Enestående angreb på brystkræft

Af Rasmus Kragh Jakobsen, free-lance journalist

Hvornår kommer der en forståelse af cancer?

Det er meget svært at sige, fordi cancer er så kompleks en sygdom.
Der er så mange forskellige former for cancer, at jeg mener vi mere eller mindre bør koncentrere os om én type, hvorfor vi lancerer et stort angreb på brystkræft. En koordineret fælles indsats, vil jeg kalde det, hvor vi vil samle en meget stor gruppe forskere om et fælles projekt for at katalogisere brystkræft fuldstændigt. Bygge en enorm database over denne cancer.
Man må selvfølgelig forstå at brystcancer er en af de hyppigste cancertyper ikke blot i Danmark, men i hele verden.
Biologisk set er det er en meget kompliceret sygdom, så der er brug for en strategi til at sikre at grundforskningen bliver overført til klinikken.

Hvordan skal kræften angribes?

På Kræftens Bekæmpelses eget grundforskningsinstitut har vi allerede i mange år har arbejdet med forskellige basale biologiske aspekter af cancer. Forskningsniveauet her er så godt som noget andet sted i verden indenfor hver deres område, og så besluttede vi at vælge en cancertype at stå sammen om. Det betyder, at vi vil fortsætte med det, vi allerede laver i alle de forskellige cancertyper, men så allesammen tage noget af det og bidrage til brystkræft. Så kan vi se på brystkræft fra forskellige vinkler, med forskellige metoder, forskellige processer og allesammen slå data'ene efter. Men fordi vi er en patientorienteret forening med et mål om at forskningen skal komme patienterne til gode besluttede vi at udvide samarbejdet til klinikerne, der arbejder med cancer på hospitalerne. Vi spurgte dem om de ville være med til at skabe noget større, der gør det muligt at gå direkte fra patient til grundforskning og vice versa. Så man kan koble opdagelse og anvendelse. Vi har også allieret os med forskere på Skejby Hospital, Odense Universitet og Århus Universitet, som har nogle eksperticer vi ikke selv har.

Hvorfor vælger I lige netop brystkræft?

Der er flere grunde. Én er, at det er den mest almindelige cancer hos kvinder. Dernæst kræver et sådant projekt, at en lang række ting er opfyldt. Man har brug for mange forskellige eksperticer, der skal være patienter, som er villige til at deltage i forskningen og der skal være en hvis infrastruktur; et system hvor data er forbundet, bliver vedligeholdt og er beskyttet. Prøverne skal kunne opbevares i biobanker med nogle specifikke kliniske data, så man kan vende tilbage senere osv. Det er altsamment meget vigtigt og det kan ikke lade sig gøre indenfor alle cancerformer.
Her i Danmark har Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) faktisk allerede skabt en fantastisk struktur bla. med en tumorbank med vævsprøver, der tillader netop det, og det er her vi kommer ind som forskere og kan arbejde sammen med klinikerne.

Hvad sker der konkret?

Vi har arbejdet halvandet år på et pilotprojekt med 26 patienter, som nu er færdigt, og vi er klar til næste skridt. Det er med 500 patienter, som vi er blevet etisk godkendt til. Det foregår sådan, at Rigshospitalet tager en tumor, den undersøges bla. af patologen inden den en halv time senere befinder sig i vores laboratorium. Tumoren deles op i små bidder, der sendes til de forskellige laboratorier, som analyserer den for hver deres specifikke ting. Alle data'ene samles i en enorm database, som alle har adgang til, hvilket ikke var muligt for bare få år siden. Det betyder også at hver enkelt forsker har meget mere viden tilgængelig end hans gruppe selv kan fremstille. Så begynder data'ene at flyde den anden vej tilbage til kirurgen, onkologen og patologen på Rigshospitalet. På sigt vil vi selvfølgelig arbejde sammen med alle hospitaler i hele Danmark.

Hvorfor er det nødvendigt med sådan et kæmpe projekt?

Det er blevet tydeligere og tydeligere de seneste år, at forskningen bliver nødt til at gå den her vej og arbejde med væv direkte fra tumorer. Traditionelt har man arbejdet med cellelinjer fra tumorer, men de har mistet mange af deres oprindelige egenskaber. Problemet med tumorvæv er til gengæld, at man har en blanding af mange celletyper og sammensætningen er forskellige fra tumor til tumor. Hvis man skiller tumoren ad risikerer man, at de forskellige celler mister nogle af deres egenskaber, fordi brystet er bygget til at arbejde sammen. Fjerner man én del kan en anden del måske forsøge at kompensere. Det er et enormt problem, og det er derfor vi bliver nødt til at lave et sådant samarbejde for at katalogisere og beskrive alle de mulige tumorer i brystet.

Hvad med de andre cancerformer?

Vi forventer at alt hvad vi finder ud af med det her projekt også kan anvendes på andre typer cancer. Når infrastrukturen er der, de nye teknologier er udviklet, hvilke prøver man skal bruge, hvordan de skal samles, opbevares, studeres, hvordan databaser skal bygges, alt sammen vil være meget ens.
Min fornemmelse er, at mange af de biologiske trin vil være de samme. Bare det at lave et katalog over alle de mange mange proteiner som findes i en brystcancer celle vil spare os en masse tid, fordi de fleste også vil være i en celle fra en tarmtumor eller prostatatumor.

Hvornår kommer der en kur?

Det vil tage lang tid. Bare det at få udviklet en medicin eller et diagnostisk redskab tager mindst 15 år. Men vores tilgang er at lave vores arbejde grundigt først. Finde alle de komponenter, der er tilstede og så sammenligne og identificere gode angrebspunkter. Vi vil ikke kaste os over noget, der ved første øjekast ser spændende ud og gå hele vejen med det, fordi det kan være vi gætter forkert. Det er nemmere at træffe en rigtig beslutning når man først har en stor mængde data.

Så du tror ikke et vidundermiddel dukker op i morgen eller i løbet af et år?

Det tror jeg ikke. Det er ikke muligt. Selv hvis opdagelsen blev gjort i dag ville det tage omkring 15 år inden man kunne have det som medicin.

Men hvad hvis opdagelsen var gjort for 14 år siden?

Ja, det er hvad alle ønsker, men jeg mener man skal være realistisk omkring det her, og den første ting er at indse, at vi står overfor et meget stort problem. Derefter må man forme en strategi, som kan løse det. Der er ikke ret mange nye stoffer på vej, og jeg tror ikke, at nogen af dem vil løse alle problemer.

Hvordan ser Kræftens Bekæmpelse ud om 10 år - er kuren fundet og I er klar til at lukke og slukke?

Oh, om 10 år boomer det med aktivitet. Det projekt vi søsætter nu bliver en guldmine af viden og der kan vi begynde at høste frugten.


Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Samvirke www.fdb.dk