Online læring vinder frem - virker det? 21. februar 2018
Videobaseret læring tilpasset den enkelte og med indbyggede pointsystemer og leg fanger de unge og ser ud til at være mindst ligeså effektivt som almindelig klasseundervisning.
Af Rasmus Kragh Jakobsen
Luften er tung, klasselokalet slidt, og der er larm og forvirring fra alt for mange elever presset ind på alt for lidt plads.
Men i fremtiden kan det scenarie være slut:
Velkommen til en tid, hvor man åbner sin computer i ro og fred derhjemme, hilser på vennerne og tjekker deres ’high-score’ (karakterer), inden man åbner dagens undervisningsvideo.
Med internet og computer er klassen ikke længere det eneste sted, man kan gå i skole, og i dag vinder online læring hastigt frem.
Men virker det?
Khan Academy har rykket ved fagligheden
Et af de største og mest ambitiøse programmer er det YouTube baserede Salman Khan Academy, der har millioner af brugere og mere end 6.500 undervisningsvideoer.
»Vi vil give verdensklasse-undervisning til alle, lige meget hvor de er i verden, og gratis,« siger amerikanske Salman Khan, som besøgte København og Aarhus i 2017 for at modtage Lundbeckfondens Inspire for tomorrow-pris.
Brugere fra USA til Mongoliet er begejstrede for programmet med kommentarer som: »Jeg elsker dig« og: »Min fysiklærer gør sit bedste, men det lykkes aldrig at forklare noget ret godt. Du har hjulpet så meget!«
Og i Danmark har LøkkeFondens 'DrengeAkademi' for fagligt usikre drenge fået oversat over 1.000 Khan-videoer til dansk og er glade for det.
»Der er ingen tvivl om, at Khan Academy har været med til at rykke nogen fagligt,« siger matematiklærer Henrik Ankersø, der er tilknyttet DrengeAkademiet og arbejder med udvikle digitale læringsmidler i forlaget Praxis.
Online læring er mindst lige så effektiv
Praktiske erfaringer og glade brugere går man næppe fejl af, men hvad siger forskningen egentlig?
Kan man med fordel droppe klasseværelset og uddanne sig med online video'er?
»I samspil med den traditionelle undervisning kan onlinebaseret læring som Khan Academy helt klar skabe et nyt og mere aktivt læringsmiljø,« siger adjunkt Peter Vistisen, der forsker i digitale medier og kommunikation ved Aalborg Universitet.
»Jeg ser det ikke som en erstatning for den fysiske undervisning, men snarere som et vigtigt lag ovenpå.«
Han peger på en nylig oversigtsartikel, et meta-studie, der samler op på et stort antal studier, og forfatteren Tuan Nguyen fra Vanderbilt University i USA konkluderer, at:
»Der er stærk evidens for, at online læring er mindst lige så effektivt som det traditionelle format.«
Klassisk undervisning dumper
Omvendt er forskningen i den traditionelle klasseundervisning ikke for positiv.
»Der er ret god evidens for, at det klassiske format med en-vejs forelæsningsbaseret undervisning er en meget ineffektiv måde at lære på,« siger Peter Vistisen og peger f.eks. på et andet nyligt meta-studie af Scott Freeman og kolleger fra University of Washington, USA.
»Det viser, hvordan den klassiske undervisningsmodel i snit giver halvanden gang større dumpe-ratio end undervisningsformer, der fordrer det, man kalder ‘aktiv læring’,« siger Vistisen.
Aktiv læring gennem leg
Netop ‘aktiv læring’ er ifølge Peter Vistisen en af nøglerne til at forstå potentialet i online undervisning.
»Onlinebaseret læring anvender ofte elementer hentet fra spildesign, gamification, til at arbejde med at få aktiveret og motiveret den lærende til at deltage i modulet gennem f.eks. quizzer, interaktive modeller, fora og pointsystemer, der viser og belønner progression, uden at dømme og klassificere via ‘karakterer’,« siger Peter Vistisen.
Det flugter godt med Henrik Ankersøs erfaringer fra Khan Academy.
