For godt 10 år siden blev forældre til gymnasieelever over det ganske land ramt af en kollektiv psykose. 'Mærk verden' hed den, og er stadig Tor Nørretranders mest kendte bog. Med håbefulde miner så de gamle på, mens deres unge poder skraldede papiret til viden og lærdom af. De fleste af poderne havde imidlertid alt for travlt med selv at leve, opleve og mærke livet og de færreste nåede videre end kapitel 2. Tor blev kendt som Tør. Ganske anderledes appellerende for dette årtis unge håb vil emnet for Nørretranders nye bog være.
»Velkommen til en bog om øl, fisse og hornmusik. Ja, det vil sige: Måske mest en bog om det frække og hvordan man får det,« som han skriver i forordet.
Det hele kan summeres op i syv ord af Jens Jørgen Thorsen: »Jeg maler for at få fisse.«
Tor Nørretranders har fået en idé, nogle vil kalde den fiks andre provokerende. Alt, hvad mennesket har skabt fra Pyramiderne og Eiffeltårnet, over Mona Lisa og Beethovens 9'ende til Newtons love og den almene relativitetsteori bunder i det Thorsen nøgternt kalder fisse - parringslysten.
Nørretranders ræsonnement er enkelt, vi gør os gevaldigt umage, er nyskabende og søgende, for at kunne ranke ryggen og stolte komme hjem til puttemor og få noget. Det hele startede naturligvis med udviklingen af mennesket. Og hvem ved mere om udvikling og evolution end Darwin?
Nørretranders beskriver et overset aspekt hos den store evolutionsteoretiker, der i 1970'erne blev fundet frem igen. Seksuel selektion er en alternativ mekanisme til den naturlige selektion. Kort fortalt handler evolutionen om at få mest afkom. Ifølge den naturlige selektion er det miljøets pres, der afgør hvilket individ, der overlever bedst og dermed får flest børn. Men Darwin beskrev allerede for 100 år siden, at hunnens valg af mage kan være en parallel drivkraft. Påfuglen, der er på omslaget af bogen, er det gennemgående biologiske billede på seksuel selektion. Dens imponerende hale udstråler styrke, fordi den er så stor og klodset, at dyret hæmmes i flugten fra rovdyr. Jo større hale des stærkere må hannen være, og derfor attraktiv for hunnen. Det kaldes handicap-teorien og blev opfundet af israeleren Amotz Zahavi i 1975. Det samme princip kan observeres hos hjorte, svaler og mange flere dyr. Fælles er, at dyrene ikke har en direkte fordel af at slæbe rundt på den ting, der er afgørende for, at de får afkom. Men der er også andre former for handicaps. Nørretranders fortæller om Edward O. Wilson, der introducerede sociobiologien, som beskæftiger sig med social adfærd i evolutionær sammenhæng. Det handler specielt om at forklare et handicap som opofrelse - altruisme, og hvordan altruistisk opførsel kan forklares i kampen om at overleve?

Kammer over
Mennesket er i særhed det mest altruistiske og biologisk mærkelige væsen. Vi kan finde på at hoppe i floden og redde en anden mand eller løbe ind i et brændende hus og redde børn ud. Noget, der kan synes fuldstændig vanvittigt set fra et biologisk synspunkt. Og det interessante er så, hvor denne opførsel evolutionært kan være opstået - hvilken bonus får 'helten' i form af mere afkom. 'Helten' må have en forventning om, at gerningen måske en gang i fremtiden bliver gengældt. Dertil kommer den sociale status. Måske giver en heltegerning et løft i socialstatus. Og det er her omkring, det kammer over for Nørretranders, pludselig kan han ikke holde sig til biologien, men springer ud i et vildt forsøg på at forklare alt. Vores påfuglehale er ifølge Nørretranders 'at gøre sig umage'. Det giver fisse, og det kan forklare kultur, videnskab, 11. september, internet og gaveøkonomi, hackeretik, ulandsbistand, månelanding og hele civilisationen. Et imponerende spring i tidsskala - fra evolutionen og livets tid til vores uendeligt korte postindustrialiserede blip - selv Freud må have undervurderet den seksuelle kraft.

Dragt af videnskab
Men Nørretranders glemmer sine præmisser undervejs og der er rigtig mange spørgsmål Nørretranders fræser hen over i sin iver med at forklare samfundet, nutiden, fremtiden og alting. Selv ikonet om påfuglens hale er usikkert. Hvad nu hvis påfuglens hale rent faktisk har en overlevelses funktion? Han besvarer ikke spørgsmålet, men en kæmpe mangeøjet hale kan måske virke både skræmmende og forvirrende på et rovdyr? Han iklæder sine spekulationer en dragt af videnskab, men videnskabens grundighed kastes hurtigt over bord, og biologi er det i hvert fald ikke, når han påstår, at seksuel selektion har drevet hele vores virke. Hvorfor får succesrige mennesker i den vestlige verden i givet fald så få børn? Burde Suzanne Brøgger ikke være samfundets æglæggende dronning, der blev befrugtet i et væk af tidens stjerner fra Laudrup til Mærsk McKinney Møller? Burde vi ikke alle være børn af Beatlerne? Man efterlades med masse løse påstande og et indtryk af, at her er selekteret kraftigt i den tilgængelige viden for at give nogle morsomme hypoteser et skær af videnskabelighed. Dermed ikke sagt at Tor Nørretranders bog ikke er fyldt med spændende tanker, men de er ukritisk givet videre og minder mest om den slags 'vi skal løse verden' diskussioner, man har over en flok øl. Diskussioner der ofte ender med tømmermænd og sjældent giver fisse.

* Tor Nørretranders: Det generøse menneske. 334 s., 250 kr. Peoples Press.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Information