Artikler

Babyer booster moderhjernen
27. juli 2006
Mindre stress og bedre hukommelse er blandt de fordele, der venter vordende mødre, viser nye forskningsresultater. De kønshormoner, der frigives i forbindelse med graviditeten, ruster kvinden til livet som mor.

Det har længe været almindelig kendt, at kvinder ændrer sig, når de får børn. Den typiske forestilling har dog været, at kvinder bliver glemsomme, distræte og stressede af den nye moderrolle. Nu viser det sig, at det blot er en sejlivet myte.

Nye laboratorieforsøg viser, at mødre husker bedre, har bedre stedsans og er mindre bange end jævnaldrende uden unger. Og ikke nok med det, forbedringerne følger mødrene igennem hele livet. Det ser simpelt hen ud til, at børn giver deres mødre en permanent indsprøjtning med effektiv hjerne-doping, der virker resten af livet. Mødre bliver skabt ikke født, hævder to af de førende forskere inden for feltet, biologen Craig Kinsley og bio-psykologen Kelly Lambert.

Hormoner gør forskellen
Hos pattedyr er kønshormoner som østrogen og progesteron de centrale i det reproduktive system, og de sørger blandt andet for ægløsning. Men forsøg har vist, at kønshormonernes indflydelse rækker langt videre de kontrollerer stærke former for adfærd som seksualadfærd og moderadfærd. Allerede fra 1940erne har forskere vidst, at hos hunde, katte, mus og rotter er mødres aggressive forsvar af deres unger betinget af de to hormoner.

På det seneste er man begyndt at se på, hvad der sker i hjernen under og efter graviditeten. Her har flere områder vist sig at være involveret i moderadfærd, men især ét lille område af hypothalamus kaldet det mediale præoptiske område (MPOA) er vigtigt. Forskning viser, at hvis man ødelægger det område hos rotter, forsvinder den karakteristiske moderadfærd, og hos mennesker viser hjerneskanninger af nybagte mødre, at nervecellerne i MPOA har et aktivitetsmønster, som minder meget om gnavermødres.

De sidste år har Craig Kinsley og Kelly Lambert nærstuderet MPOA. De har opdaget, at nervecellerne i MPOA hos gravide rotter svulmer op og blomstrer i et flor af dendritter de dele af nervecellerne, der rækker ud og skaber stærke forbindelser til andre nerveceller. Når det sker, øges kommunikationen i MPOA helt enormt ligesom hvis man øger båndbredden på en computer.

Tæt på MPOA ligger hippo-campus, der kontrollerer hukommelse og ind-læring. Her har forskerne vist, at nervernes støtteceller, gliacellerne, er langt mere forgrenede og komplekse hos gravide rotter end hos jomfrurotter. I 2003 viste den japanske forsker Kazuhito Tomizawa, at injektioner med et hormon kaldet oxytocin forbedrer langtidshukommelsen hos jomfruhunmus.

Oxytocin er ansvarligt for, at mælken løber til brystet under amningen, og frigives bl.a., når ungerne sutter på brystvorterne. Ifølge Tomizawa medfører den øgede mængde af oxytocin, at også hippocampus oplever en kraftig vækst i antallet af dendritter. Dermed forstærker hormonet musenes hukommelse i markant grad.

Mødre er modigere
Resultatet stemmer meget godt overens med fund i Lamberts og Kinsleys laboratorier. De har vist, at rotter, som har været gravide, er langt bedre til at huske fra gang til gang, hvor maden er gemt i en ottearmet labyrint. Mødrerotter er også hurtigere til at lokalisere foder, som forskerne har gemt, og de kan langt hurtigere orientere sig i komplekse miljøer med mange forvirrende og krævende input.

Fordelene hjælper moderen med at tage sig af sit afkom, men det stopper ikke når ungerne har forladt reden. Forskerne kan se, at rotterne bevarer evnen hele livet, så selv to år gamle mødrerotter (det svarer til 60-årige mennesker) klarer testen bedre end to-årige jomfrurotter.

Oxytocin betegnes som kroppens modstykke til kamphormoner som fx adrenalin, fordi hormonet får os til at slappe af. Det sker bl.a. ved, at det sænker blodtrykket og påvirker et center i hjernen kaldet amygdala, der regulerer frygt. Gravide og ammende rotter bliver derfor ikke nær så stressede i test, hvor de er tvunget til at svømme, og de er ikke bange for at tilbringe tid i åbne rum, som rotter ellers instinktivt undgår.

Graviditetens hormonbølger tilfører moderen en bred vifte af vigtige evner, så hun kan blive det optimale skaffedyr. Mødrene får dermed en stor gevinst, så de trods besværet med fødsel og afkom har lettere ved at føre arten videre.