Kampen om det første abemenneske
 10. april 2005
Nye fund og analyser underbygger kontroversielt kranium, som det første tobenede abemenneske. Det 7 mio. år gamle fossil Toumaï skaber debat om menneskehedens vugge.
Af Rasmus Kragh Jakobsen
Nye fossiler og rekonstruktioner underbygger, at et af antropologiens mest kontroversielle fund; et kranie kaldet Toumaï, virkelig er det tidligste eksemplar på menneskets udviklingslinje. Finderen af det 7 mio. år gamle kranium, Michel Brunet, offentliggør i det seneste Nature to underkæber og et antal tænder fra tre nye udgravninger i Chad.
»De nye fund er gjort indenfor 10 km af Toumaï og det er i sig selv meget meget vigtigt,« siger Brunet over telefonen fra Paris.
»Det svarer til at være indenfor territoriet af f.eks. en chimpanseflok, men det her er ikke chimpanser, det er hominider. Det betyder, at vi formentlig graver ved fossilerne af den første menneskelige familie.«
Hominider kalder man de menneskeaber som med tiden har udviklet sig til os, efter menneskets og chimpansens udviklingslinjer blev delt. At finde den første af dem er intet mindre end den hellige gral blandt fossiljægere og antropologer: Hvor og af hvem blev det afgørende skridt i menneskets udvikling taget?
Ugæstfrit område
Historien om Toumaï går 10 år tilbage til et af klodens vanskeligst tilgængelige områder - Djurab-ørkenen i det nordlige Chad. Den monotont flade og dræbende varme og støvede ørken ligner bestemt ikke et oplagt sted for menneskehedens vugge. Men for millioner af år siden var dette område bredderne på den dengang meget større Chadsø. Her levede mange dyr som flodheste, elefanter, aber, vildsvin og krokodiller. Allerede i 1930'erne stødte franske hydrogeologer på dyrefossiler under deres boringer efter vand. Siden gik fossilerne i glemmebogen indtil det i begyndelsen af 1990'erne lykkedes Michel Brunet fra Poitiers Universitet at udruste en ekspedition sammen med kollegaen David Pilbeam fra Harvard Universitet.
Chad ligger langt fra alle tidligere fund af afrikanske hominider og på det tidspunkt mente stort set alle, at Brunets projekt var håbløst. Siden Mary og Louis Leakeys fund i 1959 af de ældste hominide fossiler i Olduvai-kløften i Kenya var der blandt antropologer opstået et fasttømret opfattelse af, hvordan mennesker og menneskeaber har udviklet sig: Øst for den store sprækkedal Rift Valley (som løber fra Hadar i Etiopien sydpå helt ned til Malawisøen) fandtes hominider, som var opstået på den åbne savanne. Men mod vest, hvor Brunet og Pilbeam ville grave, har der udelukkende været regnskove, hvor menneskeaberne udvikledes.
Så da Michel Brunet i januar 1995 fandt sit første hominide fossil i Chad var hans første følelse vantro. To gange i løbet af natten stod han op og så på kæben i lommelygtens skær mens resten af holdet sov.
»Jeg blev nødt til at forsikre mig om, at det ikke var en drøm,« husker han.
Kæben tilhørte en 3,5 mio. år gammel 'sydabe' (australopithecin), som man indtil da kun kendte fra Syd- og Østafrika. Men der skulle gå yderligere seks år med møjsommeligt feltarbejde i det barske klima, inden Brunets studerende fra Chad, Ahounta Djimdoumalbaye, gravede et meget velbevaret kranium fri den 19. juli 2001.
Brunet så straks, at kraniets ansigt mindede mere om et menneske end en gorilla eller chimpanse og vidste, at han stod med sit livs fund.
Livets håb
Efter kraniet blev offentliggjort i Nature i 2002 kaldte flere kolleger rosende Brunets fund for århundredets fund. Chads præsident døbte det Toumaï, der på det lokale sprog, goran, betyder 'Livets håb' og normalt betegner børn født inden tørkesæsonen. Selv gav Brunet kraniet et nyt videnskabeligt navn, Sahelanthropus tchadensis. Selv om Toumaï har været på højde med en chimpanse og også haft en hjerne på størrelse med en chimpanses lagde Brunet vægt på ansigtsformen. Den har ikke fremstående mund som menneskeaber og hjørnetænderne er små, som hos mennesker. Særligt hjørnetændernes slidmønster minder om hominider snarere end den skarpe slibning hos gorillaer og chimpanser. Overgangen fra store og skarpe hjørnetænder ses blandt forskere som et afgørende menneskeligt træk på linje med den oprette gang. Samlet argumenterede Brunet derfor, at det var den første opretgående hominid.
Men ikke alle forskere var lige begejstrede.
Særlig stor modstand gjorde forskerne bag et andet fossil fund - Orrorin tugensis - der 'kun' er 6 mio år gammelt. I en kommentar i Nature skrev bla. Brigitte Senut og Martin Pickford fra Naturhistorisk Museum i Paris, at Brunets fund snarere skulle hedde Sahelpithecus (abe fra Sahel) end Sahelanthropus (mand fra Sahel) og fastholdt Orrorin som det bedste bud på det første tobenede abemenneske.
De sagde, at de små tænder kunne passe med en hungorilla og pegede på at kraniet var blevet for deformeret under fossiliseringen til at sige noget om, hvorvidt den har gået oprejst.
Nu står Brunet imidlertid igen i Nature med friske fossiler, der ser ud til at underbygge at Toumaï vitterlig er mere menneske end abe.
Nye kæber
»For det første har vi mere materiale nu - tre underkæber, hvor vi før havde en. Det viser at Toumaï ikke var alene,« siger Brunet.
