Skatkammer

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Som hemmelige beskeder skrevet med usynligt blæk er nye litterære værker fra antikken trådt frem fra ellers ulæselige papyrusfragmenter. Side om side med selvangivelser, lånebeviser, folketællinger, politirapporter og private breve åbenbares fuldstændigt nye litterære værker af Sofokles, Euripides, Archilochos og andre af antikkens største digtere. Der er også tekster fra kristendommens første år inkl. en ny version af Paulus brev til romerne og tidlige evangelier, som ikke kom med i Det nye Testamente.
Teksterne er fundet blandt tusindevis af papyrus i den såkaldte Oxyrhynchus samling ved Oxford University og læses for første gang i knap 2.000 år vha. en fototeknologi oprindeligt udviklet ved NASA til at studere planetoverflader. Forskerne forventer at finde mange tabte klassiske skuespil og digte.
»Oxyrhynchus samlingen er enestående og teknologien vil give os mange nye tekster og rette mange andre,« siger papyrologen Dirk Obbink som leder forskningen ved Oxford University.
Han peger på et nyt næsten komplet 37 linjer langt digt af digteren Archilochos fra Paros.
»Digtet af Archilochos er et virkelig stort og uvurderligt fund, fordi vi næsten intet har af ham,« siger Obbink.
Archilochos er den ældst kendte græske lyriker fra anden halvdel af 600-tallet f.kr. og oldtiden satte ham næsten lige så højt som Homer.
»Det er meget spændende,« siger den nyligt pensionerede papyrolog Adam Bülow-Jacobsen fra Paris.
»Archilochos var så berømt, at han blev citeret af andre antikke forfattere og det er stort set kun indirekte vi kender ham. Her ser vi ham skrive i en genre, som vi ellers ikke har fra hans hånd.«
Dertil kommer et fuldstændig nyt skuespil af tragediedigteren Sofokles, hvis værker som 'Kong Ødipus', 'Antigone' og 'Elektra' har inspireret kunstnere og filosoffer helt frem til i dag. Bedst kendt er nok historien om 'Kong Ødipus', der uvidende dræber sin far og gifter sig med sin mor for til sidst at stikke sine øjne ud i fortvivlelse da sandheden går op ham. Tragedien lagde navn til psykoanalytikeren Sigmund Freuds begreb 'ødipuskompleks' om drengebørns forelskelse i moderen og jalousi mod faderen.
Af Sofokles mere end 120 tragedier er blot 7 bevaret.
»Mange røg på gulvet da byzantinerne omkring år 1.000 besluttede at luge ud i litteraturen og lave en kanon meget ligesom vi gør i den danske folkeskole,« siger Bülow-Jacobsen.
»De snerpede byzantinere gemte kun det bedste og det de kunne lide mens Sapfo, Menander og mange andre ikke blev kopieret.«
Nu har man fundet den første flig af en ny Sofokles tragedie, 'Epigonoi', som betyder 'efterkommerne' eller '2. generation'.
»Før kendte vi kun titlen, men nu har vi en hel scene,« siger Obbink.
Stykket handler om kong Ødipus' sønner, der vender tilbage til Theben i Grækenland for at genvinde kongeriget fra kong Kreon, som havde taget det. I den nye scene synger et kor af kvinder om mændenes forberedelser til kamp, hvor sværd og andre våben udleveres indenfor Thebens mure.
Obbink forventer de vil finde flere scener og måske hele skuespillet med tiden.

De nye fund er gjort i en enorm samling af papyrus, som engelske forskere gravede frem fra ørkensandet for godt 100 år siden i det centrale Egypten. Over 500.000 papyrusfragmenter skrevet hovedsageligt på græsk er i dag kendt som vores uden sammenligning bedste vidnesbyrd fra antikken. Mange indeholder store litterære værker af bla. Menander, Euklid og Homer, men kun en brøkdel er endnu blevet læst og til stor frustration for generationer af forskere er mange så ormædte, jordslåede og sorte, at de indtil den nye teknologi har været ulæselige.
Satelitteknologien kaldet multispectral imaging (msi) er egentlig udviklet til at afsløre mineraler på fjerne planeter. Nu bruger forskerne lysstrålerne til at trænge dybt ned i papyrusteksturen og detektere usynlige blækkrystaller gemt mellem fibrene. Ved at dele lysspektret op i små bidder fra ultraviolet til infrarød finder de bånd, hvor blækket står i kontrast til papyrussen og bogstaverne atter træder frem selv fra helt jordslåede og sorte papyrus. Ind i mellem kan forskerne endda læse tekster, som er blevet overskrevet eller forsøgt slettet.
»Teknologien er ved at revolutionere Oxyrhynchus studiet,« siger Dirk Obbink.
Forskerne vurderer at msi-teknologien åbner for læsningen af op til 100.000 fragmenter som tilsammen har i omegnen af 5 millioner ord.

