Af Rasmus Kragh Jakobsen

De fleste af os rider ud over internettets cybersletter på en af to ædle gangere; Internet Explorer eller Netscape. Og det kunne se ud som om der kun er mulighed for at sadle op på en af disse to browsere, men et stykke efter de to førende heste kan man gennem støvet ane hovederne af mindst to andre browsere - rebellerne Opera og iCab.

* Opera står, ifølge Statmarkets tal fra februar, stærkt i Europa, og stærkest i Rusland, hvor 5,8 procent bruger Opera. Den er udviklet i Norge og udmærker sig bla. ved at være den absolut hurtigste browser i feltet. Browseren findes til de fleste styresystemer heriblandt Windows, Mac og Linux/Solaris.
*iCab er en tysk browser, der, ligesom Opera, er lille, hurtig og effektiv. iCab er først og fremmest meget nem at tilpasse, og f.eks. kan reklamebannere hurtigt og nemt vælges fra. Indtil videre er iCab udelukkende for Mac.

Fælles for rebellerne er, at de ikke optager meget harddisk plads, fordi de ikke er belæsset med helt så mange features (f.eks. e-mail, autoudfyldning, og kalender) som Netscape og Explorer. Det var især grelt under den såkaldte browserkrig, hvor de to store prøvede at udkonkurrere hinanden på små lækre mere eller mindre ubrugelige gimmicks. Det fik browserne til at vokse og blive mere ustabile, og der blev mindre fokus på hvor hurtigt hjemmesiderne blev hentet hjem og vist på skærmen.

En bedre verden
»På mange måder kan både brugere og udviklere være godt tilfredse med, at der efterhånden kun findes Explorer,« siger Torstein P. Nilsen, der driver firmaet TorSoft.
En udtalelse han godt ved er provokerende for mange Linux og Netscapebrugere, men han forklarer, at én browser betyder, at udviklere ved præcis, hvordan deres hjemmesider bliver fortolket af browseren, og brugerne risikerer ikke at møde en hjemmeside, deres browser ikke kan læse eller endnu værre tolker forkert.
»Det helt afgørende for om en browser er god, er, om den er istand til at fortolke de data, den får tilsendt fra serveren på den rigtige måde, d.v.s. den måde designeren har tænkt,« siger Nilsen.
»Der er mange typer af data, man kan sende til en browser, f.eks. en række billedformater.«
Problemet er, at browsere ikke fortolker data helt ens, hvilket betyder, at designeren ikke har fuld kontrol over sit arbejde. Det svarer lidt til, at en arkitekt ikke har kontrol over, hvordan hans tegninger bliver tolket, og pludselig står der et hus med tag der, hvor kælderen skulle være.
Der findes et konsortium i USA http://www.w3c.org som sætter standarder for, hvordan browsere skal fortolke det computersprog (HTML), hjemmesider er skrevet i. Problemet er, at standarderne ikke bliver overholdt konsekvent, og at gamle standarder kan være i konflikt med nye standarder.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Information