Civilisationer opstår
videnskab.dk 22. april 2008
Med agerbruget skete en af historiens største omvæltninger af menneskets levevis, der førte til helt nye levemåder: ud over at vi blev fastboende, skabte fødevareoverskud nye erhverv og opfindelser – det banede vejen for de første civilisationer

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Det er utroligt, hvad man kan finde ud af ved at rode lidt i andre menneskers affald. Ikke mindst når det er mange tusinde år gammelt skrald. Indholdet giver os kort sagt et klart indtryk af, hvordan datidens mennesker levede: For omkring 11.000 år siden begyndte en gigantisk omvæltning af menneskets livsvilkår, og vi gik fra at være jæger-samlere til agerbrugere. Forvandlingen betød, at menneskene gradvist begyndte at leve et andet liv, og det førte et befolkningsboom med sig, som lagde grundlaget for de første civilisationer.
Meget tyder på, at vi kan takke klimaforandringer for vores forvandling. For omkring 13.000 år siden begyndte klimaet at blive varmere i takt med sidste istids ophør (Weichel-istiden). Vandet, som tidligere var bundet i de enorme ismasser, fyldte nu havene og atmosfæren, så det både blev varmere og fugtigere. Tundra og ørkenområder trak sig tilbage, og tørre sletter erstattedes af grønne vidder spækket med saftige planter. Overalt blomstrede vegetationen op og i løbet af de følgende årtusinder begyndte mennesker i det meste af verden at dyrke vilde planter og blive fastboende.
Som den amerikanske professor Jared Diamond fra University of California, Los Angeles (UCLA) skriver i sin Pullitzer-pris belønnede bog »Våben, parasitter og stål« er nogle områder heldigere stillet end andre.
I Mellemøsten, hvor de ældste spor efter agerbrug er fundet, fandtes en større koncentration af spiselige græsser end noget andet sted i verden og det udnyttede jæger-samlere, der begyndte at supplere jagten med høst af vilde former af nutidens hvede som emmer og enkorn samt byg (hvorfra ølbrygning opstod). Nogenlunde samtidig begyndte jæger-samlere i Mellemamerika at dyrke andre vilde planter bla. squash og majs, og for 9.000 år siden dyrkede bønder ris to steder i Kina - herfra spredtes risdyrkningen til hele Sydøstasien.

Nye landsbyer blev bygget på ruiner
De ældste landsbyer i verden, forskerne kender, er bebyggelser som Tell Mureybit, Cafer Hüyük og Tell Abu Hureyrai, der blev bygget for 11.000 år siden langs kilderne til de store floder Eufrat og Tigris i Den Frugtbare Halvmåne (nutidens Irak, Syrien, Israel og Jordan). Agerbrugerne byggede de skrøbelige huse ovenpå ruinerne af det foregående i lag på lag gennem generationer, og de optræder som bakker og høje den dag i dag.
Ved at grave i disse bakker og høje, kan forskerne altså nu kortlægge, hvordan datidens afgrøder udviklede sig: Kortlægningen viser, at de første agerbrugere selektivt udvalgte planter med store og mange korn og langsomt fremelskede bedre højtydende afgrøder fra de vilde, sølle former.
På samme måde formede vores forfædre de vilde dyr til tamdyr. Også her var Mellemøsten i følge Jared Diamond usædvanligt heldigt stillet, fordi de havde adgang til fire vigtige husdyr: ged, får, svin og langhornede kvæg. Til sammenligning havde datidens jæger-samlerne i Amerika kun adgang til lama, alpaca og marsvin. De fik ikke produktive husdyr som grise og heste før europæerne opdagede Amerika og bragte disse husdyr med til Amerika for 500 år siden.
Tæmningen var en stor udfordring for datidens folk. I en lille 10.000 år gammel landsby, Shaqarat Maziyad, i det sydlige Jordan har danske forskere fundet spor efter mislykkede forsøg på at tæmme gazeller i skraldedyngerne.
»Knogler fra fortrinsvist unge dyr viser, at agerbrugerne dengang har jaget ungdyr selektivt, formentlig med det formål at domesticere dem,« siger Bo Dahl Hermansen fra Carsten Niebuhr Afdelingen ved Københavns Universitet. Det viste sig hurtigt at dyrenes natur var afgørende for, om de kunne tæmmes eller ej. Således lykkedes det at tæmme geden og fåret, mens det fx mislykkedes med gazellen.
Ligesom afgrøderne forandres i takt med at mennesket udviklede dem, kan de danske forskere se flere forandringer hos dyrene, der bla. bliver mindre.
Husdyrene var et kæmpe plus for agerbrugerne, der sikrede menneskene en fast forsyning af kød, mælk, uld og trækkraft, der yderligere kunne øge produktionen og inden længe voksede landsbyerne. Forbløffende store samfund opstod som Jeriko i Israel eller kæmpelandsbyen Catal Hüyük på den anatolske højslette, hvor op mod 10.000 mennesker har levet for 9.000 år siden.
Med byerne begyndte en specialisering af dele af befolkningen. Man byggede huse af sten, eksperimenterede med smedekunst, vævning, keramik og organiserer handel. Den politiske og økonomiske magt centraliseres og sikrede adgangen til dyrkbar jord og vandforsyning, hvilket lagde grunden for de første diktaturer. Byerne blev selvstændige stater omgivet af tykke mure med templer og paladser, der handlede med naboer, udvekslede ressourcer og strides om kontrol over jord, vand og handelsveje.
Det samme mønster gik igen i hele verden og fra agerbruget opstod byer og egentlige civilisationer selvstændigt i perioden for 2-6.000 år siden. Den ældste civilisation, Sumer, opstod for ca. 5.800 år siden med hovedsæde i Ur (Tell Muqayyar) ca. 100 km fra det nuværende Basra i Irak. I den frugtbare Nildal i Ægypten sprang en kultur frem for ca. 5.100 år siden og i Indiens Indusdal opstod induskulturen omkring byer som Harappa for ca. 4.600 år siden. I det nordlige Peru udviklede en civilisation sig for op til 5.000 år siden og i Kina fødtes Shang Dynastiet for mindst 3.700 år siden i dalen omkring Den gule Flod.

Sumerne opfandt skrifttegn for øl
Vores egen kultur har rødder tilbage til sumererne, der blandt meget andet opfandt enheder for rummål, vægt og verdens første skriftsprog, kileskrift, ud fra et behov for at føre regnskab med handlen og holde tal på sine store lagre. Kileskrift er det første og opstår for ca. 4.500 år siden som et piktogram system med stiliserede symboler for typiske varer som øl, klæder, kvæg og brød, men udvikles til en skrift, der også repræsenterer sprogets lyde. Snart bruges skriften ikke kun til optællinger, men også politiske, mytologiske skrifter og verdensliteraturens første hovedværk: Det berømte helteepos om kong Gilgamesh.
Vores eget skriftsystem er inspireret fra det sumeriske og selv om sumerisk i dag helt er forsvundet, lever deres sekstalssystem videre i vores ures tidsinddeling og i cirklens opdeling i 360 grader.

De andre artikler i temaet:
Fra menneskeabe til menneske, Vi sparkede neanderthalerne af banen, Mennesket erobrede verden på rekordtid, Civilisationerne opstår og Fremtiden: Udvikler vi os stadig?

* Udgravning af tidl. neolitisk landsby i det sydlige Jordan v. Bo Dahl Hermansen mfl.
* Catal Hüyük, en af de bedst undersøgte tidlige bosættelser.
* Interaktiv undersøgelse af Catal Hüyük.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Videnskab.dk