Tyskland og Frankrig gør oprør mod Microsoft-dominans. I Danmark taler politikerne bare om at gøre det

Af Rasmus Kragh Jakobsen og Iver Houmark Andersen

Den tyske regering har via en kontrakt netop taget et stort skridt i retning af at bryde med Microsofts monopolagtige status på softwaremarkedet. I Danmark er der bred politisk opbakning til at øge konkurrencen på softwaremarkedet, men regeringen har ingen konkrete initiativer på bedding. I Videnskabsministeriet fortæller kontorchef Yih-jeou Wang, at man venter på en større undersøgelse, som Teknologirådet er ved at udarbejde for Folketinget.
»Den bliver færdig til oktober,« siger Jan Opstrup Poulsen, som er ansvarlig for undersøgelsen.
Den tyske regering har indgået en aftale med IBM og Linux-producenten SuSE om store rabatter på software til den offentlige sektor. Regeringen ønsker at fremme alternativer til Microsoft Windows og -Office, men den kræver dog ikke, at de hundredevis af offentlige kontorer skal gå væk fra de vidt udbredte, kommercielle systemer.
Det er først og fremmest Microsofts agressive licensaftaler, dyre service og de mange vira og orme rettet mod Microsoft programmer, som har fået regeringen til at tage skridtet mod anvendelse af Linux. Det er et open source styresystem, hvilket betyder, at alle har adgang til kildekoden og dermed mulighed for at rette og udbedre systemet. I modsætning til Microsoft, der nidkært beskytter kildekoden og lejer software ud, forærer firmaer som SuSE softwaren væk, og tjener i stedet penge på service og vedligeholdelse.

Mindre afhængighed
»Vi opnår tre ting med aftalen,« siger den tyske indenrigsminister Otto Schilly i en udtalelse.
»Vi hæver IT-sikkerheden ved at undgå software monokulturer, vi sænker afhængigheden af en enkelt producent, og vi opnår besparelser på software og vedligeholdelse.«
Dermed følger Tyskland den tendens til stigende utilfredshed og bekymring, der længe har været knyttet til Microsofts produkter og signalerer, at IT-ansvarlige i den offentlige administration selv skal turde springe ud i at tage ansvaret for, at softwaresystemerne fungerer og er sikre.

Bred opbakning
SF's IT-ordfører, Anne Grete Holmsgaard, er meget interesseret i den tyske kontrakt.
»Herhjemme er der bred politisk opbakning til open source, men vi mangler en måde at komme i gang på. Derfor bør vi nøje studere den tyske regerings politik, for det lyder som en meget god måde at komme i gang på,« siger hun til Information.
IT-ordfører for Venstre, Anders Møller, anbefaler en forsigtigere tilgang: »Venstre ønsker en åben og fri konkurrence på softwaremarkedet. På den anden side vil vi heller ikke give det røde kort til firmaer, som via kompetence og fair konkurrence har tilegnet sig en solid markedsposition,« siger han til Information.
Forbrugerinformation agerer foregangsmand for open source. I marts lancerede institutionen en portal, som er bygget op helt fra grunden på open source software.
»Vi er ikke religiøse omkring open source, men har vist, at det kan lade sig gøre,« siger Forburgerinformations webadministrator, Morten Ellegaard.
Han forklarer, at man har sparet mindst 1 million kr ved at bruge open source frem for kildekodebeskyttet software.
»Der er en god portion sund fornuft i open source. Venstrefløjen hæfter sig ved det ideologiske - 'gratis princippet', mens de liberale hæfter sig ved, at det er ægte kapitalistisme. Der er fuldstændig valgfrihed, og det bedste produkt vinder.«
Mens det i Danmark endnu ikke har været nogle store gennembrud i det offentlige for open source, så går mange andre lande end Tyskland i brechen. Først valgte Brasilien Linux til deres offentlige sektor, siden Frankrig og i januar valgte Kina Linux-versionen Red Flag.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Information