En rigtig Århushistorie
26. september 2003

Fysikerne i Århus har de sidste år vakt opsigt med markante resultater i store internationale tidsskrifter, og Aarhus Universitets har netop fejret 75 år jubilæum. Hvad har opkomlingen fra provinsen har præsteret, og er det hæderkronede gamle Niels Bohr Institut ved at blive overhalet indenom?

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Den første professor i fysik ved Århus Universitet var dr. phil. Erik Buch Andersen som indtog de helt nye bygninger i 1933 med gåpåmod og opfindsomhed. Dengang var der knap 80 medicinstuderende, som han og to assistenter sørgede for. Siden er det blevet til mange rigtige fysikstuderende og ansatte, og i år hvor Universitetet har 75 års jubilæum og fysik 70 års jubilæum går det så forrygende for fysikerne i Århus, at det faktisk kan se ud som om den lille opkomling i provinsen har inderhalet det berømte søsterinstitut i København, Niels Bohr Institutet (NBI).
Gang på gang gennem de seneste år har fysikere fra Århus stået bag overskrifter i både medier og videnskabelige tidsskrifter, der slår om sig med sære science fiction agtige ord som teleportation, entanglement, antibrint og nanorør. Ikke at forglemme den lysbremsende Lene Hau på den anden side af Atlanten, som stammer fra Århus Universitet.
»Ja, der er virkelig sket nogle spektakulære ting her i de seneste år,« siger professor Ivan Steensgaard, der er institutleder på Institut for fysik og Astronomi ved Århus Universtitet.

Serier af succes
Den seneste serie af opsigtsvækkende succés'er begyndte med gruppen omkring professor Eugene Polzik, som med to gennembrud i hhv. 1999 og 2001 bragte sig helt i spidsen indenfor et af de særeste fænomener i fysikken - entanglement. I kvantemekanikken bryder vores dagligsdags billede af atomer som bittesmå billiardkugler, der bumler ind i hinanden, sammen. En sær samhørighed kan opstå imellem kuglerne sådan, at påvirkninger af det ene atom øjeblikkeligt overføres til det andet atom uanset, hvor langt de er fra hinanden. Fænomenet kaldes entanglement og er et felt, der åbner op for superhurtige computere og noget så uvirkeligt som teleportation. Specielt efter Århus-fysikerne, bragte to skyer med milliarder af Cæsium atomer i en 'entangled' tilstand, og for første gang viste, at det også virker for store objekter.
Det lykkedes Århus-fysikerne at bringe ikke blot to atomer i en 'entangled' tilstand, men to skyer med milliarder af Cæsium atomer. Dermed så verden for første gang, at entanglement også virker for makroskopiske objekter, hvilket lugter lidt af teleportation a la Star Trek.
Dernæst vakte Jeffrey Hangst for helt nylig international opmærksomhed, da han ledte et europæisk hold ved CERN først over målstregen i en tæt dyst med et amerikansk hold om at skabe kolde antibrint atomer. Hvor brintatomet har en positivt kerne (en proton) omgivet af en negativt ladet elektron, består antibrint af en negativ kerne (antiproton) mogivet af en positiv antielektron (positron), og antistof er således en slags spejlbillede af stof.
Det revolutionerende var imidlertid ikke selve antibrintet, men at gruppen kunne lave mange antibrint atomer og at de var kolde dvs. med lav energi, hvilket gør det muligt at studere dem nærmere.Ifølge teorierne skal antistof opføre sig nøjagtigt modsat af stof - ellers bryder fysikkens mest fundamentale teorier holder om universet sammen. Og det har gruppen muligheden for at teste i denne tid.
Så er der Flemming Besenbachers forskning i en tidens mest trendy felter, nanoteknologi, som med støtte fra forskningsrådene førte til oprettelsen af iNano-centeret. Det skal sikre, at Danmark er med på verdenskortet indenfor et felt, som spåes at revolutionere mange aspekter af vores dagligdag fra computere til sundhedsvidenskab. Og endelig er der Lene Hau, som fortsætter med at imponere verdenseliten på Stanford med sine lysbremsende eksperimenter, der først satte lyset ned til cykel tempo inden hun i 2001 fik tæmmet lyset helt og bragt det til et fuldt stop.

