Neandertalerne var kunstmalere, som dekorerede hulevægge med abstrakte figurer, symboler og omrids af hænder for mindst 65.000 år siden.
Det viser en ny datering af malerier fra tre huler i Spanien, og det gør malerierne til langt de ældste noget sted i verden.
Men endnu mere opsigtsvækkende må malerierne dermed være skabt af neandertalerne, længe før de første moderne mennesker satte fod i Europa for ca. 40.000 år siden.
Neandertalkunst er mere jordskælvsrystende, end det måske lige lyder, fordi det at skabe kunst og udtrykke noget med symboler anses for at være en grundlæggende mental evne for selve det, der gør os til mennesker, inklusiv udviklingen af sprog.
Med andre ord var neandertalerne - trods mere end hundrede års fremstilling som dorske og dumme - lige så mentalt højt udviklede som vores forfædre.
»Neandertalerne skilte sig ikke ud kognitivt eller var mindre kloge end vores forfædre. Det viser, at i hvert fald når det gælder kognition og adfærd, var neandertalerne Homo sapiens ligesom os. Og det betyder i sidste ende, at vi skal meget dybere tilbage i tiden for at finde oprindelsen af vores højt udviklede intelligens og sprog,« siger en af de ledende forskere bag fundene professor João Zilhão ved Barcelona Universitet, Spanien.

Mange malerier i forskellige huler understreger konklusionen
Neandertalekspert og direktør for Gibraltar Museum, professor Clive Finlayson, er begejstret:
»Det her viser, at vi skal gentænke de nu forældede ideer om moderne menneskers overlegne kognition,« siger Clive Finlayson.
Han har ikke selv deltaget i studiet, men har flere gang demonstreret, ikke mindst med fundet af neandertal-'grafitti' i en hule på Gibraltar, at neandertalerne havde evner, man tidligere kun tilskrev moderne mennesker.
Men med hulemalerierne er der ikke tale om et enkelt fund, men mange malerier i 3 huler mere end 700 km fra hinanden.
Det understreger, at kunst har været en udbredt og vigtig del af neandertalernes liv, og forskerne siger, at mange andre hulemalerier sandsynligvis også vil vise sig at være skabt af neandertalere.

Sideløbende fund af smykker bakker op om konklusionen
Dertil afslører et studie af sideløbende fund fra en fjerde hule, at neandertalerne allerede brugte pigmenter og personlige smykker for 115.000 år siden, og dermed sandsynliggør de to studier til sammen, at neandertalerne har haft en tradition for at male og udtrykke sig med symboler dybt tilbage i tiden.
»Det er to virkelig spændende artikler, som begge yder enormt interessante og empirisk stærke bidrag til debatten om neandertalernes symbolske adfærd - en rigtig lækker dobbeltpakke palæolitisk guf!,« siger professor MSO i miljøhumaniora Felix Riede ved Aarhus Universitet.
»Det her er meget spændende, og jeg er helt med på forfatternes hypotese om, at sikkert en del andre hidtil udaterede hulemalerier nok vil vise sig at være ældre end Homo sapiens’ ankomst i Europa.«
De nye studier er netop offentliggjort i de videnskabelige tidsskrifter Science og Science Advances.

Kunsten har været den sidste bastion 
På sin vis er konklusionen ikke så overraskende, fordi mange andre fund de senere år i stigende grad har peget på, at neandertalerne var vores ligesindede.

• Neandertalere begravede deres døde
• Udviste empati for de gamle og syge
• Brugte smykker og lavede sære cirkelkonstruktioner dybt inde i hulernes mørke gange.
• Og ikke mindst kan de jo ikke have været så forfærdelige, når nu forskerne har opdaget, at vores forfædre havde sex med dem adskillige gange, og vi i dag er efterkommerne af de møder.

Men én ting har manglet:
»Kunst har været den sidste bastion for dem, der forsvarer ideen om, at moderne mennesker på en eller måde skulle være mentalt overlegne i forhold til alle andre,« siger Clive Finlayson.
Det gør de nye fund nu op med.

