Vindmølleparker kan være fatale for fugle, hvis de overser de store roterende vindmøllevinger. Nu viser en ny dansk undersøgelse ved havmølleparken Rødsand II i Østersøen, at rovfugle på træk ændrer retning og søger direkte mod vindmøllerne.
Undersøgelser har ellers peget på, at kollisioner med vand- og havfugle ikke er et problem, og at møllerne ligefrem gavner livet under havoverfladen.
Men rovfuglenes adfærd omkring møllerne har hidtil ikke været undersøgt.
»Hvis det, vi ser ved Rødsand II, er et generelt fænomen, så er rovfugle, og måske også andre fugle, langt mere sårbare for at kollidere med havmøller, end man har vidst,« siger biolog Henrik Skov ved DHI Water and Environment i Hørsholm, som står bag undersøgelsen sammen med forskere fra Aarhus Universitet.
I Danmark er vi med langt fremme, når det gælder havmølleparker, og mange flere ventes at være på vej. Studiet peger på, at man skal tage rovfuglene med i overvejelserne omkring placering af nye havmølleparker.
»Det er et interessant studie, fordi det understreger vigtigheden af, at vindmølleparker placeres hensigtsmæssigt i forhold til rovfugles træk over havet,« siger seniorrådgiver Ole Roland Therkildsen på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, som har læst studiet, men ikke selv deltaget.
Undersøgelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters.

Rovfuglene følger bestemte træk ruter
Rovfugle er særligt følsomme overfor indhug i bestanden og en øget dødelighed, som f.eks. kollisioner med havvindmøller kan afstedkomme. Det skyldes, at rovfuglene typisk lever længe og har små kuld, så bestandene er små, og mange rovfugle - især store arter - er derfor beskyttede.
Da der ikke er så mange rovfugle, og antallet af havmølleparker stadig er lavt, har rovfugles adfærd omkring havvindmøller hidtil ikke været specielt godt beskrevet.
Problemet opstår særligt omkring efterårs- og forårstrækkene, hvor rovfuglene følger nogle afgrænsede trækkorridorer. Hvert efterår trækker rovfugle fra Skandinavien ned over Danmark mod fastlands-Europa og tilbage igen til foråret.
Rovfugle er bange for åbent hav, og de undgår derfor at trække over større vandområder, hvor der ikke opstår termik som over landjorden.
Når de kommer om efteråret fra Sydsverige, følger de en sydvestlig korridor ned over Sjælland og Falster til sydspidsen af Lolland, hvor de samles, inden de vover færden over Østersøen til den tyske ø Femern.

Rødsand II burde ikke være på kollisionskurs
Øst for Hyllekrog på Lollands sydspids finder man den store havmøllepark Rødsand II med 90 havvindmøller spredt ud over et 35 kvadratkilometer stort areal. De potentielt fatale vindmøllevinger når over 100 meter op i luften.
Rødsand II står øst for rovfuglenes normale sydvestlige trækkorridor, så med mindre fuglene finder på at lave et skarpt afbræk mod øst, burde de ikke komme på kollisionskurs. Alligevel havde forskerne grund til at tro, at de netop kunne finde på det.
»Vi havde en teori om, at de måske tiltrækkes havmøllerne, fordi vi i nogle tilfælde har set, at sådan noget som broer bliver anvendt af rovfugle som en ledelinje, simpelthen fordi de er så bange for at flyve over åbent hav‚« siger Henrik Skov.

Følger over 10.000 rovfugles ruter
For at teste hypotesen udstyrede forskerne i årene 2009-2011 tomandshold med mobile radarer og kikkerter og sendte dem ud i felten for at følge rovfugle på deres vej. Et hold tog til Hyllekrog, og to hold tog til referencepunkter længere fra havmølleparken - dels mod vest ved Rødbyhavn og dels mod øst ved Gedser.
Holdene var i felten omtrent 30 pct. af efteråret, hvilket er nok til at give et repræsentativt billede. Hele dagen i de lyse timer, som er der rovfuglene trækker, identificerede de fuglene visuelt og kortlagde ruten med radaren.
I alt over de tre sæsoner og tre lokaliteter har de indsamlet data på over 10.000 rovfugle som høge, falke og glenter.
Det slående er, at rovfuglene ved Hyllekrog markant afviger fra deres normale sydvestlige rute og tager et afbræk sydøst ud mod Rødsand II, mens fuglene i både Gedser og Rødbyhavn følger deres normale rute.
»Jeg er overrasket over, hvor klar tendensen er, og det er helt tydeligt, at de ændrer trækretningen, jo tættere de kommer på havmølleparken,« siger Henrik Skov.
»Vores fortolkning er, at det er tiltrækning. Det ser man også på en ø som Anholt ude i Kattegat - det er en såkaldt "ø-effekt"«
Tilsyneladende opfatter rovfuglene havvindmølleparken som en ø, hvor de tror, de kan finde sikkerhed og udnytte den termik, der opstår over land, til at skrue sig op i en passende højde inden trækket videre ud over havet.
Og det kan være en katastrofal fejltagelse.
»Når rovfuglene tiltrækkes af havvindmøller, øges risikoen for kollisioner generelt, og da mange arter flyver i samme højde som møllevingerne, bliver risikoen for kollisioner yderligere øget,« siger Ole Roland Therkildsen.

Bliver bestandene berørt?
Men om fuglene rent faktisk kolliderer med vindmøllevingerne har forskerne ikke undersøgt endnu.
»Det er i sagens natur ikke særligt let at registrere på åbent hav, fordi man jo ikke kan gå ud og samle dem op,« siger Henrik Skov.
»Vi vil meget gerne videre med at forstå, om Rødsand II er et exceptionelt tilfælde, og vi vil også gerne se på, om der sker kollisioner med rovfugle og også med traner.«
Forskerne vil også gerne følge, hvad der sker med bestandene i det store billede - om de faktisk bliver berørt eller ej.
Der er endnu ikke meget viden fra andre havmølleparker, men på land viste en undersøgelse i 2015 fra Det Nationale Testcenter i Østerild Plantage i Thy, at der sker relativt få kollisioner, og at fugle på træk er gode til at holde sig på afstand af vindmøllerne.
Omvendt er der også skræmmeeksempler fra udlandet, hvor vindmøllerne har givet problemer. Ved Norges største vindmøllepark på øen Smøla ud for Norges vestkyst har der været alvorlige problemer med kollisioner - især med de havørne, som yngler på øen.
I de første 10 år efter at møllerne blev sat op, blev der fundet omkring 30 døde havørne under møllerne, og antallet af ynglende par gik meget tilbage.

Haster med mere viden
Selv om vi herhjemme er godt med i udviklingen af havmølleparker, er de stadig et ret nyt fænomen. Men ifølge Henrik Skov er mange flere på vej.
»Vi har kun set de allerførste havvindmølleparker. Vi har været tidligt fremme i Danmark, men tyskerne er på vej med rigtig mange,« siger han.
»Rovfugletrækket fra Skandinavien vælger nogle bestemte trækkorridorer, så hvis man vil sætte havvindmøller op dér, bør man i hvert fald undersøge det her aspekt.«


FAKTA: Rødsand II
Rødsand II er en udbygning til Rødsand Havmøllepark beliggende 10 km uden for Nysted mellem Lolland og den tyske ø Femern, som blev indviet i 2010.
Havvindmølleparken dækker et område på 35 kvadratkilometer og rummer 90 vindmøller med en samlet kapacitet på 207 MW, svarende til 200.000 husstande.
Parken reducerer CO2-udledningen med 700.000 tons årligt.