Virus kan helbrede dødelig hjernekræft
22. januar 2009
En genmanipuleret virus fra køer kan blive det første effektive middel mod ondartet kræft i hjernen og andre steder i kroppen. Lovende forsøg på mus har vist, at virussen finder og udrydder kræftceller som et målsøgende missil uden at skade raske celler.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

At blive bidt af en ræv eller hund med hundegalskab står ikke ligefrem øverst på ønskesedlen, så hvad med at få sprøjtet en nær slægtning til rabiesvirus direkte ind i blodbanen? Umiddelbart lyder det som et grusomt eksperiment, men faktisk kan netop det være fremtidens kur mod bl.a. kræft i hjernen, der i dag er uhelbredelig.
Det er lykkedes amerikanske forskere at fremelske en virus, der effektivt udrydder den værste og desværre mest almindelige form for hjernekræft, malign glioblastoma. Med moderne lasermikroskopi kan dr. Anthony van den Pol fra Yale University i USA og hans kolleger skridt for skridt følge, hvordan virussen kaldet vesikulær stomatitis-virus (VSV) opsøger og udrydder menneskelige hjernetumorer, der er transplanteret til mus, uden at skade omkringliggende raske celler.
Virussen arbejder mere præcist end selv den mest præcise kirurgs kniv og finder uden problemer kræftcellerne, som inficeres én for én, indtil alle er udryddet. Og det er netop, hvad der er brug for mod en sygdom, hvor patienterne i gennemsnit lever under et år selv efter kirurgi, kemoterapi og strålebehandling. Malign glioblastoma vender nemlig næsten altid tilbage, fordi tumorerne er utroligt bevægelige, og blot nogle få overlevende celler er nok til at genetablere kræften. Det er her, virussen fra naturens side er den ideelle kræftdræber, fordi den trænger ind i vævet og finder frem til de syge celler som et målsøgende missil.
At virus netop rammer kræftcellerne uden at skade de raske celler, skyldes sandsynligvis, at kræftceller er så fokuserede på at dele sig, at de har lukket en vigtig del af cellernes normale virusforsvar ned, den såkaldte interferonrespons. Den “besparelse” er lige det, der skal til for, at VSV, som normalt ikke kan trænge ind i menneskeceller, kan angribe kræftcellerne. Og det har meget store perspektiver for kræftbehandlingen, fordi omkring 75 pct. af alle kræfttyper har et defekt interferonresponssystem og dermed er potentielt sårbare over for VSV.

Mæslinger angriber knoglekræft
Ideen om at bruge virus mod kræft er ret gammel, men først med de seneste årtiers molekylærbiologiske revolution er det blevet muligt at bearbejde virus specifikt til formålet. Nogle forskere har forsøgt at designe mæslingevirus mod knoglekræft, og en genmanipuleret vaccinia-virus, JX-594, er allerede i brug i indledende forsøg på terminale kræftpatienter.
Dr. David Kirn fra biotekfirmaet Jennerex Biotherapeutics i San Francisco i USA har sammen med kolleger i Pusan i Sydkorea netop offentliggjort et fase 1-studie, der viser, at patienterne godt kan tåle JX-594, og at virussen kan bremse en tumor og i nogle tilfælde ligefrem få den til at skrumpe dramatisk.
En enkelt genetisk manipuleret forkølelsesvirus, AdH101, er blevet godkendt som behandling i Kina. Anvendelsen af AdH101 er ligesom JX-594 begrænset til kræft, hvor man kan sprøjte virussen direkte ind i tumoren, og virkningen er indtil nu for udokumenteret til, at fx de amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt den. Der er altså flere virusser på vej, men indtil videre ikke en rigtig effektiv kræftdræber. Det var sådan en, Anthony van den Pol var ude efter.
“Som hjerneforsker på en neurokirurgisk afdeling kunne jeg ikke undgå at høre, hvor frustrerede kirurgerne er over ikke at kunne gøre mere for patienterne,” siger Anthony van den Pol.
Da hans team var specialiseret i hjernevirus, besluttede van den Pol for fem år siden at lede efter en egnet virus. Forskerne testede et dusin forskellige virusser på kræftceller i kultur, og gang på gang viste vesikulær stomatitis-virus, VSV, sig som den bedste. Ved at dyrke generationer af virussen fremavlede de en optimeret version kaldet VSVrp30A.
Van den Pols team transplanterede derefter mennesketumorer ind i hjernen på laboratoriemus. For at følge, hvordan virussen spredte sig i dyrenes hjerne, brugte forskerne et smart trick - de gensplejsede virussen og tilførte et gen, der får cellerne til at fluorescere grønt i mikroskopet, når de er inficeret. Samtidig brugte forskerne genetisk manipulerede hjernetumorer, der producerer et protein, så de lyser rødt i mikroskopet. Kræften lyser rødt, inficerede celler lyser grønt, og når virussen inficerer kræftceller, smelter farverne sammen til orange.

Virussen opsporer selv kræften
Forskerne sprøjtede virussen ind i en vene ved halen, og det stod hurtigt klart, at VSVrp30a virkede over al forventning. Normalt har virus svært ved at trænge ind i hjernen pga. blod-hjerne-barrieren, men selv om forskerne gav injektionen ved halen, havde virussen allerede efter et døgn fundet vej til tumorerne i hjernen. Efter tre døgn havde virussen spredt sig til næsten alle tumorceller og var i fuld gang med at udrydde kræften.
Men ikke nok med det - selv om forskerne transplanterede flere tumorer ind i musens hjerne og krop på samme tid, fandt virussen frem til hver og en af dem og slog alle kræftcellerne ihjel. Gennem et hul i musekraniet kunne forskerne følge, hvordan virussen inficerede flere tumorer samtidig og hurtigt spredte sig.
Det er rigtig godt nyt for patienter med metastaser - dvs. kræft, der spreder sig til andre organer - fordi VSVrp30a tilsyneladende blot skal gives som injektion i kroppen og derefter selv finder kræftcellerne, uanset hvor de befinder sig.
Ydermere har forskerne vist, at virussen virker på syv andre tumorcellelinjer inklusive lunge- og brystkræft, der er de kræfttyper, som hyppigst spreder sig til hjernen i senere stadier af sygdommen. Alle inficeres og slås ihjel af VSVrp30a.
Van den Pol er nu i gang med at undersøge virussens langsigtede effekt i mus og forventer at gå videre med undersøgelser på aber, der er tættere beslægtede med mennesker. Inden behandlingen kan komme på markedet, er det vigtigt at få afklaret, om virussen efter lang tid i kroppen kan mutere og få evnen til at smitte raske menneskeceller. Det er der dog ikke umiddelbart meget, der tyder på. VSV er en kovirus, så mennesker har været i tæt kontakt med den i mange tusind år, uden at det er lykkedes den at overvinde vores immunforsvar.

Der er stadig væsentlige ubesvarede spørgsmål, inden VSVrp30a eventuelt kan få plads på hylden i medicinskabet. Men virussen er i øjeblikket ét af de bedste bud på fremtidens kræftbehandling.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Illustreret Videnskab.