Af Rasmus Kragh Jakobsen

Den 1. juli 2003 vendte ubåden Sælen hjem til Frederikshavn efter endt togt i Den Persiske Golf under den amerikanske ledede operation 'Iraqi Freedom'. Hvad der for mange synes et symbolsk endda lidt morsomt bidrag til ørkenkrigen blev stærkt påskønnet af amerikanerne og kan nu vise sig at være starten på vidtrækkende økonomisk eventyr for forsvarsindustrien og forskningen i Danmark. Forsvarsminister Søren Gade har skrevet under på en principerklæring (Declaration of Principles) fra Pentagon, som vil lukke Danmark ind i en snæver kreds af særligt betroede samarbejdslande. Erklæringen er en slags aftale, der sikrer fælles principper for udveksling af forsvarsteknologier, som ofte er fortrolige og hidtil er kun Australien, Italien, Norge, Spanien, Storbritannien og Sverige kommet med på den eksklusive liste. Danmark er et af de lande, der har bidraget mest til krigene i Afghanistan og Irak set i forhold til vores befolkningstal og lige siden den første Golfkrig har vi markeret os som en værdig partner. Og nu falder belønningen som især industrien kan få gavn af.
»Der er ingen tvivl om, at vores deltagelse i krigene har haft stor betydning og vi får aftalen, fordi vi er en god ven af USA,«
siger Christian Arildsen, der er kontorchef i Forsvarsminsiteriet.
»For selve forsvaret er aftalen af begrænset interesse, vi henter den først og fremmest hjem på vegne af industrien.«

Penge i krig
Det amerikanske forsvarsmarked er uden sammenligning det største og vigtigste i verden. Ikke mindst efter 11. september 2001 har USA fokuseret kraftigt på nationens forsvar mod terrorisme og f.eks. er det såkaldte Homeland Security blevet tilført mange milliarder dollar til at sikre kystbevogtning, overvågning af lufthavne, etablere et beredskab mod bioterror og meget andet. Med aftalen blåstempler Pentagon den danske forsvarsindustri, som dermed undtages en række amerikanske importrestriktioner, kan handle hurtigere og lettere med amerikanske samarbejdspartnere og i det hele taget få mulighed for at stikke snablen ned i onkel Bush's pengetank.
Ifølge brancheforeningen for danske forsvars- og aerospaceindustrier (FAD), der dækker omkring 25 virksomheder, er branchen inde i rivende udvikling.
»Samlet havde industrien i 2003 en forsvarsrelateret omsætning på ca. 1,8 mia. kr. og vi har en klar forventning om vækst - potentielt en fordobling indenfor 3-5 år,« siger direktør i FAD Ena Bjerregaard.
»Danske virksomheder har nogle stærke kompetencer, der er internationalt anerkendt, og med den nye aftale forventer vi at vores medlemmer får større synlighed.«
Det største firma herhjemme er Terma, hvor direktør Børge Witthøft siger at »aftalen er meget glædelig, fordi den fjerner nogle afgørende barrierer og jeg er ikke i tvivl om at vi vil se flere ordrer til danske firmaer.« Terma har bla. leveret kystbevogtningsradarer til Homeland Security og er stærke indenfor selvbeskyttelse af fly og ifølge Witthøft kan de allerede mærke en øget interesse fra store amerikanske forsvarsvirksomheder som Boing, Lockheed Martin og Northrop Grumman.