Intet kapløb
Jo, man må sige de har vakt opmærksomhed fysikerne fra Århus. Men har de ligefrem overhalet det gamle ærværdige Niels Bohr Institut, hvor forskere den dag i dag ofte indleder med en tak, fordi de må holde foredrag i disse så berømte lokaler, hvor Bohrs, Heisenbergs, Diracs og Paulis ånd stadig svæver?
»Det går fremragende i Århus, men jeg synes bestemt også det går fremragende på NBI,« siger professor John Renner Hansen (NBI), der er formand for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd (SNF).
»Det er meget forskellige forskningsområder på de to steder, og jeg mener i en lang årrække at begge steder har ligget lige godt.« Renner frygter ikke en sammenligning og kan på stående for nævne Jens Jørgen Gaardhøje, hvis banebrydende forskning for kort tid siden var emnet for en artikel i New York Times.
»Ellers er der Charlotte Fløe Kristjansen, som er en ung teoretiker, der har genereret en masse citationer, men det fænger ikke rigtig i pressen,« siger han og forklarer kort, at det er noget med 11 dimensionale rum og strengteorier.
Også institutleder Steensgaard maner til besindelse når det gælder  konkurrence med NBI. »Det er meget vanskeligt at sammenligne, fordi vi ikke nødvendigvis ligger i et kapløb. Man kan ikke dyrke alle grene af fysikken, og vores aktiviteter er forskellige fra Københavns, selv om der også er overlap,« siger han.
Men skulle man alligevel ønske en sammenligning kunne man kigge på forskernes publikationer, og tælle sammen hvilken forskning, der bliver citeret mest. Det man kalder impact-factors, som er et udtryk for hvor vigtig forskningen er.
»Men det vil være et kæmpe arbejde,« siger Steensgaard.

Remis
Så i stedet for at gabe over hele molevitten spurgte Universitetsavisen, hvilke tidsskrifter ville være på hhv. Renner Hansens og Steensgaards top tre. »Nature, Science og Physical Review Letters,« sagde Steensgaard, »Physical Review Letters og European Journal of Physics, sagde Renner Hansen og glemte i farten et, men fik nævnt, at Nature og Science ikke var oplagte for den type forskning NBI lavede.
Derfor plukkede vi de to institutters seneste årsrapport fra hjemmesiden og talte sammen hvor mange artikler i Physical Review Letters hver især kunne prale af i 2001. Og det blev til en kneben sejr til Århus med 24 artikler imod 18 for NBI, men når man modregner, at de i Århus var lidt flere fastansatte VIP'er - 38 imod 27 ved NBI - bliver det nærmere en remis.
Alligevel må man her i 75-året for Århus Universitet imponeres over hvor godt det er gået for fysikerne i Århus siden professor Andersen.
»De sidste ihvertfald 10 år synes jeg, det er gået rigtig godt, vi har et meget frugtbart miljø og der skabes mange gode resultater,«siger Steensgaard.
»Man kan sige vi har været i stand til at flytte forskningen fra den traditionelle accelerator fysik til moderne fysik som kvanteoptik, entanglement, nanoteknologi osv.«

* Århus Universitet
Allerede i 1634 havde man uden held forsøgt at skabe et jysk universitet i Flensborg, og igen i 1729 i Slesvig, men det lykkedes først den 11. september 1928 i Århus. I begyndelsen lejede man sig ind hos Teknisk Skole og havde 78 studerende i fransk, engelsk, tysk, dansk og filosofi. I 1932 blev to professorer i hhv. kemi og fysik udpeget, men selve det Naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet i 1954 som det sidste fakultet efter de Humanistiske og Lægevidenskabelige Fakulteter (1935), de Økonomiske og Samfundsvidenskabelige Fakulteter (1936) og Det Teologiske Fakultet (1942). I 1997 fik Århus Universitet sin første og hidtil eneste Nobelpris i kemi ved professor Jens Christian Skou for hans forskning sidst i 1950'erne. I 1999 var de 78 studerende vokset til over 20.000.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Universitetsavisen