Af Rasmus Kragh Jakobsen

Nano, nano, nano - man hører det overalt. Fra fremtidens biomedicin til morgensdagens superhurtige computere er nanoteknologi det helt store buzz-ord. Det er en fascinerende verden, hvor man bygger usynlige nanomaskiner, elektroniske nanokredsløb, smarte nanosensorer, medicinske nanobeholdere og meget mere et atom ad gangen. Fremtidsaspekterne har på få år grebet virksomheder, universiteter og regeringer over hele verden. Det er så spændende, at både statsminister Anders Fogh Rasmussen og videnskabsminister Helge Sander har sagt ja til at komme til reception på det kun 3 år gamle Nano-Science Center på H.C. Ørsteds Instituttet.

Ekspertisen blandes
Nano-Science Centret ligger helt nede i bunden af instituttets lange og karakteristiske vandrehal, der som en lang forbindelsesåre strækker den sig mellem klogskabens tårne - et kemikertårn, et fysikertårn og et matematikertårn - hvor klogskabens tjenere fordyber sig højt over larmen og mylderet fra de uinitierede studerende. Ligesom troldmandsskolerne i Harry Potter har hvert tårn sit eget domæne, som det vogter nidkært over.
Men sådan er det ikke på Nano-Science Centret her er 'samarbejde og tværfaglighed' overskriften ligesom anvendelse og ønsket om at samarbejde med erhvervslivet er en vigtig del af Nano-Science Centret.
»Det har vi været meget bevidste om fra starten,« siger den 44-årige professor Thomas Bjørnholm, som ud over at være en verdens førende til at bygge nano-elektronik også er leder af Nano-Science Centret. »Alle har den der 'jeg er kemiker' og 'du er fysiker' og 'der er en molekylær biolog'. Men jeg er kemiker, så jeg ved, at hvis man vil have noget til at reagere med hinanden så skal man blande det i den samme beholder. Ikke have det i tre forskellige kolber på hvert sit bord, så derfor har det fra starten været planen at samle det hele i en bygning.«
Med besøg af de to ministre, der sammen med erhvervsminister Bendt Bendtsen har fået innovation og anvendelse af grundforskningen indført i den nye universitetslov kan man næsten få det indtryk, at centret er universitetets prøveklud på den nye styrelseslov. Et pilotprojekt, som måske kan blive et eksempel til efterfølgelse.
»Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at sådan vil jeg håbe det ender,« siger Bjørnholm.
»Vi har prøvet at etablere noget, der kunne vise vejen for, hvordan man godt kan forene nogen af de målsætninger den nye universitetslov ligger op til samtidig med, at man ikke sælger ud af arvesølvet. Det er sådan set lidt et håb, at det viser sig at blive et af de gode eksempler man kan tage frem.«

Kort fra opdagelse til anvendelse
Nano-Science Centret har en ret unik konstellation, hvor hhv. Kemisk og Fysisk Institut 'donerer' ansatte til centret, der altså ikke selv ansætter forskerne. Fra den 15. september udvides samarbejdet, så der ud over kemikere og fysikere også flytter en gruppe molekylærbiologer fra Panum Instituttet ind i bygningen i en såkaldt bio-nano enhed. Dermed kobler centret også fakulteterne Naturvidenskab og Sundhedsvidenskab sammen i et unikt samarbejde, som bla. rektor Linda Nielsen forventer sig meget af.
»Vi satser på mange ting, men det her er en af de ting vi er meget glade for er blevet sat i søen, fordi det er et af dem vi vurderer, der er et stort potentiale i,« siger Linda Nielsen.
»I rektoratet har Jørgen [Olsen] og jeg gjort meget ud af at sige, at det er vigtigt, at vi udnytter det potentiale som vi specielt har. Fordi Københavns Universitet har så mange emneområder har vi virkelig mulighed for at gå på tværs og det er det her et godt eksempel på.«
Samarbejdet er flot og spændende i sig selv, men det der virkelig batter er de store forventninger til den nye teknologi, som spåes en vigtig rolle i Danmarks fremtid. Her kan forskernes ønsker for en gangs skyld forenes med politikernes visioner om arbejdspladser og vækst eller som Linda Nielsen skriver i centrets brochure: »Nano-Science Centret er et godt eksempel på, hvordan universitetets ambitioner og forventninger om at drive grundforskning på højt internationalt niveau kan omsættes i praksis.«
»Indenfor nanoteknologien er der ofte meget kort mellem opdagelse og anvendelse,« forklarer Bjørnholm.
»Der er eksempler på at næsten ligeså snart man har afdækket jomfrueligt land, så viser der sig anvendelser.«
Og der er allerede flere danske firmaer med på vognen, som f.eks. Atomistix, der sælger et virtuelt nano-laboratorium og T-Cellic, som udvikler fremtidens cancermedicin i nano-æsker.

Et enzym ad gangen
Med den ny bio-nano del kan det blive lidt uklart, hvor grænsen går mellem molekylær biologi og nanoteknologi og i virkeligheden er den eneste grænse som skiller felterne en længdeskala. Nanoteknologer beskæftiger sig kun med objekter under hundrede milliardtedel meter om det så er en molekylær transistor eller et enzym er det nye evnen til at håndtere et enkelt atom eller molekyle ad gangen. Hvor biokemikere f.eks. førhen altid har studeret gennemsnitsreaktioner af millioner eller milliarder enzymer kan man nu tage fat i et enkelt molekyle og analysere det.
»Det er f.eks. det vi vil gøre med den ny bio-nanogruppe, som flytter ind med professor Thue Schwartz som leder,« siger Bjørnholm.
»En af de idéer vi har, er at tage en naturlig cellemembran med de naturlige membran proteiner og så stikke nanoelektroder ind i de biologiske sensorer og aflæse det biokemiske maskineri.«
Et lignende projekt er et samarbejde med Novozymes, hvor Nano-Science centret måler, hvordan et enkelt enzym arbejder - om det konstant omsætter sit substrat eller om det 'sover' det meste af tiden og så vågner op og knokler for fuld tryk. Det er den slags grundlæggende viden om livets arbejdsheste, der med det samme vil kunne anvendes, fordi det giver firmaet et nyt grundlag for at forbedre deres vaskepulverenzymer.

Et intimt center
På kun tredje år af sin eksistens er der altså vildt gang i forskningen, uddannelsen og erhvervssamarbejdet, spørgsmålet er så blot om det er nok til at Københavns Universitet i lille Danmark kan gøre sig gældende på den internationale scene, hvor andre bygger nanocentre på størrelse med hele H.C. Ørsted Insituttet.
»Der er ikke altid noget ved store størrelser. Jeg tror på det her er en god størrelse, fordi det simpelthen er noget med mennesker og hvordan man får mennesker til at arbejde sammen,« siger Bjørnholm.
»Drømmen er at lave ikke det største nanoscience center i verden, men et af de mest intime, hvor vi er knyttet helt tæt sammen. Vi vil konkurrere på kvalitet og ikke på volumen.«
Der hvor Nano-Science Centeret allerede har vist sin styrke er indenfor nano-elektroder, hvor man både har en fysikgruppe, der er verdensmestre i kulstof nanorør og en kemigruppe, der er de bedste til at lave molekylære elektroniske elementer.
»I og med vi nu får Thue Schwartz ind og de planer, der er med Medicon Valley og hele Øresunds Regionen, er vi forhåbentlig blandt de bedste i bionano om fem år,« siger Bjørnholm.
»Man kan sige, at receptionen er en slags 'ringen er sluttet' fest, fordi vi nu kan lave bio-nano sensorer helt fra bunden.«

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Universitetsavisen