Akustik og krig
Med større ordrer til industrien og måske en fordobling i omsætningen følger flere arbejdspladser og da der er tale om forskningstung industri kan aftalen med Pentagon hurtigt forplante sig videre i fødekæden til universiteterne. Selv om man her bedriver grundforskning, der ikke umiddelbart har noget med krig eller våben at gøre, kan universitetsforskningen og kandidater med den rette baggrund hurtigt vise sig interessant for forsvarsindustrien.
På Aalborg Universitet har en lille gruppe forskere for nyligt mærket, hvordan deres interesse for noget så krigsfjernt som hørelsen og opfattelsen af lyd pludselig har fænget bla. Terma og givet en enorm vækst.
»Vi var 4-5 mand for seks år siden og nu er vi 25-30 på vores afdeling,« siger professor Henrik Møller fra Afdeling for Akustik.
»Havde vi ikke fundet på noget om 3D lyd for 10 år siden havde vi ikke siddet så mange.«
Henrik Møller er en af fire forskere bag opfindelsen af kunstig lyd i 3D, der får Dolby Surround til at ligne noget fra stenalderen. I et par høretelefoner kan de vha. computerstyring imitere den naturlige lyd, så man opfatter en helt præcis lokaliseret lyd i rummet.
»Med Dolby Surround kan du slet ikke komme ovenover, nedenunder eller tæt på. Det kan vi,« siger Henrik Møller.
»Og bare ved hjælp af to kanaler.«
I begyndelsen af 90'erne stod forskerne med deres opdagelse og tænkte på god jysk manér, at det må da kunne udnyttes. Så de tog patent på deres opfindelse, som firmaet AM3D fik overdraget for at udnytte kommercielt. I første omgang tænkte man på multimediebranchen.
Men på samme tid forsøgte Terma i samarbejde med Forsvaret at udvikle et alarmeringssystem (situation awareness) til jagerpiloter, så de vha. af symboler kunne blive advaret om farer og hurtigt reagere. Desværre viste det sig, at symbolerne næsten forvirrede piloterne mere end de hjalp. På Terma kendte man til forskningen på Aalborg Universitet og tænkte at det måske kunne udnyttes til at alarmere piloterne vha. af lydsignaler i hjelmen. Gennem AM3D fik Terma en licensaftale til at udnytte teknologien og i dag har de en demo installeret i et af forsvaret F16 fly.
»Test viser, at systemet forkorter piloternes reaktionstid med ca. 1 sekund, hvilket er meget når de f.eks. kun har 3 sekunder til at reagere på et håndholdt Stinger missil,« siger ingeniør Torben Jørgensen, der har udviklet projektet på Terma.
»Piloterne hører et advarselssignal i hjelmen der, hvor faren kommer fra. Det sker ved at en computer laver et virtuelt lydbillede bla. ved at tidsforskyde lyden fra øre til øre, forskyde styrken og farve spektret - dvs. dæmpe eller hæve bestemte frekvenser.«
Tilbage på universitetet er det forskerne selv, der får glæde af et evt. salg, fordi de gjorde opdagelsen under den gamle opfinderlov. Men i dag har universiteterne selv muligheden for at tage patenter og skumme fløden.
»Indtil videre har det givet en masse arbejde og ikke en krone, men på lang sigt er der da en chance,« siger Henrik Møller, som primært er glad for den øgede interesse fra firmaerne.
»De udstationerer folk til at samarbejde direkte med os og lige pludselig er man ikke alene, man deler udstyr og hjælper hinanden og så gror det.«
Samarbejdet betyder, at forskerne får bedre muligheder for at få bevillinger, det er med til at synliggøre feltet og for Henrik Møller er der ingen tvivl om, at en aftale mellem regeringerne kan påvirke forskningen på universitetet og opdyrke et felt.

