Mand eller mus?
9.  december  2002
Hvordan kan man afgøre, om en stamcelle kan det hele? Bland den med mus, siger forskere

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Hvad ville du sige til at sidde over for en mus, hvis hjerne hovedsageligt bestod af menneske nerveceller? Eller ville du finde det problematisk, hvis musens testikler og dermed sæd bestod af humane celler? En eksklusiv gruppe af fremtrædende forskere fremsatte på et møde i New York den 13. november idéen til eksperimenter med humane embryonale stamceller, der vil ramme den offentlige debat som et hårdt nyrestød, hvis de udføres.
Embryologen Dr. Ali H. Brivanlou fra Rockefeller University mener, at det er nødvendigt at skabe et 'kimært' musefoster, der er en blanding af menneske- og museceller, for at teste de menneskelige embryonale stamcellers potentiale.
Det er altså ikke tanken, at der skal fødes en levende kimær, men som stamcelle-eksperten Dr. Irwing Weissman fra Stanford University gør opmærksom på i New York Times, kan man frygte, at sløseri kan føre til de ovennævnte skrækeksempler. Så hvorfor lave det?
»Fordi det er den ultimative biologiske test for pluripotens,« siger forskningschef Ole D. Madsen fra Hagedorn Research Institute.

Levedygtig mus
Pluripotens vil sige, at cellerne kan modnes til alle celletyper i den voksne organisme, og det er præcis den evne, der gør embryonale stamceller attraktive. Med mus kan man injicere 1-8 muse-stamceller i det meget tidlige embryonale stadie kaldet blastocysten. Blander de nye celler sig med den indre cellemasse og deltager på lige fod med de eksisterende celler med at lave musen, ved man, at cellerne er pluripotente.
»Du får en fuldstændig funktionel, levedygtig mus, som ikke selv ved, at den har en kimær genetisk baggrund, den fungerer som et helt normalt individ. Men det er klart, at det kan man ikke gøre på mennesker,« siger Madsen.
Og det er præcis derfor, Brivanlou og andre eksperter på området foreslår, at man prøver at lave et kimært mus-menneske-foster. Flere forskere understreger, at der er alternative testsystemer, som også giver information om stamcellers udviklingspotentiale.

Offentlig stillingtagen
Mødet var arrangeret for at sætte nogle standarder for forskningen i embryonale stamceller, men eksperterne kunne ikke blive enige.
»Jeg er fuldstændig imod at sætte humane embryonale stamceller i en tilstand, der vil være moralsk krænkende,« siger den førende stamcelle forsker Ronald McKay til tidsskriftet Nature.
Weissman anbefaler, at man sikrer sig, at offentligheden tager stilling til, om det er etisk forsvarligt. Ifølge Nature er der under amerikansk lovgivning ingen hindringer, så længe eksperimenterne ikke fører til mus med menneskelige kønsceller.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Information