Hule'popcorn' afslørede neandertalkunst
Studierne baserer sig på en teknisk forbedring, der har gjort det muligt at datere malerierne ud fra ganske få milligram materiale med radioaktive isotoper fanget i 'hulepopcorn'.
Hulepopcorn er kalkudfældninger fra grundvand, der siver ned gennem hulerne og danner krystaller på hulevæggene, lidt ligesom drypsten.
Ved at tælle henfald fra isotoperne kan forskerne bestemme, hvor længe krystallerne har siddet i hulen, og når der sidder popcorn oven på et maleri, kan forskerne slutte, at maleriet må være skabt før popcornene.
Førsteforfatteren på begge de nye studier, Dirk Hoffmann fra Mac Planck Instituttet i Leipzig, Tyskland, var en af de første til at anvende teknikken på hulemalerier.

Tre huler i Spanien skilte sig ud
Sammen med kolleger har Dirk Hofmann rejst rundt fra hule til hule i Frankrig, Italien, Portugal og Spanien, og forskerne har fundet, at de fleste huler blev dekoreret i perioden med moderne mennesker, der begyndte for ca. 40.000 år siden.
Men i tre huler i Spanien var malerierne langt ældre.
Hulerne hedder La Pasiega, Maltravieso og Ardales og ligger i henholdsvis i det nordlige, vestlige og sydlige Spanien.
Ardales og La Pasiega blev fundet for mere end 100 år siden, mens Maltravieso blev opdaget i 1950'erne.
De tre huler er berømte for deres hulemalerier - de fleste udført med røde okker-pigmenter - og i en af hulerne (Ardales) er der mere end 1.000 malerier af en enorm vifte af former, lige fra prikker over hånd-omrids til billeder af dyr som hest, hjort og fugl.

Ældste tegn på symbolsk adfærd
Nu daterer forskerne 'popcorn' oven på forskellige motiver i hulerne - et rødt 'stige-lignende' maleri i La Pasiega, håndomrids i Maltravieso og rødmålede drypsten i Ardales - og alle steder finder de nogle dateringer på mindst 65.000 år.
Det betyder ikke, at alle malerierne i hulerne stammer tilbage fra neandertalernes tid - moderne mennesker kan sagtens have lavet en del af malerierne - men i hvert fald nogle er fra en tid, længe inden moderne mennesker ankom.
Det er afgørende, fordi det viser, at malerierne ikke er blevet inspireret eller kopieret fra de første moderne mennesker, men er neandertalernes egen opfindelse.



Kunne neandertalerne fremstille pigmenter?
Dertil kommer det andet studie, som peger på, at traditionen med at fremstille pigmenter slår dybe rødder blandt neandertalerne.
I Cueva de los Aviones-hulen ved kysten i det sydøstlige Spanien har forskerne dateret fund til omkring 115.000 år, nærmere betegnet smykker i form af muslingeskaller og andre skaller med gul- og rødfarvede pigmenter, der har været brugt som 'malebøtter'.
Det tyder på, at neandertalerne længe har mestret den vanskelige kunst at fremstille pigmenter og også var begyndt at smykke sig selv, hvilket igen er et udtryk for 'symbolsk tankegang'.
Felix Riede er dog lidt skeptisk.
»Dateringerne er forsat spredte i rum og tid, og det lader mig sætte spørgsmålstegn ved, om der er tale om en virkelig tradition, som jo antyder en decideret kulturel kontinuitet over mange tusinde eller rettere ti-tusinde år,« siger Felix Riede.
»Men når det er sagt, så har vi bestemt ikke bedre evidens for lignende traditioner og deres kontinuitet hos de tidlige Homo sapiens i Afrika i den samme tidsperiode.«

Homo sapiens er blevet anset som overlegen
Netop de omtalte afrikanske fund spiller en central rolle i fortællingen om det moderne menneske som overlegen art.
I det sydlige Afrika har man de hidtil ældste eksempler på symbolsk tankegang i form af et 'malerværksted', smykker af muslingeskal og ridsede mønstre i æggeskaller fra struds.
De fund er blevet knyttet til vores til forfædre for knap 100.000 år siden og er, sammen med blandt andet genetiske studier, blevet taget som bevis for oprindelsen af det overlegne moderne menneske.
Ifølge teorien viser fundene, hvordan der skete et skelsættende skift i vores forfædres sind i perioden for 100-120.000 år siden, hvilket fødte den symbolske tankegang, der igen førte til kompleks sprog, kultur og et langt mere avanceret samfund.
Det skift banede kort sagt vejen for, at vores forfædre hurtigt spredtes ud over kloden og fortrængte alle andre tidlige mennesketyper.

