RFID - Indledning
6. april 2006
Bittesmå computerchips med en indbygget antenne er hastigt ved at blive en af de mest kontroversielle teknologier i vores allesammens hverdag.
RFID (Radio Frequency IDentification) er en teknologi til at identificere objekter på en enkel måde uden at skulle røre objektet. RFID-mærket (eller tag'et) indeholder en antenne og en chip med informationer, der på få millisekunder kan skannes af en læser via radiobølger. Teknologien er allerede vidt anvendt lige fra mærkning af kæledyr over bilers elektroniske nøgler til betalingskort som Octopus smart card i Hong Kong og Oyster Card i London. Men der hvor teknologien for alvor spåes at slå igennem er som en moderne stregkode i forsyningskæden fra producent til butik. Her er der så store muligheder for effektiviseringer og mindskning af svind, at antallet af RFID-tags forventes at eksplodere i de nærmeste år. RFID kan med tiden også give borgerne mange nye fordele og services'es.
Men RFID har en bagside - modsat stregkoder kan de aflæses af tredjeperson på afstand og uden at man ved det. Det åbner i princippet for en række skræmmende scenarier, hvor f.eks. RFID-tags på varer i indkøbsposen eller i tøj og sko kan misbruges til overvågning og profilering af individer. RFID-læsere kan udnyttes af kriminelle såvel som staten, af paparazzi journalister, konkurrerende erhvervsfolk, almindelige nysgerrige borgere osv.
Samtidig medfører RFID en omfattende digitalisering, hvor store mængder information vil opbevares i databaser. Data som måske kan henføres til individer og dermed udgøre en risiko - allerede i dag er identitetstyveri et voldsomt problem, hvor kriminelle med personlige data fra 'utætte' databaser udgiver sig for en anden og stjæler personens penge.
RFID, teknisk set
RFID teknologien som sådan er gammel og stammer fra militære anvendelser i 1940'erne, hvor man havde brug for automatisk at identificere egne fly (friend or foe?) på lang afstand. Med den teknologiske udvikling er størrelsen og prisen på RFID-systemer blevet reduceret kraftigt.
En RFID-tag består af et elektronisk kredsløb, der opbevarer data og en antenne, hvormed informationen kan videregives som radiosignaler. Når en RFID-læser udsender radiobølger svarer alle RFID-tags indenfor rækkevidde. Software fortolker de signaler, der kommer ind og flere tusinde RFID-tags kan læses pr. sekund.
RFID-tags'ene selv kan være passive, aktive eller semi-aktive.
BOKS. 3 typer RFID-tags
* Passive tags har ikke selv en strømforsyning og udnytter den energi indkommende radiobølger inducerer, som er nok til at aktivere chip'en og sende informationen tilbage. De mindste passive RFID-tags er stort set usynlige - 0,4x0,4 mm og tyndere end papir.
* Semi-aktive tags minder meget om de passive RFID-tags, men har et lille batteri, der gør antennen nemmere at designe, fordi den ikke både skal kunne opsamle energi og sende. Samtidig giver det et stærkere signal.
* Aktive RFID-tags har også egen strømforsyning og udsender selv radiosignaler. Strømforsyningen giver en større rækkevidde og mulighed for at gemme mere data samt få tilført nye data. De mindste aktive RFID-tags er på størrelse med en mønt.
Rækkevidden afhænger af RFID-systemets frekvens, læserens styrke og materiale mellem læser og RFID-tag.
Radiofrekvens området går fra ca. 30 kHz-300GHz, hvoraf man snakker om fire hovedområder til RFID: Det lavfrekvente på 125 kHz, det højfrekvente på 13,56 MHz, det ultrahøjfrekvente (UHF) på 400-960 MHz og mikrobølgeområdet på 2,45-5,8 GHz.
Hver har deres fordele og ulemper. UHF-områdets høje frekvenser giver en hurtig læsehastighed, en lille antenne (=lille tag) og passive UHF-tags kan læses fra størst afstand. Til gengæld har UHF sendeproblemer i nærheden af metal og elektrisk ledende væsker (fx vand men ikke olie), hvilket er en udfordring for produkter som dåser og mælkekartoner. Det har de lavfrekvente ikke og de bruges f.eks. som tags i ørene på køer til at styre fodringen og som ID i kæledyr. Det højfrekvente bruges i lufthavne til baggagekontrol mens tags i mikrobølgeområdet hovedsageligt bruges som aktive tags, som derfor kan sende meget langt, men også er store og dyre (15-20 kr. for en simpel tag). Det er f.eks. startspærrere i biler og typisk road prizing som BroBizz ved Storebæltsbroen. Som tommelfingerregel er læseafstanden på de lav- og højfrekvente under 1 meter.
Passive UHF-tag'en er dem man taler om i forbindelse med forsyningskæden. De må have sendestyrken på 2 W, hvorved de i dag kan sende op til 7 meter, men med udviklingen bliver tags'ene bedre og vil kunne sende endnu længere. De billigste passive UHF-tags produceres i dag for ca. 50 øre pr. stk. ved ordrer på over 10 millioner og prisen forventes at falde år for år til nogle få ører. Allerede med en pris på 50 øre vurderer det amerikanske analysefirma In-Stat, at behovet vokser eksplosivt de kommende fire år og det globale antal øges 25 gange til ca. 33 milliarder tags i 2010.
RFID - en moderne stregkode
For at forstå hvorfor RFID er så attraktivt i forsyningskæden kan det være nyttigt at sammenligne med stregkodesystemet UPC (Universal Product Code). I begyndelsen af 1950'erne udviklede Bernard Silver og Norman Woodlands UPC til automatisk at indlæse produktinformation ved kassen i supermarkedet. I 1973 dannedes UCC (Uniform Code Council) til at kontrollere og uddele UPC-numre og i 1974 blev den første vare - en 10-stk pakke tyggegummi - solgt med en UPC stregkode. Det ændrede handelsverdenen uigenkaldeligt.
Stregkoden gjorde salg ved kassen hurtigere, lagerkontrol og optælling langt mere effektivt og markedsanalyser uhyre præcise og simple at udføre. I dag skannes over 5 milliarder stregkoder om dagen og EAN-systemet er blevet udviklet som en overbygning til UPC-numrene så man i dag har et globalt kommercielt sprog.
RFID-teknologien er langt mere anvendelig end stregkoden, fordi man ikke behøver direkte kontakt til hvert mærket objekt og man kan læse mange varer på en gang. Dermed er det muligt automatisk at registrere, overvåge, kontrollere og effektivisere alle produkters vej gennem den globale forsyningskæde lige fra producent til butik.
Det er også en teknologi, som spåes at objektificere vores hverdag på en helt ny måde og tilbyde forbrugerne en lang række nye muligheder og services. Med en RFID-tag kan alle ting i hjemmet få en digital identitet og via radiobølger kommunikere trådløst med ting tæt på og over internettet med ting langt væk. RFID kan skabe en bro mellem den digitale og den analoge verden, så køleskabet f.eks. kan registrere, hvad det indeholder og fortælle ejeren, hvad der mangler, selv om man står et helt andet sted i verden. RFID ses derfor som en grundpille i fremtidens intelligente hjem med 'IT i alting'.
|