De litterære værker er langt fra de eneste skatte forskerne finder.
I kølvandet på Dan Browns store sællert 'Da Vinci Mysteriet' er det ikke mindst fængende, at nogle af de tidligste kristne dokumenter stammer fra Oxyrhynchus. Nu har man fundet nogle helt nye evangelier (beretninger om Jesu liv), der indirekte fortæller om et historisk opgør blandt flere forskellige tidlige former af kristendommen.
»Man kan jo undre sig over hvorfor tidlige tekster ikke kom med i Det nye Testamente mens senere tekster gjorde,« siger Obbink.
»Om ikke andet kan det hjælpe os med at forstå hvordan Det nye Testamente blev til. Hvilke kriterier der har gjort, at nogle tekster blev valgt mens andre ikke gjorde.«
Historisk nærmest eksploderede kristendommen i løbet af få år og mange forskellige afarter og blandingsformer florerede. Evangelierne vidner om hvordan konkurrerende former er blevet undertrykt, reformeret og glemt op til Det nye Testamente blev endeligt fastlagt i det 4. århundrede.
»Det vil ryste folks billede af teksten som uforanderlig og vise at man ikke skal lægge for meget i en bestemt tekst,« siger Obbink.

Noget af det væsentligste for forskningen i dag er alle de dagligdagspapirer, som ved første øjekast kan synes trivielle, men som er en guldgrube for forståelsen af det samfund, der dybest set er fundamentet for vores egen kultur.
»I de her tekster får man et fantastisk indblik i dagligdagen som man slet ikke har fra Athen,« siger Sanne Rishøj Christensen, der er phd.-studerende hos Dirk Obbink.
»Fra Athen er det en meget ensidig historie man får, fordi det primært var en bestemt klasse af athenere som skrev, hvorimod de tekster vi finder fra Egypten er forfattet af alle ofte med hjælp af en skriver.«
Ingen andre steder har man gjort så omfattende fund og f.eks. er både de 28 offentlige biblioteker i det romerske kejserrige og et af verdens 7 vidundere - det store bibliotek i Alexandria - sporløst forsvundet.
»Vi har fundet ægteskabskontrakter, der giver et billede af kvindens liv som meget friere end det mandsfikserede patriarkalske samfund man kender fra Athen. Kvinder havde rettigheder - kunne arve og forlade deres mand, hvis han f.eks. var utro,« siger Sanne Rishøj Christensen.
»Der var vidner på ægteskabspagten og fra begge sider var der forventninger om troskab og at blive behandlet ordentligt. Hvis ikke havde hun ret til at få medgiften tilbage.«
Sådanne tvister er der flere af - en af dem er skrevet af Euphemias far, Johannes, der vil ophæve forlovelsen, fordi det »...er kommet mig for øre, at du, Phoebammon, min højtærede svigersøn... har bedrevet ulovligheder af en slags, der hverken behager guder eller mennesker og som det ikke er passende at nedfælde på skrift.«
Folketællinger viser hvor alle fra fiskeren Thonis til grønthandleren Philammon boede og afslører også at mange kvinder faktisk boede alene og kunne klare sig selv.
Selv om ingen arkæologiske levn findes i dag ved man præcis hvordan byen så ud takket være affaldspapyri'ene hvor bla. kort er dukket op. Byen var beskyttet af mure med mindst fem byporte, mange kilometer gader, et kæmpe teater, et stort tempel og en kanal, der forbandt byen med Nilen. Udenfor murene lå små gårde, hvis marker blev vandet kunstigt. De græske tilflyttere blev hurtigt påvirket af den egyptiske kultur, men holdt fast i sproget og den klassiske opdragelse, hvor børnene lærte Homer i skolen og f.eks. citerer Illiaden i deres argumentation.
Forskerne har fundet nattevagtens rute- og tidsplan, hvor de gik fra dør til dør og tjekkede om alle var hjemme og der var tydeligvis behov for politi.
Oxyrhynchus samlingen vrimler med små nærbilleder.
En rapport til amtmanden fortæller om en 8-årig slavedreng, Epafroditos, som faldt ned fra 3. sal og brækkede halsen fordi han lænede sig ud for at se på en gruppe af kastagnetdansere, som passerede i gaden nedenfor.
»Der var fornøjelser og man holdt af mange af de samme ting som os - teatre, cirkus, atletik konkurrencer osv.,« siger Obbink.

