Fremtiden: Udvikler vi os stadig?
22. april 2008
Menneskets udviklingshistorie læses i bagklogskabens lys fra forsteninger og gamle levn. Nye genetiske studier afslører, at vi stadig udvikler os, men hvor er vi på vej hen?

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Er mennesket nået til vejs ende - til toppen af vores arts potentiale, fordi vores fantastiske teknologiske udvikling gør, at vi ikke længere selv behøver at udvikle os?
I alle vestens store byer kan vi i dag tappe rent vand fra vandhaner, tænde for lyset og skrue op for varmen i hvert eneste hjem. Samtidigt har vi overflod af fødevarer og de medicinske gennembrud beskytter os mod smitsomme sygdomme, som mennesket før døde af. Vi har opfundet kunstige hjerter, undfanger børn i reagensglas og manipulerer dagligt selve livets essens - arvemassen - i titusinder af laboratorier verden over.
Udviklingen går stærkt som aldrig før og med hvirvlende satellitter, telekommunikation og Internettet spredes ny viden få sekunder efter den er opstået. Vores intellekt og kreativitet har fået helt frit spil og der synes ikke at være grænser for, hvad vi kan overkomme teknologisk - lige gyldigt hvad naturen finder på. Det er som om, vores succesfulde intelligente kultur skaber helt nye spilleregler for evolutionen.
Men tror man vores udvikling er stoppet, kan man godt tro om igen.
Sidst i 2007 viste amerikanske forskere, at evolutionen tvært imod er accelereret de sidste 11.000 år. I det videnskabelige tidsskrift PNAS har antropologen John Hawks fra University of Wisconsin og kolleger sammenlignet antallet af genetiske ændringer hos nulevende mennesker fra hele verden. De finder, at vores gener har tilpasset sig meget mere end vores nærmeste nulevende slægtning, chimpansen, og at menneskets udvikling er accelereret til mellem 10 og 100 gange den "normale" langsigtede hastighed.

Nye genvarianter gør os hårdføre
Den hurtige evolution skal ses i lyset af skiftet fra jæger-samlere til agerbrugere og siden moderne civilisation. På kort tid har de store omvæltninger i levevis total ændret, hvilke egenskaber, der var vigtige, og helt nye genvarianter er blevet fordelagtige og på kort tid udbredt til hele befolkningen - nogle varianter gør for eksempel voksne i stand til at fordøje komælk mens andre gør bærerne modstandsdygtige overfor bestemte sygdomme. Sygdomme sætter kraftige genetiske fodaftryk, og i dag kender genetikerne mere end 10 genetiske tilpasninger mod malaria.
Vores udseende har også ændret sig, og siden de første agerbrugere er vi blevet lavere, har fået mindre tænder og en mindre hjerne, hvilket afspejler en ændret kost og levevis.
Forskernes undersøgelse viser, at vores kulturelle udvikling siden agerbruget nærmest har sat en kædereaktion af positive genetiske tilpasninger i gang, som går hurtigere og hurtigere.
»Vi er i dag genetisk mere forskellige fra stenaldermennesker for 5.000 år siden, end de var forskellige fra neanderthalerne,« siger John Hawks.
Spørgsmålet, er, hvor udviklingen fører os hen?

Etniske grupper smelter sammen
Det er naturligvis meget vanskeligt at spå om fremtiden. Uforudsete ting vil med sikkerhed opstå og påvirke vores udvikling, så indholdet af det næste kapitel af vores evolution er og bliver ren spekulation.
Nogle forskere drister sig alligevel til at gøre et forsøg, som f.eks. antropologen Leslie Aiello fra University College London - hun peger på, at vi i dag holder folk i live, der før ville dø inden de satte børn i verden. På den måde kommer der mange teknologiske fix på vores biologiske mangler, fra briller til kunstig befrugtning, og det betyder, at vores art langsomt degenerer.
I de rige lande bliver førstegangsfødende kvinder ældre og samtidigt er frugtbarheden her generelt faldende. Fortsætter den udvikling, går den naturlige befrugtning måske ligefrem hen og bliver en sjældenhed i fremtiden.
En anden af nutidens tendenser er, at udviklingslande i Sydamerika, Afrika og Asien bidrager mest til den menneskelige genpulje, fordi der bor mange flere mennesker i disse lande. Derfor vil menneskeheden ifølge antropologen Meredith F. Small fra Cornell University om mange generationer have flere gener fra mennesker i nutidens u-lande end i-lande.
Dertil kommer, at vi formentlig går mod en betydeligt mere homogen art af lysebrune mennesker med færre etniske grupper og færre sprog. Forklaringen er, at vi rejser på kryds og tværs af hele kloden og får børn længere fra vores eget fødested end nogensinde tidligere.

Mennesket udvikler måske nye arter
I den mere science fiction inspirerede fremtid fremhæver en del vores trang til at forbedre os og mener at de elektroniske implantater, som allerede ses i dag, vil fyldbyrdes med egentlige maskin-menneske hybrider. Men hvis det går den vej, vil hybriderne måske kun være en kortlivet overgangsfase, indtil maskinen i sig selv er god nok til, at man kan skille menneskedelen fra og igen lade maskine være maskine og menneske være menneske.
For ikke ret længe siden levede andre menneskearter på Jorden, og noget tyder på, at der igen vil opstå nye arter langt ude i fremtiden. Hvis det en dag lykkes at befolke planeter i andre solsystemer, vil de enorme afstand formentlige isolere befolkningerne længe nok til, at nye menneskearter kan opstå forskellige steder i galaksen.
Hvordan det end går, er det i hvert fald klart, at vi på ingen måde nået til sidste punktum for vores udvikling. Den fremadstormende teknologiske udvikling frigør ikke vores krop fra de biologiske processer, men speeder dem tværtimod op.

De andre artikler i temaet:
Fra menneskeabe til menneske, Vi sparkede neanderthalerne af banen, Mennesket erobrede verden på rekordtid, Civilisationerne opstår og Fremtiden: Udvikler vi os stadig?

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Videnskab.dk