Gen-forsvar
På DTU har Center for Sekvensanalyse med professor Søren Brunak og lektor Ole Lund for nyligt arbejdet sammen med det amerikanske firma SIGA om rationelt design af en vaccine ud fra mikroorganismens genomsekvens. En metode hvor man udnytter de danske forskeres store ekspertise i at analysere arvematerialet på computer og forsøge at forudsige hvilke dele af en bakterie vores immunsystem vil se og reagere imod. En forskning der naturligvis også har store civile anvendelser. I øjeblikket arbejder man på et stort projekt der er sponsoreret af de amerikanske sundhedsmyndigheder, NIH, med 3,7 mio. dollar om at finde gode vaccinemål på en hel række frygtede infektionssygdomme inkl. influenza, pest, Ebola, gul feber, tyfus og West Nile Virus.
Forskningsdekan ved DTU, Kristian Stubkjær, er alligevel lidt skeptisk.
»Jeg ved ikke om aftalen vil forplante sig til DTU, men det kunne det da gøre,« siger Stubkjær.
»Vi kan faktisk godt som danske forskere sidde og se lidt misundeligt på de mange penge det amerikanske forsvar putter i forskningen herunder universitetsforskning.«
Han kan dog ikke forestille sig, at Danmark vil få virkelig store projekter som ligefrem kan opdyrke et helt område.
»Under alle omstændigheder vil det være de enkelte forskningsgrupper som søger pengene og det vil være forskning, som passer ind i det vi allerede har,« siger Stubkjær.
Men i et af de firmaer som allerede har fået foden indenfor den amerikanske forsvarssatsning, Bavarian Nordic, er man ikke i tvivl.
»Det vil forplante sig omgående. Det at have etableret en bro på regeringsplan vil virke ansporende både på universitetsforskere og private virksomheder,« siger Asger Aamund, der er bestyrelsesformand for Bavarian Nordic.
»Vi kan se der et behov for, at støtte den del af danske industri, som vil ind i USA, fordi det er meget vanskeligt for et lille eller mellemstort firma at finde rundt i korridorerne og beslutningskredsene. At den danske regering nu går ind er et glimrende initiativ.«
Biotekfirmaet rider højt på terrorbølgen og har i samarbejde med Pentagon udviklet en ny vaccine mod kopper, som regeringen ifølge Aamund står overfor at købe for en milliard dollar af.
Projektett har påvirket firmaet lidt på samme måde som det kunne påvirke forskningen på et universitet. Bavarian Nordic havde en ekspertice indenfor vacciner, men har måttet fokusere meget på det ene område og nedtone andre aktiviteter af f.eks. en HIV vaccine.
»Men det gør ikke noget, for i sidste ende er der indtjening som smitter af på de andre områder. Alt i alt er der kun meget store fordele,« siger Asger Aamund og peger på de store amerikanske elite universiteter gør det samme og har masser af penge.
»På de amerikanske elite universiteter har man set, hvordan de mange penge ansporer forskningen i en bestemt retning. Det er bla. det der er galt med de danske universiteter. De er jo udsultede, fordi de er på laveste madpakkeordning,« siger Aamund.
»Vi kunne også gøre som de amerikanske elite universiteter, men det kræver at vi tilfører flere statspenge og at vi lærer universiteterne at tjene på deres know-how. De kan selv lave forskningskontrakter og det tror jeg absolut de kan blive ansporet til gennem et statsligt samarbejde, hvor de ikke selv behøver bygge netværket op.«

Thomsens chip
I Ålborg finder man netop sådan et firma, Thomsen Bioscience, der har udviklet en utrolig smart lille håndhold bio-detektor til at spotte mikroorganismer i luften og i den nærmeste fremtid vil ind på det amerikanske marked.
»Det er en stor barriere at komme ind på det amerikanske marked og f.eks. de store farmaceutiske firmaer har hele afdelinger i USA for at klare at komme ind. Så alt hjælp er velkommen,« siger grundlægger og direktør Lars Thomsen.
»Jeg tror det bliver en mulighed for at blive set, men man skal stadig leve op til høje standarder.«
Lars Thomsen peger på tre barrierer. I USA skal man klare andre test end i Europa, så viden om forventningerne er i sig selv krævende, dertil kommer den bureaukratiske barriere, Asger Aamund også peger på om hvor og hvem man skal gå til, og endelig skal man vide hvordan man skruer en aftale sammen i USA så man ikke bliver snydt.
Thomsen Bioscience er endnu et lille firma, men lykkes det for dem vil de få brug for flere højt uddannede fra universiteterne.
»Et firma som vores lever af at have et dynamisk forhold til universiteterne - jo bedre kandidater du kan få og jo bedre forskning du har omkring dig des bedre står du,« siger Thomsen.
»På sigt vil kunne sponsorere projekter på universiteterne som vi kan kanalisere ud i anvendt forskning, der kan give nye produkter og så har du spiralen op ad.«

