|
Willadsens kloner
Sendt første gang 17.9.2007
En af de absolutte pionerer indenfor kloning er dansker og hedder Steen M. Willadsen. Han klonede et får mere end 10 år, inden Dolly så dagens lys i 1997. I 1985 satte han befrugtede æg fra en ged og et får sammen og skabte kimære dyr - blandinger mellem en ged og et får. Han spiste endda et af dem ved en fest, hvor han fejrede sit nye job i USA - det smagte ikke specielt godt.
|
|
Miniks fornemmelse for sten
Sendt første gang 24.9.2007
Minik Rosing er til dagligt professor og museumsleder på Geologisk Museum og beskæftiger sig med livets oprindelse. Han er blandt de førende inden for sit felt, efter at han i et område af Grønland fandt kulstofspor fra mikroorganismer aflejret i 3,8 mia. år gamle klipper. Minik Rosing blev født 1958 på Grønland og tog til København for at studere geologi ved Københavns Universitet. Da han blev færdig, tog han på ekspeditioner til Grønland for at grave i fjeldet.
|