Dybt gemt inde i hver eneste af os findes et lille kapitel af den mest fantastiske historiebog, der nogensinde er skrevet: Historien om hvordan menneskeheden befolkede kloden står skrevet i vores gener, og i disse år kortlægger genetikerne en utrolig næsten fabelagtig rejse, der begyndte i Afrika for ca. 75.000 år siden.
Vores arvemateriale, DNA'et, er en uovertruffen ledetråd tilbage i fortiden. Vi er gjort af vores forældre og forestiller vi os, at samtlige forfædre stiller op på en meget lang række tilbage i fortiden, har de alle sammen givet deres arvemateriale videre generation efter generation frem til i dag. Men noget af arvematerialet er helt særligt - både det mandlige Y-kromosom, der kun nedarves fra far til søn, samt DNA fra cellernes energifabrikker, mitochondrier (mtDNA), som kun nedarves fra mor til datter.
Går man derfor ned langs en rækken af forfædre og trykker enten sine fædre eller mødre i hånden, står man efter ca. 40 håndtryk og kigger ind i øjnene på en mand/kvinde fra vikingetiden, som har det samme Y-kromosom/mtDNA som dig selv. 40 håndtryk længere tilbage ryster man hånd med ens forædre på Jesus, Cæsars og Kleopatras tid. Y-kromosomet eller mtDNA'et er stadig det samme hele vejen ned langs rækken.
Det faktum udnytter genetikerne. Med tiden ophober der sig nemlig mutationer i DNA'et, der afslører alderen ligesom jordlag i en arkæologisk udgravning - jo tidligere i historien en mutation er opstået på Y-kromosomet/mtDNA'et des flere mænd/kvinder bærer den mutation i dag. Ved at kortlægge og sammenligne bestemte mutationer hos nulevende mennesker i hele verden og tegne dem ind på et kort, er genetikere i stand til at tegne vores forfædres vandringsruter.

Vi stammer alle fra Afrika
Den amerikanske genetiker Spencer Wells leder et stort internationalt forskningsprojekt kaldet Genographic Project, der netop går ud på at tegne sådanne kort. »Det er århundredets antropologiske rejse,« siger han.
Forskere har allerede tegnet ruterne i grove træk som lange sammenvævede pile, der hver markerer en genetisk linje og følger vore forfædres ruter langs kyster, gennem ørkner, bjergpas og ud over græsklædte stepper. Kortet har givet genetikerne et opsigtsvækkende resultat: Alle genetiske tråde samles i Afrika for blot 75.000 år siden, og kortene viser, at samtlige mennesker fra eskimoer over skandinaver til australske aboriginere, er efterkommere af et og samme folk, som levede i Afrika.
Fra Afrika skyllede vores forfædre ud over kontinenterne, indtil Amerika som det sidste kontinent blev koloniseret for ca. 20.000 år siden. På blot 50-60.000 år koloniserede mennesket hele kloden. Overalt hvor vores forfædre kom frem, blev andre indfødte menneskearter i lokalområderne fortrængt, og til sidst var hver en beboelig afkrog af kloden befolket af én og samme art - os. Ligesom andre menneskearter var vores tidlige forfædre jæger-samlere, der generation efter generation fulgte naturens rytme og spredtes med årstiderne og dyrene.

Klimaskift gjorde os kreative
Så hvad var det, som gjorde lige præcis os så overlegne i forhold til de andre menneskearter, og hvad skete der?
For at starte med det sidste tyder meget på, at klimaet på daværende tidspunkt var under voldsom forandring. Iskerneboringer fra Grønland er et enestående arkiv over fortidens klima og de har bla. afsløret, at den sidste istid (Weichel-istiden, 115.000-13.000 år før nu) gik ind i en streng periode for ca. 75.000 år siden.
Det blev meget koldt i Europa og enorme iskapper voksede frem og sugede bogstaveligt talt fugten ud af atmosfæren. Havenes vandstand faldt voldsomt og i Afrika oplevede man en streng tørke. De frodige græsstepper forsvandt, dyreflokkene skrumpede og det var en udfordring at finde en måde at overleve på. Derfor er det meget interessant, at arkæologer netop fra denne periode har gjort en række arkæologiske fund, der viser, at en helt ny kreative bevidsthed så dagens lys.
Avancerede stenredskaber fremstillet ved en helt ny slagteknik som små skarpe halvmåneformede skrabere til at forarbejde skind, forfinede stenspidser til spyd og endda noget, der ligner pilespidser. Genstande, som vidner om nye effektive jagtmetoder. Dertil kommer okkersten med simple geometriske mønstre, som afslører en ny evne til abstrakt tankegang. Endelig begynder genstande at blive transporteret over store afstande, hvilket tyder på en tidlig økonomi med udveksling af smykker, råmaterialer og mad i handelsnetværk mellem grupperne.

Den kreative eksplosion
Forskerne taler om en decideret kreativ eksplosion, hvor en ændring i vores hjernes kvalitet banede vejen for en ny tankegang, der sikrede en bedre udnyttelse af ressourcerne, gav nye sociale strukturer og måske endda det første komplekst opbyggede sprog.
»Det er dybest set adfærd, der definerer os som mennesker og fra det synspunkt kan man sige, at mennesket opstod her,« siger Spencer Wells.
Han hentyder til, at de ældste menneskekranier er 195.000 år gamle og stammer fra Etiopien, men sammen med disse og andre fund finder man kun ældre og simplere teknologier. Tilsyneladende var mennesket på daværende tidspunkt klar i sin ydre form - men intelligensmæssigt var det stadig ikke færdigtudviklet. Med udvandringen og de voldsomme klimaskift blev mennesket tvunget til at tænke kreativt for at overleve, og herefter gik der ikke længe før vores forfædre udforskede og erobrede verden udenfor Afrika med deres overlegne kultur.

De andre artikler i temaet:
Fra menneskeabe til menneske, Vi sparkede neanderthalerne af banen, Mennesket erobrede verden på rekordtid, Civilisationerne opstår og Fremtiden: Udvikler vi os stadig?

* National Geographic: Genographic
* Wellcome Trust: The Human Genome

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Videnskab.dk