»Vi ved mere om tænderne nu. Specielt den vigtige nedre hjørnetand, hvor slidmærkerne på toppen og bagsiden tydeligt viser, at tanden er menneskelig.«
Desuden lægger forskerne i artiklen stor vægt på tykkelsen af tændernes emalje, som er tykkere end hos chimpanser, men tyndere end hos de senere hominider, sydaberne.
Men trods de yderligere beviser er Brigitte Senut ikke overbevist.
»Jeg synes ikke tænderne viser, at der er tale om en hominid. Tag f.eks. den dybe tandrod, som forfatterne skriver er 'overraskende' dyb. Det er et meget primitivt træk og for mig kan Toumaï ligeså godt være en hun-abe, måske på linjen mod gorilla,« siger Senut.
»Der er flere små ting f.eks. argumenterer de med, at ansigtet er fladt, men det er et træk man for længst er gået væk fra at bruge. Toumaï har også en kam på kraniet, som forfatterne ikke rigtig diskuterer.«
Brigitte Senut mener ligesom antroplogen Milford Wolpoff fra Michigan Universitet, at kammen har fæstnet kraftige nakkemuskler, der har hjulpet med at holde hovedet oppe hos et dyr, som gik på alle fire. Dermed har Toumaï ikke været det første abemenneske, der gik oprejst.
Fag-jalousi
Palæoantropologen Tim White fra Berkeley Universitet mener dig, at der ligger personlige motiver bag Senuts kritik.
»Senut er ikke særlig troværdig i den her diskussion. Hun vil have 'hendes' egen hominid Orrorin som den eneste og direkte forfader til alle mennesker. Derfor kalder hun Toumaï en hun-gorilla, men selv et barn kan se at det tydeligvis ikke er en gorilla,« skriver White i en email.
»Det synes at handle om professionel jalousi. Brunets fortolkning holder vand.«
I en artikel i Nature forsøger Brunet at imødekomme kritikken og vha. schweiziske computereksperter at sandsynliggøre at Toumaïs oprette gang.
»I 2002 gik en del af kritikken på at kraniet var kvast ud af form. Så hvad har vi gjort?,« spørger Michel Brunet retorisk.
»Vi har taget Toumaïs data og genskabt kraniet som det så ud på dødstidspunktet.«
Det er umuligt at rekonstruere kraniet fysisk uden at ødelægge det. Derfor har de skannet det ind på computer og stykket alle stumperne sammen i en 3D model. Dermed kan man for første gang med sikkerhed sige hvor rygsøjlen gik ind i kraniet og måle øjenhulernes vinkel med dette hul. Denne vinkel fortæller ifølge Brunet, hvordan hovedet har siddet på ryggen og ved at sammenligne med chimpanser, sydaber og moderne mennesker viser de, at Toumaïs hoved har siddet ovenpå rygsøjlen ligesom hos mennesker.
»En anden meget vigtig ting, som vi har gjort specielt for vores modstanderes skyld, er at trække rekonstruktionen af kraniet i retning mod chimpanse hhv. gorilla,« siger Brunet.
»Hvad sker der? Stumperne overlapper - de bryder kraniets integritet. Det kan ikke lade sig gøre. Toumaï er en hominid og har altid været en hominid.«
Men Brigitte Sunet giver sig ikke.
»Jeg har arbejdet med hominide fossiler i over 30 år og set en meget stor variation også indenfor samme gruppe. De ting de siger, kan man ikke konkludere ud fra bare et kranium,« siger hun.
Herhjemme er palæoantropolog Hans Christian Petersen fra Syddansk Universitet forsigtig med at konkludere.
»De schweiziske forskere er toppen inden for genren, men som Brunet i øvrigt selv skriver, vil jeg gerne se nogle knogler fra benene inden jeg siger, at Toumaï gik på to ben. Med Orrorin har man fundet bl.a. lårben og der er ingen tvivl om, at den gik på to ben.«
Om Toumaï er en hominid og har ligget på vores side af skillelinjen fra chimpanser er Hans Christian Petersen ikke meget for at afgøre.
»Brigitte Senut har jeg stor respekt for, og hendes kommentarer om tænderne og kæberne er jeg enig i, men presser du mig vil jeg nok sige at 3D rekonstruktionen får vægtskålen til at tynge mere nedad for tolkningen at Toumaï er på vores udviklingsgren,« siger Hans Christian Petersen.
Dysten om hvem der har det første abemenneske synes at kunne fortsætte flere år endnu eller i hvert fald indtil flere knogler dukker op. Med deres fund fra 1995 har Michel Brunets hold allerede åbnet et helt nyt vindue ind til vores forhistorie 2500 km vest for alle tidligere fund. Et vindue der kan vise sig ikke blot at være første kapitel i menneskets historie, men måske endda den første side.
Faktaboks
Menneskehedens vugge flytter rundt-!
1925. Raymond Darts baby. Lægen Raymond Dart finder det første kranium af et abemenneske - et barn - i Sydafrika. Fundet er ca. 3,3 mio. år gammelt og viser at menneskehedens vugge lå i Afrika, men europæiske forskere fastholder Europa som arnested helt frem til 1950'erne.
1959. Mary og Louis Leakey. Finder hominider i vores egen Homo slægt i Oldovai-kløften i Østafrika, der er ca. 1,8 mio. år. Fossilerne bliver starten på et sandt fossilrush og snart er menneskehedens vugge flyttet til Østafrika.
2001. Michel Brunet. Toumaï dukker op 2500 km vest for Rift-dalen og med sine 7 mio. år er det 1 mio. år ældre end det hidtil ældste fossile hominid , Orrorin tugensis.
Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Politiken A/S www.pol.dk
|