Bioshield
Kigger man rundt i det danske landskab er der mange andre virksomheder med en forsvarsrelateret forskning.
Mærsk Data Defence laver kommunikationssystemer og har udviklet et moderne kommando kontrol system til den danske hær, som gør det muligt at visualisere, hvor enhederne befinder sig på et kort. Systematics specialiserer sig i at forbinde store internationale organisationers systemer, så de kan snakke sammen og udveksle information i krigs- og krisesituationer.
»Software koder er noget af det amerikanerne passer meget på,« siger kontorchef Christian Arildsen, »så f.eks. Systematics vil kunne få stor glæde af aftalen.«
Desuden peger Arildsen på Bruhn NewTech, som var med i den første Golfkrig. De har udviklet et analysesystem med sensorer og programmel, der kan vurdere hvor et væske-, gas eller nukleart kampstof vil sprede sig til i et givent landskab og under givne vind og vejrforhold. Dermed er det muligt hurtigt at reagere på f.eks. et giftgasangreb.
Et overraskende eksempel på forsvarsrelateret software er Mærsk's computer overvågningssystem af containere, som nøje følger hver container og kan sikre at terrorister ikke fragter en bombe midt ind i en af de store kystbyer.
Hos Copenhagen Capacity som markedsfører København og Øresundsregionen ser man gode muligheder med aftalen.
»Det her er et godt skridt, som vi kun kan hilse velkommen,« siger direktør O. Rolf Larssen.
»Vi har selv peget på, at der er muligheder for et fælles samspil med dansk viden og forskning som kan finde anvendelse i USA.«
I USA er 'biodefence' blevet en hel industri bla. med regeringens 6 mia. dollar store 'Project Bioshield'. Ud over Bavarian Nordic vil f.eks. ACE Bioscience ved Odense Universitet og Symphogen ved DTU's forskerpark Scion i Lyngby, der begge arbejder med vacciner, kunne gøre sig gældende.
ACE Bioscience har udviklet en metode til hurtigt at identificere proteiner på bakteriernes overflade, som man kan målrette en vaccine imod. De er mest interesserede i en vaccine mod Campylobacter, der ligesom Salmonella kan give alvorlig diahrré.
Symphogen har udviklet en teknologi til at lave menneskelige polyklonale antistoffer som de eneste i verden. Potentielt kan antistofferne genkende og neutralisere bio-terror agenser som botulismegift, miltbrand og koppevirus, men for at udvikle lægemidler har Symphogen brug for hjælp.
»Hvis vi skal lave et produkt mod de virkelig dødelige bioterroragenser skal vi have adgang til et såkaldt klasse 4 laboratorium. Der har vi brug for at samarbejde med andre, fordi den type laboratorier er alt for dyre at sætte op,« siger direktør i Symphogen Kirsten Dreyer.
»Det vil være fantastisk hvis regeringen laver noget, så man kan gå direkte til staten og komme i kontakt med et netværk af firmaer.«
Moderne forsvarsindustri er meget mere end jagerfly, kampvogne, krudt og kugler. I USA nyder forskerne godt af at Forsvaret støtter et meget bredt spektrum af forskning - det mest med civile såvel som militære aspekter - og måske kan danske forskere se frem til noget lignende.

Amerikansk forsvarsguld
* Homeland Security, 40,2 mia. dollar i 2005
* DARPA, Forsvarets forskningsprogram, http://www.darpa.mil/, 3 mia dollar i 2005
* NIAID, under NIH, 1,7 mia dollar i 2006 til biodefence: vacciner, behandling og diagnoser
* Project Bioshield, 6 mia dollar over 10 år til vacciner mod bla. kopper, miltbrand, pest og Ebola

Til sammenligning var den samlede (offentlig og privat) danske forskningsindsats i 2003: 35 mia. kroner

* Stealth choppers
* Håndholdt sporhund
* Bioterror og vacciner
* Krigspil

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Politiken A/S www.pol.dk