknologien løb i forvejen og jæger-samlerne hurtigt tilegnede sig agerbruget. Spørgsmålet har hidtil været umuligt at svare på, fordi begge grupper udspringer fra det samme område og man derfor ikke har en simpel genetisk markør som passer på den ene eller den anden. I stedet vil Chris Tyler-Smith sammen med genetikeren Luis Quintana-Murci ved Pasteur-Instituttet i Paris undersøge om Europa er blevet befolket af moderne mennesker en eller to gange. For at gøre det vil de trække to imaginære linjer tværs gennem Europa fra Spanien til Skandinavien og fra Tyrkiet til De britiske Øer og undersøge hvordan den genetiske variation forandrer sig henover kontinentet. Med matematiske modeller kan man forudsige, at de genetiske mønstre forandrer sig med forskellige hastigheder alt efter om Europa blev befolket én gang for 30.000 år siden eller af to omgange først for 30.000 år og igen for 10.000 år siden. Dermed håber de at kunne løse gåden.
En af de befolkningsgrupper forskerne helt sikkert vil bruge er baskerne i det sydlige Frankrig og nordlige Spanien. De taler nemlig et sprog, der er helt unikt i verden og ingen rødder har til noget andet sprog - baskisk er som en lille isoleret ø midt i det indoeuropæiske hav - og et godt gæt kan være at baskisk og baskerne er et unikt levn fra de oprindelige jæger-samlere.
»Europas kolonisation er det vigtigste spørgsmål i vores del af projektet,« siger Luis Quintana-Murci.
»Først de store spørgsmål som graden af blanding mellem tidlige jæger-samlere og sene agerbrugere og dernæst de fine mønstre som betydningen af fønikernes migrering fra Mellemøsten til Middelhavet og normannernes invasion af det sydlige Italien og Sicilien.«
I Skandinavien har vi vores egen farverige historie med vikingerne og
i 2001 læste den islandske genetiker Agnar Helgason f.eks. en sjov lille del af vores historie. På Island har de fleste mænd et skandinavisk Y-kromosom-mønster, men hvis man troede vikingerne tog deres koner med på togt kan man godt tro om igen. Helgason fandt at op mod 60 pct. af kvinderne ikke deler mitochondrie-mønster med skandinaviske kvinder, men med kvinder på De britiske Øer og konkluderede, at vikingerne på deres plyndringstogter ikke har holdt sig til guld men også stjal kvinder. Enten det eller de har slået sig ned i England inden de drog videre til Island med deres engelske koner.
Vores historie er fuld af den slags små og store eventyr om invasioner, krige og sygdomme, der helt frem til vores tid har formet hvem vi er. De kan læses i genomet, men først med et projekt af genographics størrelse samler forskerne systematisk data ind fra alle klodens kontinenter. Og som noget helt unikt syntetiserer de genetikken med andre videnskaber som sprogforskning, arkæologi, antropologi, geografiske og klimatiske data, etnologi, historie, myter og sagn til et samlet billede, der bliver rigtig spændende læsning over de næste mange år.

* Genographic

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Illustreret Videnskab.