Historien om Homo sapiens som det udvalgte folk er en skrøne
Men de nye fund nedbryder fuldstændig den populære fortælling.
»Den her idé om, at de afrikanske sapiens indtog verden som Biblens udvalgte folk, er ikke andet end et eventyr,« siger João Zilhão.
Ved Statens Naturhistoriske Museum siger direktør, professor i evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard:
»Vi kan ikke længere holde fast i den har bastion for, at Homo sapiens skulle være avanceret i forhold til andre nært beslægtede, og nu uddøde, arter,« siger han.
»Bare fordi vi er de eneste, der har overlevet, er det ikke ensbetydende med, at vi i alle henseender var de eneste, der for alvor har kunnet finde ud af tingene.«

Kunst og symboler var ikke særligt for vores forfædre
I stedet peger de nye fund nu på, at evnen til at bruge symboler og fremstille kunst ikke var særlig for vores forfædre, men allerede fandtes langt tilbage i udviklingshistorien.
Ifølge Zilhão viser fundene, at neandertalerne må have haft de samme hjernestrukturer og neurale forbindelser, som ligger bag evnen til at bruge symboler, og derfor må evnen også have været i vores fælles forfader med neandertaleren for en halv million år siden - og måske endda længere tilbage til den første menneskeart med en stor hjerne, Homo erectus, for 1,5 million år siden.
»Men det betyder ikke, at mennesker allerede dengang dekorerede hulevægge - det at bruge symboler som kommunikation er noget, der opstår ud af et socialt behov,« siger João Zilhão.

En lige til forklaring uden et udvalgt superfolk
Forklaringen på at arkæologerne finder udtryk for symbolsk tankegang for 100-120.000 år siden i både Afrika og Spanien er ifølge Zilhão ligetil:
Det skyldes ikke, som man ivrigt har fremhævet, at grundlaget for den 'symbolske tankegang' er opstået unikt i det moderne menneskes linje, men i stedet at menneskeheden - dvs. mennesker inklusive neandertalere - havde udviklet sig og var blevet teknologisk dygtige, så befolkningstallet voksede, og man fik brug for at kunne identificere sig selv og forskellige grupper.
»Når du kender alle omkring dig, har du ikke brug for konventioner og symboler. Du har ikke brug for navne. Ligesom folk ikke kalder deres mor og far ved deres navn, men 'mor' og 'far',« siger João Zilhão.
»Der opstod flere interaktioner, som skabte det her behov. For mig at se er det historien.«

»Det er på tide at vende bøtten«
João Zilhão mener, at forskningsfeltet har været alt for fokuseret på små forskelle i knoglerne og blæst dem op til at være mere betydningsfulde, end de er.
»Vi ved fra generne, at de (moderne mennesker og neandertalere, red.) krydsede med hinanden, og nu ved vi, at dele af deres kognition og intelligens var den samme. Så lad os kalde dem Homo sapiens og i stedet fokusere på at forklare variationen inden for vores art,« siger han.
Peter Kjærgaard mener, at fundene dermed lukker en debat og åbner ny, og at det er på høje tide at se på os selv med nye briller.
»Det står nu lysende klart, at alle vores forfædre og nære evolutionære slægtninge var en flok utroligt seje aber med et stort udlevet potentiale for avanceret adfærd,« siger Peter Kjærgaard.
»Nu kan vi endelig komme videre og i stedet for at se på, hvor meget alle de andre homininer (forfædre på menneskelinjen, red.) lignede os, gå i gang med den grundige analyse af, hvordan vi ligner dem. Det er på tide at vende bøtten og selvforståelsen på hovedet. De andre var her først, så det er os, der ligner dem.«




Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Videnskab.dk