»Der er en del af de her unge mennesker, hvor det rammer spot on med at udvikle sin egen 'avatar', tjene point og konkurrere mod sig selv og andre,« siger Henrik Ankersø.
Han peger på, at det også er meget motiverende, at elevens fremskridt meget let bliver synliggjort.
»Den enkelte kan hele tiden følge med i 'hvor er jeg henne', 'hvor er jeg på vej hen', 'hvordan klarer jeg mig' og 'hvad skal jeg gøre for at blive bedre',« siger Ankersø.
Styrken ved online læring er individualitet
En af de smarteste sider af online læring er, at systemer som Khan Academy udnytter computerkraften til at ramme niveauet til hver enkelt elev.
»Den store styrke er, at systemet er meget adaptivt, så når det lige har lært den enkelte at kende i forhold til niveau, tilpasser det sig,« siger Henrik Ankersø.
Det sker ved, at eleverne tager quizzer inden for hvert emne, og når de kan svare et antal rigtige i streg, ledes de videre.
Umiddelbart lyder det måske ikke så banebrydende, men tager man en typisk skoleklasse, vil eleverne på et givent tidspunkt være på mange forskellige niveauer, når klassen går frem gennem emnerne.
Det er i praksis en stor udfordring for læreren at give hver elev øvelser og opgaver, som matcher hver deres niveau.
»Men i dag er det ikke længere upraktisk. Vi har redskaberne til at gøre det,« siger Salman Khan.
Eleverne opbygger eget selvbillede og tager styring
Hvis eleverne har brug for at høre forklaringen en gang til, kan de se videoen igen, lige så mange gange de vil.
Eleverne kan øve sig og få feedback, og systemet tilpasser med tiden opgaverne til deres individuelle niveau.
På den måde går eleverne først videre, når de mestrer hvert emne og undgår dermed huller i deres viden, som kan give problemer med at forstå de mere avancerede emner.
Khans idé er kort sagt at vende fokus fra at fastsætte, hvor lang tid eleverne skal bruge på at lære et emne, til at fastsætte det slutresultat, man vil have, og så variere, hvor lang tid eleverne kan bruge på at lære emnerne.»Når det sker, ser man alle mulige smukke ting - for det første mestrer eleverne emnerne, men de opbygger også deres eget selvbillede, lærer udholdenhed og vedholdenhed, og de tager styring på deres egen læring,« siger Khan.
Online læring er et redskab for læreren
Den idé er også en revolution for lærerne. Khan Academy er nemlig ikke tænkt som en fuld uddannelse i sig selv, men som et redskab der kan bruges i undervisningen, og så kan fokus i klasseundervisningen også skifte karakter.
Med den traditionelle gennemgang af emnerne erstattet af videoer, som eleverne selv ser derhjemme, kan tiden i klassen bruges på samtale og diskussion af emnerne.
I stedet for, at læreren gennemgår hver hjemmeopgave, kan læreren hurtigt få et overblik over, hvor det kan være nyttigt at sætte ind.
Systemet udnytter nemlig computerkraften til at indsamle masser af data om hver elev, som f.eks.:
Hvilke opgaver hver elev har arbejdet med
Hvilke videoer de har set
Hvilke opgaver de har løst
Hvor lang tid de har brugt på hver opgave
Og hvor den enkelte elev har problemer
På den måde kan online læring blive et nyt redskab for læreren til at hjælpe med den enkeltes problemer.
Og, måske mest interessant, læreren kan bruge tiden på kontakt med eleverne i stedet for at bruge tiden på at rette opgaver.
Ny tendens: Blandet læring
De mange nye digitale muligheder er, som Peter Vistisen påpeger, ikke på vej til at presse lærerne ud af klasselokalet, men er snarere et lag oven på den fysiske undervisning til den aktive læring.
»Her har forskningen til gengæld vist, at vekselvirkningen mellem online-læring og fysisk klasseundervisning i høj grad styrker både indlæring og refleksionen over læringen - det er det, man er begyndt at kalde 'blended learning',« fortæller Peter Vistisen.
