Dyrerigets mest modbydelige penis
6. november 2012
Dyrerigets mest skrækindjagende penis har været en tur under laseren. Der fandt forskerne svaret på en evolutionær gåde.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Billedet ovenfor er ikke et torturinstrument fra Middelalderen, men derimod dyrerigets formentlig mest modbydelige penis, som hannen blandt frøbillerne (Callosobruchus maculatus) render rundt med.
Den grumme sags mange pigge er præcis ligeså væmmelige, spidse og flænsende, som de ser ud, og nu viser svenske og amerikanske forskere ledet af biologen Göran Arnqvist fra Uppsala Universitet i Sverige, at det er helt med vilje.

Ingen beder om hunbillens mening
Bevæbnet med laser, mikroskop og penispumpe har forskerne barberet pigge af billernes tissemænd (under bedøvelse naturligvis) og kan nu afsløre, at jo længere og mere flænsende piggene er, des større succes har hanbillen.
Evolutionær succes vel at mærke - der er ingen, som beder om hunbillens vurdering, her tæller alene antallet af afkom.
»Det er første gang, at nogen eksperimentelt demonstrerer fænomenet seksuel selektion efter parring,« siger Göran Arnqvist om studiet, der nu er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Seksuel selektion giver mange typer formering
Seksuel selektion er en af de stærkeste evolutionære drivkræfter i naturen og kendes langt ud over billernes verden. Man forbinder oftest fænomenet med påfuglens enorme hale, horn og gevirer, stærke farver osv. – egenskaber der populært sagt sikrer hannen sex.
Men det Arnqvist beskæftiger sig med, er selektion efter parringen, hvor sædceller fra flere hanner kæmper om at befrugte hunnens æg.
Lige fra primitive hvirvelløse rundorm og op til pattedyr er det et ekstremt udbredt fænomen, som giver anledning til en lang række opfindsomme tricks:
Sædceller, der klumper sammen til propper, sædceller, som blokerer senere bejleres sæd, penisser med kroge, som hægter hannen fast til en længere parring og penisser med børster, der virker som en flaskerenser og fjerner konkurrentens sæd.
Listen fortsætter og inkluderer ekstremer, hvor penis knækker inde i hunnen, sæd med kemiske våben, der gør den næste bejler stort set impotent, og selvfølgelig en udløsning så kraftig, at hunnen spules fri for fremmed sæd.
I over 200 år har man undret sig over denne store variation i hannernes parringsorganer inden for en bred vifte af dyr, og hvorfor lige præcis denne del af kroppen udvikles så hurtigt evolutionært.
Mange nært beslægtede arter skelnes ganske enkelt kun på udformningen af hannens penis.
Men hvorfor er det for eksempel ikke tænderne, lemmerne, hjernen, kropsform eller noget andet, der udvikles hurtigt?
»Det er et virkelig grundlæggende, vidt udbredt og vigtigt evolutionært mønster,« siger Göran Arnqvist.
»Først inden for de sidste 10-20 år er vi begyndt at indse, at det formentlig skyldes seksuel selektion på hannernes parringsorganer.«

Lang penis giver god mening
Og når først man tænker lidt over det, giver det jo rigtig god mening, at for eksempel tissemanden er længere, så sæden afleveres tættere på æggene, eller at sædmængden er meget stor.
Men faktisk er fænomenet ekstremt vanskeligt at få hårde eksperimentelle fakta på.
For hvordan isolerer man lige træk ved for eksempel en penis og studerer effekten af dem hver for sig?
Det er her frøbillen kommer ind i billedet.

Bille udsat for penispumpe og laser
I 2009 bedøvede Arnqvist og kollegaen Cosima Hotzy hanbiller fra 13 forskellige lande og målte længden af deres penispigge. De kunne derefter konstatere, at hannerne med de længste pigge på penis befrugter flest æg og får flest afkom.
Men det var ikke klart hvorfor og der kunne teoretisk være andre skjulte faktorer.
I det nye studie har biologerne derfor manipuleret hannernes penis direkte. Dels har de fremavlet hanner med kortere penispigge, dels har de selv afkortet dem ved hjælp af lasere.
Det sidste er en kompliceret procedure, hvor hanbillen bedøves med kuldioxid, og forskerne vha. en penis-pumpe - en tynd pipette-spids med en lille luftslange - puster hannens penis op, så de under et mikroskop kan brænde pigge af enkeltvis med en præcisionslaser.
Efter nogle dages restitution lader forskerne hannerne parre sig med hunner og ser igen, at hannerne med de længste pigge på penis, uafhængigt af andre faktorer som for eksempel kropsstørrelse, får flest afkom.
Begge grupper af hanner giver det samme resultat, og dermed er teorien om seksuel selektion efter parring eksperimentelt dokumenteret.
Men forskerne går endnu et skridt videre.

Manipulerer hunnen via blodet
Ved at dissekere hunnerne efter parringen, kan forskerne tydeligt se, at de lange pigge gør voldsom skade og flænser blødende huller i hunnens indre.
Men hvorfor udvikle en så grum penis, der skader hunnen? Man skulle ærlig talt ikke tro, at det havde ret meget gang på jord, selvom billehunnerne utroligt nok er klar til en ny parring, inden der gået et døgn.
Med et mildt radioaktivt kemikalie mærker forskerne æden og kan vise at helt op mod 40 procent af hannens sædvæsker flyder ud af hunnens kønsgang og ind i blodet. Og jo længere piggene er, des mere af hannens kropsvæske trænger der ind i hunnens blod.
Her befrugter sæden naturligvis ikke nogle æg så »det peger på en ret kompleks mekanisme,« siger Arnqvist.
Hos frøbiller og mange andre dyr vandrer sæden nemlig ikke selv frem til æggene, men opbevares i særlige lommer, hvorfra æggene befrugtes.
I lommen er der typisk sæd fra mange hanner og Göran Arnqvists idé er, at piggene baner vejen til blodbanen for faktorer, der får hunnen til at tage mere af hannens sæd ind i sædlommen.
Så endnu venter der flere studier af billens modbydelige penis, der kan kortlægge hvilke faktorer, der kommer med i udløsningen, og hvordan de virker.

Voldsom penis kan ende med evolutionært selvmord
Hvis du her til slut spørger, om hunnen virkelig bare finder sig i det modbydelige instrument? - så er svaret, at hun helt sikkert ville have det bedre, hvis hannen alt andet lige ikke brugte de pigge.
Hun har også udviklet ekstra bindevæv i kønsgangen, som beskytter delvist, og ikke overraskende gør hun sit for at afkorte parringsaktens længde ved at sparke på hannen.
Men den skrækindjagende penis er kommet for at blive.
»Der er ikke nogen selektion for blidere hanner,« siger Arnqvist.
»En blidere han ville ikke rigtig få spredt sine gener til fremtidens generationer, fordi han har lavere befrugtningssucces.«
I sidste ende kan man faktisk forestille sig, at hannens penis udvikler sig så skadelig for hunnen, at den kan true hele populationen eller endda arten.
»Det er teoretisk muligt med evolutionært selvmord,« siger Göran Arnqvist.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Videnskab.dk