Af Rasmus Kragh Jakobsen

Den seneste gren af medicinske hjælpemidler er det såkaldte tele-care, hvor sensorer assisterer lægen. Her er det sidste nye små minicomputere implanteret i kroppen, så læger kan følge vores sundhedstilstand minut for minut fra lang afstand. Minicomputerne kan blive løsningen på et stigende problem i vores del af verden, hvor der bliver flere ældre og kronisk syge. Mange kronisk syge skal jævnligt have taget ressourcekrævende blodprøver hos lægen, mens en del ældre efterhånden som hukommelsen svinder, glemmer at tage deres medicin og skal have daglige tilsyn. Og det er dyrt for sundhedsvæsenet, fordi det er rutinearbejde, der kræver personlig kontakt og meget tid.
Med de små minicomputere udstyret med sensorer får lægerne en advarssel, hvis der sker en forandring og kan tage stilling til, hvor alvorlig situationen er og om nødvendigt kontakte patienten.

I første omgang er det en række diabetes patienter ved St. Mary's Hospital i London, der får implanteret en minicomputer på 2 x 2 mm kaldet Sensium, som måler deres blodsukkerniveau. Sensium er baseret på en Pentium chip, der analyserer de rå data fra selve blodsukker-sensoren og vha. af en miniradiosender med en meget lille antenne overfører data'ene trådløst til patientens mobiltelefon. Mobiltelefonen sender en krypteret form videre til en central computer, som er tilgængelig for lægerne over internettet. Dermed kan de følge med i mange patienters velfærd fra afstand og samtidig kan patienterne føre et stort set normalt liv med visheden om at en læge våger over dem. Når patienterne lærer systemet kan de også selv aflæse data'ene og f.eks. tage insulin, når det er påkrævet.
Den eneste begrænsning ved teknologien er, at patienten hele tiden skal have sin mobil telefon på sig, fordi den ikke kan opfange signalerne fra Sensiums lille radiosender mere end én meter væk.
Selv om chippen arbejder på højtryk for at analysere de målte data, er det ikke alle resultater, der sendes videre. Først hvis målingerne viser uregelmæssigheder.

På sigt forudsiger Sensiums opfinder, professor Chris Toumazou fra Imperial College i London, at sensorerne kan kobles til små pumper, der kan frigive medicin, når kroppen har brug for det. De kan med andre ord blive kunstige computerbaserede versioner af de Langerhanske øer, der normalt udskiller insulin efter vi har spiste et måltid og blodsukkerniveauet stiger.
Tanken om at føre elektronisk tilsyn med ældre og kronisk syge er ikke ny, men har hidtil været begræset af store og upraktiske apparater. Hemmeligheden bag de små handy Sensiums er ikke som man kunne tro nye smarte sensorer, men derimod noget så pragmatisk som strømbesparende kredsløb.
Strømforsyning er den store flaskehals, når det gælder om at få computere gjort små nok og det har taget Chris Toumazou flere års forskning ved Imperial College at nå frem til de ultrastrømsvage kredsløb, der er grundlaget for Sensium. Han startede siden firmaet Toumaz Technology, som færdigudvikler og markedsfører minicomputerne.

Softwarefirmaet Oracle Corporation leverer selve det internetbaserede system, hvor læger automatisk får analyserne og kan udskrive on-line recepter. Samtidig er systemet integreret med patientens eksisterende journal, så lægerne med et klik kan få alle relevante oplysninger, der tidligere skulle fremskaffes manuelt.
Ifølge Jeremy Nettle fra Oracle gør den intelligente behandling af de enorme datamængder lægens beslutning langt mere kvalificeret og giver en bedre behandling af kronisk syge patienter.
De nye Sensium'er, der kan måle blodsukker er kun de første i arsenalet af minicomputere på vej ind i kroppen. Toumaz Technologi har en række andre Sensium'er på vej. I en nær fremtid kan det tænkes at der eksisterer Sensium'er, som måler blodtryk, blodgennemstrømning, puls, blodets pH, kuldioxid og oxygen i blodet og endda bevægelsessensorer, der måler om man ligger ned, sidder eller står op.
Målene rækker bredt ligefra at minde ældre om at tage deres medicin eller spise til at overvåge patienter med alvorlige kroniske sygdomme som cystisk fibrose og hjerte-kar-sygdomme så de kan leve så længe som muligt i hjemmet.

Toumaz er ikke de eneste, som satser på den voksende gruppe af ældre. I USA er der f.eks. forsøg med at lægge en patients personlige data samt lægejournal ind under huden i en mikrochip, der kan aflæses trådløst. Det er især møntet på demente, der bliver væk fra hospital eller plejehjem. Andre giver de ældre med mobiltelefoner med det satelitbaserede gps-system, som gør plejerne i stand til at lokalisere forsvunde ældre med mild demens.
Altsammen kommende teknologier, der skal give ældre nok tryghed til at blive boende hjemme og reducere behovet for tilsyn og kontrolblodprøver hos lægen.
De nyeste tanker indenfor tele-care går et skridt videre. Sensorerne skal ikke kun holde øje med helbredet, men også opdage små forandringer i ældres adfærd, som kan varsle et skrantende helbred. IBM har f.eks. valgt at tackle problemet med at huske at tage sin medicin ved at udvikle et pilleglas, der sender en huske-sms, hvis man glemmer sine piller. Telecare skal være lægens øjne og øre uden at man føler sig overvåget eller gået for nær. Et eksempel er at følge vandforbruget i hjemmet og derigennem få et billede af den ældres vaner - hvor tit koger man vand til te, hvor længe tager man bad, hvor ofte vasker man tøj osv. Forandringer i vaner kan afsløre at problemer er på vej.
Med den tendens kan man forestille sig Sensiums implanteret i raske, hvor man med en kombination kan følge alle vitale faktorer i kroppen og fange alvorlige sygdomme allerede i opløbet.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Illustreret Videnskab.