Oxyrhynchus papyri'ene er som et fantastisk stort puslespil, der møjsommeligt lægges. Forskerne trækker på alle tilgængelige ressourcer - krydsrefererer navne i databaser og læser om oldgamle skatteregler - for at forstå teksterne i den rette sammenhæng. Et enormt arbejde, der allerede har stået på i over et århundrede og selv om Dirk Obbink forventer, at msi-teknologien vil speede processen op, er der stadig er der lang vej.
»Der skal nok være arbejde til endnu 100 år,« siger Obbink.
»Det er meget mere end en enkelt forskers livsværk og det kan godt være frustrerende at vide det, men det er også utrolig spændende, når man finder noget der passer med det en tidligere papyrolog fandt i 60'erne.«

* Oxford om Oxyrhynchus

* Egypt Exploration Society

* Nyt Archilochos digt.
For første gang i 2.000 år læser forskere atter et værk af en af antikkens største digtere, Archilochos. Papyrus der hidtil har været ulæselig kan nu læses vha. af en satellit teknologi kaldet multispectral imaging (msi). Digtet handler om helten Telefos, der nedkæmpede en stor hær, som var sejlet forkert på vej mod Troja og skæbnesvangert kom til at i land på hans land, Mysien:
»...Arkadiskfødte Telephus slog argivernes mægtige hær på flugt. De modige mænd flygtede, så stor var gudernes vilje for at slå dem på flugt til trods for de var spydmænd. Og den letflydende Kakos [flod] blev fyldt med lig og krigsvogne efterhånden som de segnede. Grædende flygtede de veludrustede achaiere over hals og hovede til kysten af det oprørte hav, fordi de blev massakreret af den nådesløse mand (Telephus). Med glæde gik de udødeliges sønner og brødre, som Agamemnon ledte til det hellige Illium for at føre krig, om bord på deres hurtige skibe. Ved den lejlighed fordi de for vild...«

* Oxyrhynchus:
Oxyrhynchus papyri'ene blev oprindeligt fundet af de to unge klassiske filologer fra Oxford, Bernard Grenfell og Arthur Hunt, i 1896. De var sendt på en tilsyneladende triviel udgravning i det centrale Egypten, hvor ingen forventede at finde noget af særlig interesse. Men begravet i 6 meter høje skraldedynger fra oldtidsbyen Oxyrhynchus fandt de pludselig enorme mængder af papyrusstumper. Der var så mange, at Grenfell senere fortalte, at »blot man løftede lidt jord med støvlerne afslørede nye lag sig« og snart kunne håndværkerne dårligt producere kasser nok til strømmen af papyrusfragmenter.
»Vi hyrede to man til at lave blikkasser, men over de næste 10 uger kunne de dårligt følge med,« skrev Grenfell.
Oxyrhynchus havde været en vigtig regional hovedstad siden Alexander den Store erobrede Egypten i 332 f.kr. og etablerede et udbredt bureaukrati som fortsatte efter den første romerske kejser, Augustus, besejrede Cleopatras flåde i 31 f.kr. Grenfell og Hunt fandt simpelthen efterladenskaberne af de enorme papyrusmængder fra en 1.000-årig periode, der endte efter den arabiske invasion i 641.
Papyri'ene er ejet af den London-baserede arkæologiske organisation, Egypt Exploration Society, som sponsorerede Hunt og Grenfell's ekspedition.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Weekendavisen